Der er krisemateriale til kilometervis af knaldromaner, når EU’s ledere i dag samles til topmøde i Bruxelles.
Ved frokosttid gik eurolandenes finansministre i gang med deres tredje krisemøde om Grækenland indenfor bare fire dage.
Og et par timer senere begynder et to-dages topmøde, hvor stats- og regeringscheferne håndtere endnu flere europæiske kriser: Flygtningestrømme, konflikten med Rusland og Storbritanniens eventuelle udmeldelse af EU.
Succes: Ikke skilt endnu
Den lange liste afføder naturligt spørgsmålet, om hele EU-samarbejdet er ved at falde fra hinanden.
- I Bruxelles taler man om, at det ikke er EU-samarbejdet, som er i krise - men at der er en masse kriser i Europa, som EU skal håndtere. Men set udefra er det tydeligt, at EU ikke har kunnet håndtere kriserne, siger EU-korrespondent i DR Ole Ryborg:
- Succeskriteriet hernede er lige nu, at man ikke er gået fra hinanden. Men hvis det havde været et ægteskab, tror jeg ikke, at det ville blive opfattet som en succes, at man ikke var blevet skilt endnu.
Sammen med korrespondenten gennemgår vi her EU’s mange kriser, som stats- og regeringscheferne skal diskutere i dag og i morgen:
Den græske gæld
I fem år har EU forsøgt at lave en løsning, som kunne få Grækenlands økonomi tilbage på sporet.
Men her få dage før at Grækenland tilsyneladende løber tør for penge, mangler der stadig et gennembrud.
- Grækerne har præsenteret et bud på, hvordan de får balance på deres finanslov, så der kommer et lille overskud, og de kan begynde at betale af på gælden. Grækerne vil primært balancere deres budget på en masse nye skatter, afgifter og moms. Men kreditorerne synes, at der burde være nogle flere besparelser. Der er ikke den store vilje blandt parterne til at bøje sig, men på et eller andet tidspunkt er de jo nødt til at bide til bolle - for risikoen for en bankerot er reel, siger Ole Ryborg.
Flygtningestrømmen mod Europa
EU’s asylpolitik er historisk udfordret. Den aktuelle flygtningestrøm fra Afrika og Mellemøsten har afdækket, at solidariteten medlemslandene imellem er til at overse.
Italien, Grækenland og Ungarn vånder sig under presset fra de mange flygtninge. Store asyllande som Sverige og Tyskland viser også tegn på mæthed, men indtil videre har EU kun formået at diskutere, hvordan man kan fordele en meget lille andel af de mange asylsøgere.
- Det er kritisk, fordi man har nogle regler, som man vedtog for længe siden om, at det første land, som en flygtning kommer til, skal håndtere det. Men dengang var der jo ingen, der vidste, at der ville komme over 100.000 flygtninge til et enkelt land på et enkelt år, mens der er andre steder, hvor der ikke kommer ret mange. Og der er ingen, som har lyst til at sige: Kom hen til os i stedet for. Så politikken hænger i laser, men den fungerer til en vis grad endnu, fortæller Ole Ryborg.
Storbritanniens folkeafstemning
Et tydeligt tegn på krisestemningen i EU er, at man næsten ikke får tid til at diskutere et ellers vigtigt emne for hele samarbejdets eksistens: Den kommende britiske folkeafstemning om eventuel udmeldelse af EU.
Den britiske premierminister David Cameron har godt nok bedt om ordet under aftenens middag, men han kan godt forberede sig på et antiklimaks, siger Ole Ryborg:
- Der skulle have været en større diskussion under middagen. Men når man kigger på alt det andet, der er på dagsordenen, så er forventningen, at Cameron får lov til at holde sin tale - og så er der formentlig ikke nogen, som reagerer på det.
Truslen fra Rusland
Tidligere på ugen besluttede EU-landene at forlænge sanktionerne mod Rusland på grund af invasionen af Krim.
Rusland er ikke formelt på dagsordenen på topmødet. Men diskussionen om aggressionen i Ukraine fortsætter utvivlsomt, når EU-lederne i morgen mødes med Nato’s generalsekretær, Thorvald Stoltenberg for at tale om, hvordan man skal håndtere "sikkerhedsudfordringerne i Europa".
- EU-landene er ikke parate til at gøre noget militært, men man vil forøge at presse russerne på andre måder. Det vil sige økonomisk pres via sanktionerne, øger samarbejde med Ruslands nabolande, og så vil man forberede en modaktion mod russisk propaganda, fortæller Ole Ryborg.