En ny sag om overvågning ramte den tyske efterretningstjeneste, BND, da nyhedsmagasinet Spiegel tidligere i dag kunne afsløre, at tjenesten angiveligt har udspioneret journalister og redaktioner på en række medier over hele verden.
Sagen lægger sig i forlængelse af Tysklands store overvågningsskandale, der startede i 2013, da det kom frem, at den amerikanske efterretningstjeneste havde aflyttet Angela Merkels telefon, og siden har været genstand for en omfattende kulegravning.
Til trods for at en parlamentariske undersøgelseskommission har brugt de seneste tre år på at undersøge sagen, er det ikke lykkedes at finde ud af, hvem der har iværksat overvågningerne.
Og det bliver højst sandsynligt lige så svært at finde de ansvarlige i den nye sag, siger DR's korrespondent i Tyskland, Michael Reiter.
- Ifølge den uafhængige instans for datasikkerhed i Tyskland (Bundesbeauftragte für Datensicherheit, red.) har blot ét af BND's mange overvågningscentre begået alvorlige lovbrud i 18 tilfælde. Men det er svært at straffe, fordi man ikke kan placere ansvaret, siger han.
Journalister er særligt beskyttede
Spiegels afsløringer baserer sig på dokumenter, som nyhedsmagasinet skulle være i besiddelse af, der viser, at BND har overvåget mindst 50 mailadresser og telefon- og faxnumre på blandt andet medier som New York Times og BBC.
Journalister er ligesom præster, læger og advokater særligt beskyttede i den tyske forfatning og er derfor ikke forpligtet til at udtale sig om ting, de har fået at vide i fortrolighed af kilder, ligesom de ikke må overvåges.
Selv om det ikke tidligere har været muligt at drage BND til ansvar i overvågningssagerne, overvejer organisationen Reporter Ohne Grenzen (Journalister uden Grænser, red.) at tage sagen til forfatningsdomstolen. Også i udlandet har nyheden fået medier til at reagere.
- Vi er skuffede over at høre disse påstande, lyder det fra en talsperson hos BBC.
- BBC's mission er at bringe præcise nyheder og informationer ud til folk i hele verden, og vores journalister skal være i stand til at operere frit og sikkert med fuld beskyttelse af deres kilder. Vi opfordrer alle regeringer til at respektere den frie presses arbejde, lyder det.
- Ikke rart at vide
Spiegel har talt med den belgiske journalist, Arnaud Zajtman, der under sit virke som korrespondent i Afrika, hvor han arbejdede for BBC og for den franske kanal France 24, skulle være blevet overvåget.
- Det er ikke rart at vide, at nogen har lyttet med, når man har at gøre med meget følsomme kilder, siger han til Spiegel.
Den store overvågningsskandale - den såkaldte NSA-skandale - begyndte, da det i 2013 kom frem, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA havde aflyttet forbundskansler Angela Merkels telefon.
- Tyskerne og ikke mindst kansleren var meget forurettede over, at amerikanerne havde aflyttet en vigtig og loyal politisk partner som Tyskland. Som Merkel sagde i et sjældent følelsesladet øjeblik: 'Det går bare slet ikke at aflytte sine venner!'. Men da man så begyndte at kulegrave sagen, kom der en masse snavs frem, fordi det viste sig, at BND havde hjulpet NSA med store dele af overvågningen i Europa, siger Michael Reiter.
Senere vidste det sig også, at den tyske efterretningstjeneste også selv havde overvåget internationale partnerlande, organisationer som OPEC og OSCE og institutioner som EU, FN og IWF.
- Så begyndte skandalen for alvor at rulle. Ikke alene havde BND hjulpet NSA, men de havde også overvåget samarbejdspartnere på egen hånd, siger Michael Reiter.
Det har skabt stor undren i Tyskland, at det ikke lykkedes undersøgelseskommissionen at finde frem til de ansvarlige for overvågningen, og flere iagttagere mener, at regeringen dækker over efterretningstjenesten.