Pensionisten Françoise Lepretre står tålmodigt i madkøen med sin caddie. Hun kommer en gang om ugen for at få udleveret gratis mad, for hun kan ikke overleve på sin pension.
- Jeg fik ikke en høj løn, da jeg arbejdede, så min pension er meget lille. Jeg får omkring 900 euro (6.750 kr.) om måneden, siger hun.
Hun har tidligere været frivillig i centeret og hjulpet andre. Nu har hun selv brug for hjælp
- Jeg var glad for at hjælpe, men så fik jeg helbredsproblemer og kunne ikke længere være frivillig - ellers havde jeg stadig været det, siger hun og ser trist ud, selvom hun smiler.
Vi møder hende i Les Ulis, 30 kilometer fra Paris. Byen er et af mange steder i Frankrig, hvor den private organisation Secours Populaire hjælper folk, der lever på fattigdomsgrænsen.
- Her kommer alle, løstansatte, pensionister, studerende, enlige forældre, par med børn, det er virkelig alle, der kommer nu, fortæller Camille Rousellot, leder af Secours Populaires center i Les Ulis.
Frivillige hjælper gratis
Folk har skrevet sig op og fået tjekket deres indtægt, så de er berettiget til at komme og få udleveret madvarer en gang om ugen.
- Vi deler mad ud, men ikke kun. Vi hjælper også med tøj og legetøj for eksempel, og vi hjælper økonomisk, arrangerer udflugter og giver retshjælp, fortæller Camille Rousellot.
Camille Rousellot er den eneste, der får løn, resten er frivillige. De har travlt, inden det store ryk-ind, når omkring 300 familier og enlige kommer. De frivillige har hentet mad i de lokale supermarkeder, der giver madvarerne gratis, når udløbsdatoen nærmer sig.
På grund af corona foregår udleveringen af mad udenfor. Folk har fået tildelt et bestemt tidspunkt at komme for at undgå at vente for længe i kulden.
Gule veste og dårlig privatøkonomi
I madkøen står også Isabelle Lemee med sin caddie for at få udleveret madvarer til en uge. Hun mistede sit arbejde efter en række fejloperationer, og hun kan ikke overleve på sin invalidepension.
- Jeg får ikke engang 1.000 euro (7.500 kr.). Med en husleje på 600 euro (4.500 kr.) plus udgifter til el, gas og internet er jeg nødt til at komme her hos Secours Populaire, for jeg har ikke nok at leve for, fortæller Isabelle Lemee.
Det var den dårlige privatøkonomi, der blev startskuddet til De Gule Veste i 2018, og coronakrisen har kun forværret situationen.
Mange har mistet deres job, og især unge studerende er hårdt ramt. Men også pensionister, enlige og familier kæmper hårdt for at få pengene til at slå til.
Værste fattigdom i 20 år
Derfor har millioner af mennesker i Frankrig brug for hjælp fra private organisationer som Secours Populaire, Resto du Coeur og Røde Kors.
- Det er ikke normalt, at et udviklet land som Frankrig har millioner af mennesker, der er afhængige af hjælp fra solidaritetsorganisationer. Det er ikke logisk, siger Oliver Grinon, regionsformand i Secours Populaire og en del af hovedorganisationen.
Regionsformanden, der også er medlem af foreningens nationale afdeling, har arbejdet for Secours Populaire i 38 år. Han har aldrig oplevet fattigdommen så slem som nu.
- Det er ikke et nyt problem. Det er et fænomen, som har varet i 30-40 år, og som forværres år for år. Men nu er tallet vokset med ti procent på grund af covidepidemien, det er enormt, siger Oliver Grinon.
Han mener, de mange nye typer fattige viser hullerne i det sociale net. Blandet andet de usikre jobsituationer, hvor mange risikerer at miste jobbet eller får så lav løn, at de ikke kan overleve med kun ét job.
- Så skal der ikke meget til at vælte læsset, konstaterer Oliver Grinon.
'Tomme ord' fra præsidentkandidaterne
Til april skal Frankrig vælge præsident, og mange præsidentkandidater fra venstre til højre taler om at gøre noget ved den dårlige privatøkonomi. Især nu, hvor de stigende gas og elpriser har forværret folks privatøkonomi yderligere.
I madkøen i Les Ulis er der dog ikke mange, der har fidus til politikernes løfter:
- Det tror jeg ikke på. Ikke længere. For mig er det tomme ord fra politikerne. De gør ingenting. De siger på tv, de vil gøre sådan og sådan, men intet ændrer sig. Tværtimod. Det bliver kun værre, siger Isabelle Lemee.