Protester over en ny kontroversiel lov om statsborgerskab til indvandrere er brudt ud i adskillige byer i Indien.
Loven vil sørge, for at ikke-muslimer fra de nærliggende overvejende muslimske lande Bangladesh, Pakistan og Afghanistan, kan få statsborgerskab i Indien, hvis de er religiøst forfulgte.
Politiet brugte i går tåregas og anholdt demonstranter i hovedstaden New Delhi, efter at busser blev stukket i brand, og veje blev blokeret.
Protesterne har varet i fem dage nu, seks er blevet dræbt, og i dag har demonstrationerne spredt sig til flere universiteter rundt om i Indien.
Titusinder ventes at deltage i en demonstration mod loven i delstaten Vestbengalen.
Anklager om politivold
Vreden mod premierminister Narendra Modis hindu-nationalistiske regering eskalerede i går, da politiet gik ind på campus på universitetet Jamaia Milllia Islamia i New Delhi, hvor mindst 100 blev såret.
35 blev i går anholdt, men er i dag blevet løsladt.
Det er stadig uklart, hvordan volden opstod, men der blev kastet sten mod politiet, der svarede igen med tåregas.
Videoer, som studerende har optaget, viser, hvordan politiet banker studerende på toiletterne og på biblioteket på campus.
Politiet siger, at de har gjort, hvad der var "nødvendigt" for at stoppe protesterne, skriver BBC.
Vreden har to årsager
I delstaten Assam i det nordøstlige Indien, der grænser op til Bangladesh, er mange vrede over loven, fordi de frygter et massivt antal indvandrere, der vil overtage deres arbejde og land.
I store byer som New Delhi er oppositionens politiske aktivister og studerende på barrikaderne, fordi de mener, at loven diskriminerer muslimer og er i strid med Indiens grundlæggende princip om at være en ikke-religiøs republik.
Loven åbner for statsborgerskab til religiøse minoriteter som kristne og hinduer, der er kommet illegalt til Indien inden 2015.
Selvom muslimer ikke kan få statsborgerskab med den nye lov, afviser regeringspartiet, Bharatiya Janata (BJP), at den tilgodeser bestemte religiøse grupper.
Loven er skabt for at forhindre religiøs forfølgelse i tre muslimske nabolande og beslutningen er "1.000 procent rigtig", sagde premierminister Modi i går.
Tidligere på ugen udtrykte FN’s menneskeretskontor bekymring over, at den nye lov i udgangspunktet er diskriminerende.
Mere nationalisme i hverdagen
Årsagen, til at Indiens regering har indført loven, er en stigende nationalisme blandt landets største religiøse gruppe, hinduerne.
Det forklarer institutleder for det Danske Kulturinstitut i den indiske hovedstad, New Delhi, Thomas Sehested:
- Den nuværende regering betoner, at det at være inder i høj grad er at være hindu. Der er stadigt flere hindu-symboler på gaden, og når man for eksempel går i biografen, skal man rejse sig op og synge nationalsangen, siger han.
Nationalismen trives blandt andet på grund af Indiens udvikling, mener Thomas Sehested.
- Indien er på vej frem i verden. Mange mener, at det er på tide, at Indien finder sin rigtige plads i verdenssamfundet.
Første lov, der ekskluderer muslimer
Siden Narendra Modi blev premierminister i 2014, har de mest nationalistiske hindu-stemmer i regeringspartiet fået betydeligt mere magt, skriver Bloomberg.
80 procent af befolkningen i Indien er hinduer, og da premierminister Modis regering blev genvalgt i år, var et af de første tiltag at droppe 70-års selvstyre i den del af regionen Kashmir, som Indien kontrollerer.
Kashmir er det eneste område med muslimsk flertal i Indien.
Samtidig blev flere politiske ledere i Kashmir tilbageholdt, og der blev indført restriktioner på blandt andet internettet.
Den nye statsborgerskabslov er den første lov siden Indiens uafhængighed i 1947, der eksplicit ekskluderer muslimer.