I 1937 aflagde Agnes Gonxha Bojaxhiu fra Serbien sit løfte om fattigdom, kyskhed og lydighed. Knap 80 år efter er hun i dag blevet helgenkåret af den katolske kirke som Sankt Teresa af Calcutta.
Moder Teresa er en af den katolske kirkes helt store profiler. Den lille nonne blev kendt for sit arbejde med de fattige i Calcutta, Indien og sine stærke katolske principper. Men privat kæmpede hun ofte med troen, fortæller Niels Christian Hvidt, der er Lektor, Cand.Theol, Theol.Dr ved Syddansk Universitet.
Det er blandt andet kommet frem, efter flere breve fra Moder Teresa til hendes skriftefar er blevet offentliggjort.
- Her fremstår hun ikke som noget supermenneske, men som en person, der har haft megen tvivl og anfægtelse og nærmest svært ved at tro på Gud, og hvor han var i det, hun oplevede. Alt det stykket sammen viser et meget kompliceret billede af en person, der i sidste ende altid har set sin redning i Gud, hvilket Kirken nu sætter frem som eksempel, også for andre, der lider, siger Niels Christian Hvidt.
Organisation skabte kontrovers
Efter sin død i 1997 blev Moder Teresa ført igennem slummen på en blomsterklædt vogn med et langt optog og hyldet for sit arbejde. Men der har også været en skarp kritik af Moder Teresa og hendes organisation Kærlighedens Missionærer. Organisationen modtog med Moder Teresa som frontfigur over 600 millioner kroner om året i donationer fra både private, organisationer og statsledere. Og der er blevet stillet spørgsmål til, hvad pengene egentlig er gået til.
- Der har været en del polemik efter en artikel, der satte spørgsmålstegn ved, hvor pengene blev af, men meget af den kritik har været møntet på organisationen, der har bakket hende op. Selv var hun forholdsvis ligeglad med pengene, og hun mente ikke, at det var pengene, der gjorde den store forskel, siger Niels Christian Hvidt.
Det anslås, at der i dag er 500 konventer i 125 lande. I Danmark har Kærlighedens Missionærer holdt til på ydre Nørrebro i 40 år. Ved sin død stod Moder Teresa i spidsen for 4.000 nonner og over 120.000 frivillige fordelt over flere hundrede omsorgshjem, børnehjem og hospitaler. Kritikere har beskrevet kummerlige forhold for nogle af de mennesker som Kærlighedens Missionærer tog sig af i Calcutta. Men Niels Christian Hvidt forklarer, at forholdene ofte er sammenlignet med de vestlige.
- I forhold til, hvordan de ellers var døde, har de helt sikkert fået en mere værdig død, end hvis de havde ligget og døet på gaden, siger han.
Kirken har brug for helgener
Helgendyrkelsen går helt tilbage til de første kristne tider, hvor man især fastholdt martyren, der døde for sin tro, som noget særligt helligt. Omkring det 12. århundrede bliver helgenkåringerne mere formaliseret, og siden 1500-tallet har man haft en fast procedure omkring helgengørelsen.
- En helgen er i manges optik en, som er særligt sej og dygtig eller meget hellig og from. Det man egentlig holder fast i ved en helgen, er hvad Gud har gjort vedkommende, så egentlig er en helgen ikke et supermenneske, men et meget menneskeligt menneske, der har været åben over for, hvad Gud gør, siger Niels Christian Hvidt.
Første skridt på vej mod en helgenkåring er en saliggørelse. Det skete for Moder Teresa i 2003, 16 år efter hun døde. Det næste trin er den egentlig helgenkåring. Den kan først finde sted, når den saligkårede et tilknyttet to mirakler.
Det første mirakel skete ifølge den katolske kirke i 1998, efter Moder Teresas død, da en kvinde fra Bengali blev helbredt for en tumor i maven. Desuden har et panel konkluderet, at en brasiliansk mand blev helbredt for hjernetumorer, da hans familie bad til Moder Teresa.
Niels Christian Hvidt forklarer, at helgenkåringerne i dag stadig er et vigtigt ritual for den katolske kirke.
- I den moderne tid, hvor vi er præget af naturvidenskab og rationalisme, hvor alt skal bevises, har tro og religion svære kår, ikke kun i Danmark, men også i resten af Europa, selvom den generelt vokser i den Tredje Verden. Kirken har brug for nogle mennesker som forbilleder, der går forud for andre også i omsorg for syge. Det har moder Teresa af Calcutta i høj grad gjort, samtidig med, at hun holdt fast i kernen af den katolske tro, siger han.
MODER TERESA
- •
1910: Moder Teresa fødes i Skopje i det daværende Serbien. Hun får navnet Agnes Gonxha Bojaxhiu. Familien tilhører det albanske mindretal, og er katolikker.
- •
1928: Agnes forlader sin familie og tilslutter sig Loretoordenen.
- •
1937: Agnes aflægger de evige løfter og bliver nonne. Hun hedder nu Søster Teresa.
- •
1946: Søster Teresa stifter Kærlighedens Missionærer. Med hendes egne ord er det Guds vilje, at hun skal arbejde og hjælpe de fattige og syge i slummen i Calcutta. Hun bliver til Moder Teresa.
- •
1979: Moder Teresa modtager Nobels fredspris.
- •
1997: Moder Teresa dør den 5. september, 87 år gammel.
- •
2002: Det første mirakel godkendes af den katolske kirke.
- •
2003: Moder Teresa saligkåres.
- •
2015: Det andet mirakel godkendes af den katolske kirke.
- •
2016: Den 5. september, på Moder Teresas dødsdag, udnævnes hun til helgen.