Mangel på god landbrugsjord er en af hovedårsagerne til sult i afrikanske lande i dag, men faktisk har nogle af landene mad nok til alle - alligevel oplever store dele af befolkningen sult, siger flere eksperter på området.
- Der er faktisk ofte mad nok i de her lande. Det er primært nogle fordelingsårsager i de enkelte lande, der er skyld i sulten. Der er nogle, der sidder på den politiske magt, og de ser en interesse i indirekte eller direkte at fastholde en form for hungersnød, siger Thorkild Casse, der er lektor ved Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitet.
Det er altså lande, som tager imod nødhjælp og ulandsbistand, selvom de godt selv kunne klare udfordringerne med sult.
Det bakkes op af lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet Stig Eduard Breitenstein Jensen, der peger på tre lande:
- Nigeria, Etiopien og Zimbabwe burde have mad nok til at brødføde hele befolkningen, men omfordelingen er ikke god nok, forklarer han.
Det betyder dog ikke, at vi bare skal droppe vores ulandsbistand.
- Løsningen er ikke at stoppe nødhjælpen lige nu. Det vil være helt forkert. Men man skal være opmærksom på, at ulandsbistand kan være med til at fastholde nogle lande i fattigdom, siger lektor Thorkild Casse.
Mangel på god landbrugsjord
Det er dog ikke muligt at pege på én årsag til sult, da problemerne ofte hænger sammen og kan være meget forskellige fra land til land. Men en af de absolut vigtigste årsager i dag er manglen på god landbrugsjord.
- Der er en forestilling om, at der er rigeligt med jord i Afrika. Det er forkert. Der er meget lidt god landbrugsjord, siger Stig Eduard Breitenstein Jensen fra Københavns Universitet.
Landbrugsjorden er afgørende for at komme sult til livs, men på grund af såkaldt ’land grabbing’, hvor udenlandske firmaer køber retten til at dyrke jorden i bestemte områder, er manglen på god jord kun blevet forværret.
- Internationale firmaer, primært fra Asien, går ind og køber den gode jord. Det betyder, at de fødevarer, der produceres, ikke kommer det afrikanske land til gode, fordi de eksporteres til Asien, siger lektoren ved Center for Afrikastudier.
Etiopien, Nigeria og Sydsudan er nogle af de lande, der har mistet en del af deres landbrugsjord på grund af 'land grabbing', og problemet forværres yderligere, når klimaforandringer gør det svært at skabe en stabil produktion af afgrøder, siger lektoren og fortsætter:
- Det største problem omkring klimaforandringerne er den uforudsigelighed, det skaber. Man har ofte en forestilling om, at det er noget med tørke, men det er også et enormt problem, når regnen kommer på andre tidspunkter, end den plejer at gøre. Det gør det vanskeligt at drive landbrug, siger lektor Stig Eduard Breitenstein Jensen.
Politisk ustabilitet
I flere af de lande, som nu er ramt af hungersnød, hænger det også sammen med den politiske situation, som ofte er præget af ustabilitet og krig, hvis der ikke er et stærkt lederskab.
- I et land som Vietnam, hvor der ikke er nogen form for demokrati, har regimet alligevel et politisk incitament til, at selv de fattigste skal have adgang til et minimum af ressourcer, så de ikke gør revolte, siger lektor Thorkild Casse.
I for eksempel Madagaskar og Somalia er der vedvarende kampe om magten imellem forskellige grupper, som gør, at ressourcerne ikke bliver fordelt, men at de stærkeste grupper holder på det, de kan.
En sidste årsag, som skaber udfordringer i særligt Etiopien og Nigeria, er den store befolkningstilvækst, som skaber et yderligere pres på de i forvejen knappe ressourcer.