For præcis et år siden meddelte præsident Donald Trump, at USA trækker sig fra den internationale atomaftale med Iran fra 2015.
Og i dag kom iranernes modsvar: I et brev til lederne af Storbritannien, Kina, EU, Frankrig, Rusland og Tyskland meddeler Iran, at landet trækker sig delvist fra atomaftalen, som modtagerne af brevet alle har underskrevet. Det skriver flere nyhedsbureauer.
Irans præsident Hassan Rouhani skriver i brevet ifølge Reuters, at de resterende underskrivere af aftalen har 60 dage til at indfri løfter, der er givet til Iran inden for olie- og banksektoren.
Hvis ikke det sker, vil Iran igen øge berigelsen af uran og nedskalere andre forpligtigelser i atomaftalen. Præsidenten skriver også, at Iran fremover vil beholde beriget uran og tungt vand i stedet for at sælge det til andre lande, sådan som man har gjort i forbindelse med atomaftalen.
Hassan Rouhani siger i en tv-tale til nationen, at atomaftalens endeligt vil være farligt for både Iran og resten af verden.
Han oplyser, at Iran er villig til at forhandle en ny atomaftale på plads.
Pres fra USA
Den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, sagde under et besøg i Moskva i går, at Iran vil "stoppe med at implementere nogle af dets forpligtelser og nogle tiltag, det frivilligt har taget."
Zarif mener, at iranernes skridt ligger inden for rammerne af aftaleteksten, og at Iran således stadig er med i aftalen.
Med atomaftalen forpligtede Iran sig til kraftigt at begrænse udvinding og berigelse af uran. Til gengæld blev en lang række internationale sanktioner mod Iran ophævet.
Siden USA trak sig fra aftalen, har amerikanerne genindført en række sanktioner mod Iran.
Blandt andet har USA indført en omfattende embargo mod iransk olieeksport.
Amerikanerne har også sat den magtfulde iranske Revolutionsgarde på sin terrorliste.
Med atomaftalen gik Iran med til at begrænse antallet af centrifuger, der bruges til berigelse af uran, samt at reducere lageret af uran med 98 procent over 15 år.
Voksende spændinger
Den seneste tid har der været voksende spændinger mellem USA og Iran.
Tidligere på ugen oplyste USA, at det sender et hangarskib samt en tilhørende flådestyrke til Mellemøsten for at sende et "klart og utvetydigt" signal til Irans præstestyre.
Amerikanske embedsmænd er bekymrede for, at Iran planlægger at gøre gengæld for præsident Donald Trumps øgede sanktionspres mod landet.
Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ankom i går på et uanmeldt besøg i Irak, der har gode forbindelser til både USA og Iran - og derfor er fanget i midten af konflikten.
Mike Pompeo sagde, at hans besøg havde til formål at vise amerikansk støtte til et "suverænt, uafhængigt" Irak - fri for indflydelse fra det nærliggende Iran.
Samtidig sagde han, at besøget skyldes Irans "eskalerende aktivitet".
Atomaftalen med Iran
- •
Atomaftalen med Iran blev indgået i sommeren 2015.
- •
Formålet med aftalen var at forlænge den tid, det ville tage Iran at udvikle en atombombe. På daværende tidspunkt var landet blot to til tre måneder fra at have et fuldt udviklet atomvåben.
- •
Følger Iran atom-aftalen i 10 år, vil det ifølge forskere tage dem 12 måneder at bygge en atombombe.
- •
Aftalen betød, at Iran skulle afvikle sit atomprogram i bytte for, at omverdenen løftede de omfattende sanktioner, der var mod landet.
- •
Som følge af aftalen skulle Iran blandt andet reducere antallet af aktive centrifuger, der kan berige uran, fra 19.000 til 6.104.
- •
Iran skulle også reducere sine lagre af beriget uran fra 10.000 kilo til 300 kilo.
- •
Iran forpligtede sig samtidig til at lade FN foretage inspektioner af de iranske atomanlæg, herunder også militære atomanlæg, med 24 dages varsel.
- •
Et anlæg blev som følge af aftalen omlagt til et forskningscenter.
- •
Aftalen lagde også restriktioner på salg af atomteknologi med fredelige formål til Iran frem mod 2025, ligesom også våbenembargoen mod Iran skulle opretholdes i fem år frem.