OVERBLIK Trump-modstandere vil have en rigsretssag: Så svært er det

Den amerikanske forfatning siger, at man kan blive stillet for en rigsretssag og fjernet fra sin post, hvis man bliver dømt for "forræderi, bestikkelse eller andre alvorlige forbrydelser og forseelser."

Især den sidste del af formuleringen indbyder til fortolkning og har været genstand for debat gennem årene.

Processen omkring en rigsretssag er langtrukken og handler mere om politik end om jura. Faktisk er ingen amerikansk præsident endnu blevet afsat efter en rigsretssag.

I den aktuelle sag bliver Donald Trump beskyldt for at have brugt udenrigspolitiske forbindelser til at føre valgkamp. Joe Biden er nemlig blandt mange favorit til at blive Demokraternes præsidentkandidat og dermed Donald Trumps direkte modstander ved valget i 2020.

Men juridiske eksperter peger på, at amerikansk lov indskærper, at en person skal have haft en "korrupt" hensigt for at kunne dømmes for at obstruere rettens gang - og det er endnu uklart i tilfældet Trump.

Det amerikanske underhus, Repræsentanternes Hus, er det eneste organ, som har magt til at stille en person for en rigsret. Det foregår ved simpelt flertal - 218 stemmer ud af i alt 435, og her har Demokraterne flertal.

Stemmer et flertal for, overgår sagen til overhuset, Senatet, der fungerer som domstol.

Under rigsretssagen fungerer retsudvalget i Repræsentanternes Hus som en slags anklager, Senatet som nævningeting og præsidenten for Højesteret som dommer.

Efter rigsretssagen stemmer Senatets medlemmer - det kræver to-tredjedels flertal - mindst 67 stemmer - hvis den tiltalte skal kendes skyldig og fjernes fra sin post.

Det tager normalt månedsvis at gennemføre en rigsretssag i USA.

Eftersom Republikanerne har flertal i Senatet vil det kræve et stort antal afhoppere, hvis Donald Trump skal tiltales og senere kendes skyldig. Ingen af delene virker lige nu særlig sandsynligt, skriver Washington Post.

New York Times konkluderer i en analyse, at forfatningens ordlyd om rigsretssager mod præsidenter kun gælder så langt, som de nødvendige flertal i Kongressen er villige til at stemme for. Det handler altså mere om at tælle taburetter, end om hvad forfatningen siger.

Til dato har der været 19 rigsretssager i USA - to af dem blev rejst mod præsidenter: Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1998. Begge blev frikendt i Senatet.

Andrew Johnson var tiltalt for at overtræde en lov, der begrænsede præsidentens magt til at fjerne visse embedsmænd, mens Bill Clinton var anklaget for at lyve under ed og obstruere rettens gang. Clintons rigsretssag var en udløber af hans affære med praktikanten Monica Lewinsky og en sag om sexchikane, anlagt af kvinden Paula Jones.

Den vel nok største skandale i Det Hvide Hus, Watergate, nåede aldrig så langt, fordi præsident Richard Nixon gik af, inden afstemningen om rigsretssagen var afsluttet.

Ud over rigsretssager indeholder den amerikanske forfatning yderligere en metode til at afsætte en præsident.

Den 25. tilføjelse til forfatningen blev skrevet ind i teksten i 1967 for at forebygge den situation, at en præsident bliver meget syg og dermed ikke er i stand til at lede landet.

Tilføjelsen siger, at en syg præsident kan afsættes på to måder: Enten ved, at vicepræsidenten og et flertal af USA's ministre siger god for det, eller via en kommission nedsat af Kongressen.

Magasinet The New Yorker skriver, at muligheden så vidt vides kun har været overvejet en enkelt gang i historien. Det skete i 1987 under Ronald Reagans anden periode, da præsidenten udviste tegn på depression.

I 1993 - fire år efter præsidenttiden - fik Reagan konstateret Alzheimers. Forskere har siden fundet tegn på, at sygdommen påvirkede præsidentens måde at udtrykke sig på. Men de kunne ikke påvise, at Reagans dømmekraft eller evne til at træffe beslutninger var påvirket.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet i 2017, men er opdateret dags dato med de nyeste detaljer omkring Donald Trumps opkald til den Ukrainske præsident.