Det er blot en uge siden, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, satte gang i de russiske bombetogter i Syrien.
Argumentet bag den russiske intervention var forebyggelse og bekæmpelse af terrorister - Islamisk Stat såvel som de oprørsgrupper, der bekæmper den syriske præsident, Bashar al-Assad.
Havde man spurgt Flemming Splidsboel, ruslandsforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), for blot en uge siden, ville han sagt, at Putin med sin indtræden i Syrien havde sat sin amerikanske kollega, præsident Barack Obama, skakmat.
En skakmat med det formål at tvinge de vestlige ledere til at acceptere Syriens præsident som en del af løsningen i Syrien - i hvert fald ind til videre.
- Det væsentlige er, at Rusland har indflydelse i et land, som ingen andre kan nå ind i. Og det giver Putin en stol ved bordet, siger Flemming Splidsboel i 'Verden ifølge Gram' på P1.
Men i dag ser det anderledes ud, mener ruslandseksperten.
Krænkede tyrkisk luftrum
Ruslands bombetogt i Syrien er forventeligt blevet skarpt kritiseret af Vestens statsledere.
Et af kritikpunkterne er, at de russiske bombefly først og fremmest angriber moderate oprørsstyrker i landet, som trænes af USA, og ikke Islamisk Stat, selvom kampen mod terrorbevægelsen var et af Ruslands stærkeste argumenter for sit engagement i landet.
Senest er Rusland kommet i uføre, efter russiske kampfly lørdag, søndag og angiveligt også mandag begav sig ind i tyrkisk luftrum nær den syriske grænse.
Ruslands forklaring på krænkelsen: Dårligt vejr.
Tvunget ind i noget andet
Putins formodede plan om at tvinge Vestens ledere til at acceptere Assad som en - i hvert fald midlertidig løsning, i Syrien - kan være gået i vasken, mener Flemming Splidsboel.
- Hvis man ser på den militære udvikling inden for de seneste dage, synes planen at være kuldsejlet. Det virker som om, man går efter noget andet – eller er blevet tvunget ind i noget andet, siger Flemming Splidsboel.
- For en uge siden ville jeg sige, at Rusland valgte at gå ind i Syrien på grund af styrke. At Putin så en mulighed for at sætte et knock out ind, en skakmat. Men det har måske ændret sig, siger han i 'Verden ifølge Gram' på P1.
Spøgelset fra Afghanistan
I går lød udmeldingen fra Rusland så, at man vil tillade russiske "frivillige", som også har kæmpet i Ukraine, at rejse til Syrien for at kæmpe for Assad-regimet. Det skrev blandt andet The Guardian.
Der er dog på nuværende tidspunkt ingen intentioner om at sende deciderede russiske soldater ind i Syrien, lyder det i dag fra en talsmand for Kreml.
I Syrien har mere end 40 grupperinger i landets oprørsstyrker svoret at tage hævn over russiske soldater for de mange bombetogter, hvis de kommer til landet.
Hvis den trussel bliver ført ud i livet, kan det skabe problemer på hjemmefronten for den russiske præsident, vurderer Flemming Splidsboel.
Forklaringen skal findes 25 år tilbage i tiden - da det sovjetiske engagement i Afghanistan var med til at lægge Sovjetstaten i graven.
Såret kan springe op
For selvom Afghanistan-krigen sluttede for et kvart århundrede siden, er den stadigvæk et åbent sår i det russiske samfund - et sår, som hurtigt kan komme til at bløde igen, siger Flemming Splidsboel.
- Mit bedste bud er, at Putin har forregnet sig. At han egentlig mener, at han står bedre, end han gør, fordi der skal ikke meget til, før man kan vælte opinionen tilbage i Rusland.
- Selv med de statskontrollerede medier, hvor man kan undertrykke nyhedsstrømmen, vil man have meget svært ved at håndtere tilfangetagne russiske soldater, der bliver tortureret eller halshugget, eller hvor der sker andre forfærdeligheder. Det vil simpelthen åbne det Afghanistan-syndrom, som man har, og det vil være overordentligt vanskeligt at håndtere.
Ja-sigere og forsimplet verdenssyn
Selvom det kan være svært for udenforstående at gennemskue, helt præcis hvad der ligger til grund for, at beslutningen om at gå ind i Syrien er blevet taget, så er der ifølge Splidsboel ingen tvivl om, at den rationelle Putin er omgivet af ja-sigere.
Og det kan have spillet ind i Putins - måske forfejlede - beslutning om at gå ind i Syrien.
- Det, at man er meget rationel og sætter sig ned og tænker som en skakspiller, betyder jo ikke, at man vinder spillet. Det betyder bare, at man gør sig nogen tanker om, hvad kommer der, og der kan man meget muligt have forregnet sig, siger han.
- Så der er en risiko for, at der er blevet præsenteret nogle skønmalerier for ham. Men det kan også være, at Putin med sin forsimplede verdenssyn bare har sat sig igennem og sagt: Det vil jeg have.
Konflikt giver gode meningsmålinger
Samtidig kan Putins behov for gode meningsmålinger også have spillet en rolle, mener Flemming Splidsboel.
De russiske meningsmålinger er nemlig oftest i præsidentens favør, når landet er engageret i en konflikt.
Det var tilfældet i 2008-krigen mod Georgien, ved annekteringen af Krim og under kampene i det østlige Ukraine, fortæller han.
- Men Krim-effekten og Østukraine-effekten er ved at ebbe ud, og man bliver nødt til at gøre noget andet, og derfor engagerer man sig nu i Syrien. Det ville være meget kynisk, men jeg bestemt ikke udelukke, at det har spillet ind.