Om få uger vil briterne valfarte til stemmeurnerne for at tage stilling til, om de skal blive i EU eller ej.
Den 23. juni finder den såkaldte Brexit-afstemning sted, og hele Europa og resten af verden vil følge med i spænding, når briterne skal placere deres krydser.
Briternes mulige afsked med EU har været et spøgelse i EU-samarbejdet de seneste tre år, og det kan komme til at vende op og ned på unionen, hvis de vælger at forlade den.
Men hvordan er det kommet dertil? Her er en oversigt over de vigtigste begivenheder:
Januar 2013: Camerons store tale
I en stort anlagt tale om Storbritanniens forhold til EU 23. januar lover premierminister David Cameron, at briterne vil få mulighed for at stemme for eller imod medlemskab af EU inden udgangen af 2017. Løftet har den vigtige forudsætning, at Camerons parti, De Konservative, får flertal ved parlamentsvalget i 2015.
I talen siger premierministeren samtidig, at han vil genforhandle Storbritanniens medlemskab af EU inden folkeafstemningen. Cameron ønsker, at Storbritannien skal blive i EU og nævner fem principper, som han mener, at fremtidens samarbejde skal bygge på: Konkurrencedygtighed, fleksibilitet, indflydelse tilbage til medlemsstaterne, demokratisk fornuft og "fairness".
Maj/juni 2014: Sejr til EU-modstandere
Valget til Europa-Parlamentet 26. maj bliver en triumf for partiet UKIP, som er modstander af Storbritanniens medlemskab af EU. Partiet bliver størst med 27 procent af stemmerne, mens De Konservative må nøjes med en tredjeplads og 24 procent af stemmerne.
En måned efter valgnederlaget vælter kritikken ned over David Cameron, efter han uden held forsøger at hindre, at Jean-Claude Juncker bliver udnævnt til formand for EU-kommissionen. Analytikere spår, at Camerons ageren i spørgsmålet kan øge den i forvejen udbredte EU-skepsis i Storbritannien.
Maj/juni 2015: Konservative får flertal
Stik imod alle meningsmålinger og analyser lykkes det De Konservative at få absolut flertal, da der er parlamentsvalg i Storbritannien 7. maj.
Efter den historiske sejr gentager David Cameron sit løfte om en EU-folkeafstemning og indleder få uger senere en omfattende rundrejse til europæiske hovedstæder for at præsentere sin plan for folkeafstemningen før et EU-topmøde i slutningen af juni.
På topmødet skal stats- og regeringscheferne dog forholde sig til så mange akutte kriser - græsk gæld, flygtningestrøm, truslen fra Rusland - at de nærmest ikke når at kigge på Camerons plan.
November 2015
10. november sender David Cameron et brev til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, med Storbritanniens krav til en genforhandling af EU-medlemskabet.
Cameron lister fire overordnede krav: Beskyttelse af ikke-euro lande, øget konkurrenceevne, Storbritannien skal undtages fra "en stadigt snævrere union", og så skal indvandrere fra EU have begrænset adgang til visse britiske velfærdsydelser.
Et par måneder tidligere har den britiske regering accepteret, at spørgsmålet på stemmesedlen ved folkeafstemningen bliver ændret fra et valg mellem "Ja" eller "Nej" til "Forblive medlem af Den Europæiske Union" eller "Forlade Den Europæiske Union".
https://twitter.com/JonBenjamin19/status/692955717536456705
Februar 2016
Donald Tusk svarer på David Camerons brev 2. februar. Rådsformanden kommer premierministeren i møde på en række områder.
Tusks kompromisforslag taler blandt andet om, at en overvægt af de 28 EU-landes nationale parlamenter skal have mulighed for at uddele et "rødt kort" og dermed afvise ny EU-lovgivning.
Samtidig foreslår han, at et medlemsland skal kunne trække en nødbremse på velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande i op til fire år, hvis landets velfærdssystem er under ekstraordinært pres på grund af stort rykind af arbejdstagere fra andre EU-lande.
Aftalen bliver efterfølgende forhandlet på plads, den 19. februar bliver den vedtaget i Bruxelles. David Cameron siger efterfølgende, at det er en god aftale, og han håber, at briterne vil vælge den frem for at forlade unionen.
Dagen efter melder premierministeren ud, at afstemningen vil finde sted den 23. juni i år.
Allerede dagen efter begynder de kritiske røster dog at melde sig i David Camerons eget parti. Den daværende London-borgmester, Boris Johnson, meddeler, at han vil føre kampagne for et britisk nej til EU.
- Jeg ønsker en bedre aftale for folk i dette land, siger Boris Johnson, som kræver "kontrollen tilbage" på britisk grund.
Foråret 2016
Debatten om Storbritanniens EU-fremtid tager til, og en lang række analyser og reporter om konsekvenserne af et muligt Brexit bliver publiceret.
En række ministre i David Camerons regeringen melder ud, at de i modsætning til premierministeren ønsker at forlade EU.
Udenlandske stats- og regeringschefer begynder ligeledes at blande sig i Brexit-debatten - heriblandt den amerikanske præsident, Barack Obama, der anbefaler briterne at blive i EU. Det samme gør en række britiske kendte, mens Boris Johnson sammenligner EU med den tyske diktator, Adolf Hitler.
Nu er Brexit-debatten ved at bevæge sig ind sin afgørende fase, og David Cameron skal for første gang argumentere live på tv for sit syn på EU.
Afstemningen finder sted den 23. juni i år.