Ti gange i år har danske handelsskibe reddet nødstedte bådflygtninge.
Samlet set er 2.000 mennesker hevet i sikkerhed fra overfyldte og primitive både. Men den opgave bør slet ikke lægge hos skibsbranchen, mener Danmarks Rederiforening.
- Det er en rigtig stor udfordring. Handelsskibene er jo på ingen måder udstyret til sådan en operation, siger Maria Skipper, der er underdirektør i foreningen.
Fragtskibene samler flygtningene op, hver gang nogen er i havsnød i tråd med, hvad internationale konventioner foreskriver.
Men besætningen er slet ikke trænet til at håndtere opgaven, når hundredvis af nødlidende skal reddes. Og skibene har hverken udstyret eller sikkerheden til at gøre det, siger Maria Skipper.
Desperate, sultne og dehydrerede
Flygtningene må sove på dækket af et fartøj, når de bliver sejlet ind til land. Og det kan især være farligt ved dårligt vejr. Og skulle der opstå panik eller tumult ombord, har besætningsmedlemmerne slet ikke kompetencerne til at håndtere det.
Ligesom det også er en stor opgave at skulle lave mad til så mange mennesker uden den fornødne proviant.
- Det er en voldsom ting for en besætning på 20 mand at stå med over 200 desperate flygtninge. De er sultne og dehydrerede. Og der er kvinder og børn. Når de kommer op på skibene, har man hverken tæpper, vand, mad og medicin, siger Maria Skipper.
EU skal lave flere redningsaktioner
Danmarks Rederiforening efterlyser en langt mere omfattende indsats fra EU's side, da flygtningepresset kun ser ud til at blive større.
I alt er mere end 55.000 flygtninge reddet i Middelhavet siden årets begyndelse, og 15.000 af dem er hjulpet af handelsskibe fordelt over 120 redningsaktioner.
Og man forventer, at op mod en halv million flygtninge vil forsøge at krydse Middelhavet for at nå til Europa. Sidste år var der omkring 350.000 bådflygtninge i området.
- Der er behov for en større indsats fra myndighedernes side. Det er deres opgave, som lige nu bliver udført af handelsskibe. Der skal en øget indsats til i form af flere redningsaktioner, mere assistance så man kan klare det sikkerhedsmæssigt. Og der er brug for mere lægehjælp ombord, mere mad og medicin, siger Maria Skipper.
Vil sætte ind over for smuglere
Størstedelen af bådflygtningene, som kommer fra Mellemøsten og Afrika, bliver reddet af italienske og internationale skibe, der er med i EU's grænseagentur, Frontex.
For at lette flygtningepresset på især Italien og Grækenland har EU sat problemet højt på den fælles dagsorden uden dog at have løst problemet med et snuptag.
I april blev EU's stats- og regeringschefer enige om at tredoble indsatsen, der kaldes Triton. Men denne operation er blevet kritiseret for at foregå tæt ved Italiens kyst, hvor de færreste kæntringsulykker sker.
Og flere af EU's ledere har peget på, at problemets rod er menneskesmuglerne, som udnytter flygtningenes skæbne og tjener penge på at sætte dem på de farlige både.
EU kom i går et skridt nærmere yderligere tiltag mod den massive flygtningestrøm, da medlemslandenes udenrigsministre godkendte en mission rettet mod menneskesmuglerne, som opererer i Middelhavet.
De mere vidtrækkende dele af missionen mangler dog stadig godkendelse fra FN og en libysk regering, da vejen til Europa for mange af flygtningene går via Libyen.
VIDEO Helt tæt på: 384 bådflygtninge reddes midt på Middelhavet. Klik på play.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:55797cf3a11f9f0ca4cd2646