Østrig: Præsidentvalg udskydes på grund af dårlig lim

Vælgere har klaget over, at konvolutter til brevstemmer lukker så dårligt, og det kan gøre stemmer ugyldige.

Indenrigsminister Wolfgang Sobotka udskyder præsidentvalget i Østrig, fordi limen på de kuverter, som brevstemmer skal afleveres i, er for dårlig. (Foto: © CHRISTIAN BRUNA, Scanpix)

Præsidentvalget i Østrig, som skule have fundet sted 2. oktober, bliver udskudt, oplyser indenrigsminister Wolfgang Sobotka. Årsagen er problemer med limen på konvolutter, som brevstemmer skal sendes i.

Valget kan finde sted enten 27. november eller 4. december.

Østrig har været uden en præsident siden 8. juli, hvor Heinz Fischer trådte tilbage.

Afløseren skulle vælges i maj. Det gav en snæver sejr til Alexander van Bellen fra De Grønne over det yderste højres kandidat, Norbert Hofer.

Men efterfølgende underkendte højesteretten resultatet for uregelmæssigheder i forbindelse med valghandlingen. Derfor skulle de to kandidater ud i en ny valgkamp

Men vælgere klager nu over, at der er fejl på det klæbende materiale på brevstemmernes konvolutter. Det kan potentielt gøre tusindvis af stemmesedler ugyldige.

/ritzau/

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1273254029391785