Dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja er født 5. april 1962. Han er shiamuslim.
Efter studentereksamen i 1977 rejser han til London, hvor han videreuddanner sig. I 1979 går han første gang aktivt ind i kampen for menneskerettigheder i Bahrain, men han bliver i udlandet, da flere aktivister bliver fængslet i hjemlandet.
1983:Rejser til Syrien med sin kone Khadija Mosawi. Her bliver parrets tre første børn født. Zainab al-Khawaja fødes i Damaskus den 21. oktober 1983, efterfulgt af ankomsten af Fatima Al Khawaja, som også bliver født i Damaskus den 6. februar 1985.
Maryam bliver født i Damaskus den 26. juni 1987.
1989:Al-Khawaja får politisk asyl i Danmark. Senere opnår han dansk statsborgerskab - han bibeholder dog sit Bahrain-statsborgerskab.
26. juni: Al-Khawaja får sit fjerde barn, Batool al-Khawaja
2001:29. juni: Flytter til Bahrain, efter at han får en kongelig benådning - han tager sin familie med.
- I Danmark oplevede jeg det sociale og politiske system, der har inspireret mit arbejde for demokrati og menneskerettigheder i Bahrain, har al-Khawaja forklaret om sin flytning. I Danmark stifter han Bahrain Center for Human Rights.
2004:
25. september: Al-Khawaja bliver arresteret i Bahrain, efter at han holder en offentlig tale, hvor han kritiserer Bahrains premierminister og regeringen. Han sidder fængslet i to måneder, og idømmes et års fængsel, men han benådes dog af kongen og bliver løsladt.
2005:
15. juli deltager al-Kahawaja i en demonstration imod styret i Bahrain. Her får han tæv af politiet.
2007:
2. februar bliver al-Khawaja igen anholdt - denne gang for undergravende virksomhed for Bahrain. Efter syv timer bliver han dog løsladt mod kaution.
2011:
8. April: al-Khawaja bliver sammen med 19 andre aktivister anholdt efter demonstrationer mod kongedømmet i det sunnimuslimsk-styrede Bahrain. Siden februar har der været voldsomme demonstrationer i landet mod styret.
Ifølge Amnesty International, der har modtaget flere breve fra den fængslede dansker, har danskeren været forbi et militærhospital for at blive behandlet for de skader, han fik under anholdelsen. Her får han syet to flænger over det ene øje og blver behandlet for fire brud på kindben og kæbe.
- Siden operationen har jeg ikke været i stand til at tygge min mad eller børste mine tænder. Og jeg er konstant på smertestillende medicin, skriver den fængslede dansker.
20. april: Al-Kahawaja får lov til at ringe til sin kone i et minut for første gang siden anholdelsen.
Maj: Daværende udenrigsminister Lene Espersen går ind i sagen - uden held. Styret i Bahrain rokker sig ikke.
16. maj: Al-Khawaja forsøger under en høring at fortælle retten, at han bliver tortureret, men det afvises.
22 juni: Al-Khawaja ved retten i Bahrain kendt skyldig i at sprede had mod kongen. Han idømmes sammen med otte andre, heriblandt en svensker, fængsel på livstid. Efter dommen er læst højt, siger al-Khawaja, at folket vil kæmpe videre mod Bahrains autoritære styre. Det får retsbetjente til at slå ham og slæbe ham bort.
Under fængslingen er han ifølge lokale menneskerettighedsorganisationer blevet udsat for tortur og voldtægtsforsøg.
Den omfattende turtur fremgår af en uafhængig undersøgelsesrapport, som dokumenterer alle de former for overgreb og mishandling, al-Khawaja har stået igennem, siden han blev anholdt i april. Blandt andet har sikkerhedsstyrkerne voldtaget den dansk-bahrainske aktivist.
December: Udenrigsminister Villy Søvndal går nu aktivt ind i kampen for at få danskeren løsladt.
2012:
3. januar: Den danske ambassade i Saudi-Arabien gør sig nu klar til at drage til den nærtliggende østat for at undersøge al-Khawajas skæbne.
- Ambassaden i Riyadh har søgt om adgang til konsulært besøg, og ambassaden har omgående fået tilladelse til at aflægge besøg i Al Jaw Central Prison i Bahrain i den kommende uge, oplyser udenrigsminister Villy Søvndal.
Januar: Al-Khawaja indleder sin første sultestrejke. Den varer dog 'kun' en uge.
Sultestrejker til frihed eller død
8. februar: Al-Khawaja påbegynder sin første sultestrejke kun få dage efter den første.
13. februar: Al-Khawaja er ifølge Amnesty International blevet indlagt på et hospital i Bahrain efter flere dages sultestrejke.
- Han har sagt, at han sultestrejker "til frihed eller til døden", siger Ole Hoff-Lund, der er pressechef i Amnesty International.
19. februar: Al-Khawaja beder i et brev fra sit fangenskab i Bahrain udenrigsminister Villy Søvndal om at involvere sig mere i hans sag.
- Jeg ville sætte pris på, at min sag bliver undersøgt for at kulegrave de utallige overgreb, jeg har været udsat for, samt det retmæssige grundlag for min fængsling, skriver han i brevet.
15. marts: Datteren Maryam oplyser, at al-Kahawaja nu har tabt 14 kilo og ikke længere er i stand til at bede.
Tæt på at dø
4. april: Al-Khawaja nu er så udmattet og syg, at indlægges på et militærhospital. Han skal under konstant lægelig observation og pleje, hedder det i en erklæring fra myndighederne. Han får sukker og salt via drop.
Modstanden mod al-Khawajas fængsling vokser - også Bahrain, hvor flere hundrede deltager i demonstrationer til fordel for dansk-bahraineren.
7. april: Den danske ambassadør Christian Kønigsfeldt har haft lejlighed til at tale med den fængslede danske statsborger al-Khawaja, og melder om en stærk svækket mand, der dog er ved bevidsthed. Lørdagen er også sidste dag, hvor hans kone og advokat har hørt fra al-Khawaja.
23. april: En appeldomstol skal tage stilling til al-Khawajas sag - og om den skal genoptages.
Stopper sultestrejke
28. maj:
Al-Khawaja meddeler igennem sin advokat, at han efter 110 dage stopper sin sultestrejke. I et brev siger han, at han bliver tvangsfodret og derfor ikke effektivt kan bruge sultestrejken til at presse myndighederne. Bahrains myndigheder nægter at have tvangsfodret al-Khawaja.
29. maj:
Retssagen mod al-Khawaja fortsætter, men al-Khawaja selv nægter at møde op, da han ikke tror på, at han får en retfærdig rettergang.
4. september:
En appeldomstol i Bahrain har stadfæstet Al-Khawajas livstidsdom for at opfordre til et systemskifte i landet. Tilbage i juni 2011blev Al-Khawaja idømt fængsel på livstid, der maksimalt er 25 år, ved en militær domstol. Men det lykkedes slutningen af april i år, at få en appelsag ved en civil domstol. Det er den, der nu er blevet afsagt.
Kilde: Bahrain Center for Human Rights, Wikipedia, Ritzau, dr.dk