- Det er den pistol, alle forbrydere altid har på film, siger Jacob Larsen om sin Beretta 9mm fra sit eksil på den anden side af Atlanterhavet.
Siden år 2000 har han – på nær en afstikker på tre år til Brasilien fra 2002 til 2005 – boet i Iowa i det amerikanske Midtvesten. Her bor han sammen med sin brasilianske kone, og han befinder sig således midt i orkanens øje i det store land, hvor våbendebatten igen raser efter søndagens masseskyderi i Las Vegas.
Nogle amerikanere vil have strengere lovgivning, mens andre står fast på deres ret til at forsvare sig, som det er formuleret i ’The Second Amendment’ - den anden tilføjelse til den amerikanske forfatning.
Jacob Larsen hælder mest til den første lejr.
- Der kunne være mere kontrol med, hvem der køber, hvad man køber, og hvor mange man køber, mener han.
Startede som en hobby
Efter tre år i Brasilien slog Jacob Larsen sig endegyldigt ned i USA i 2005, men han manglede noget at tage sig til i sin fritid. Efter lidt betænkningstid gik det op for ham, at muligheden lå lige til højrebenet – eller højrehånden om man vil.
- Da vi kom hertil, kunne jeg godt tænke mig en hobby, og så tænkte jeg, at da jeg var yngre, kunne jeg jo godt lide at skyde med luftgevær i baghaven, fortæller Jacob Larsen.
Han er vokset op i Slagelse med en morfar, der som tidligere modstandsmand hurtigt vakte den unge Jacobs interesse for skydevåben.
Morfaren anskaffede ham et luftgevær, han startede i skydeklub, og nu, mange år senere, tæller våbensamlingen blandt andet en Magnum 357, førnævnte Beretta 9mm og en AK-47-riffel.
Han har våbentilladelse og må derfor bære våben offentligt, men det gør han kun til og fra skydebanen, når han skal træne eller deltage i konkurrencer.
Han kan dog til dels godt forstå de amerikanere, der holder på deres ret til at forsvare sig.
- Uanset hvor lille og spinkel du er, er du nøjagtigt lige så stærk som selv den største forbryder, hvis du har en pistol. En spinkel kvinde kan langt bedre forsvare sig mod en stor voldtægtsforbryder, hvis hun har et skydevåben. Det argument kan jeg godt følge, siger Jacob Larsen.
Våben en del af hverdagen
En af de kvinder kunne sagtens være 42-årige Catrine Kyster Giery, der er født og opvokset i Thisted i Nordjylland, men som nu bor i South Carolina med sin syvårige datter.
Hun flyttede til USA for 15 år siden, da hun blev forelsket i en amerikansk politibetjent fra New York, og det betød en ny, anderledes hverdag – i flere henseender.
- Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt kom og gav ham et knus, og så kunne jeg mærke en pistol på hans ryg. Det var en mærkelig oplevelse, når man kommer lige fra Danmark, fortæller Catrine Kyster Giery om en af de første gange, hun besøgte sin mand.
Han døde sidste år af kræft, og selvom de to pistoler, de havde liggende i hjemmet, begge var hans, har hun ikke skilt sig af med dem. Det skyldes nok mest sentimentale årsager, men hendes syn på våben har også ændret sig efter 15 år i ’Land of the Free’.
- Lige da jeg kom hertil, havde jeg nok lidt den holdning, at våben er noget farligt noget, men i løbet af mine mange år herovre kunne jeg jo se, hvordan det var en naturlig del af min mands dagligdag, siger Catrine Kyster Giery.
Peberspray før pistol
Hun har både sin mands tjenestepistol og hans ’off duty’-pistol liggende, men hendes egen erfaring med at skyde begrænser sig til en enkelt undervisningstime på en skydebane engang.
Indtil videre har hun da heller ikke haft brug for sine sparsomme evner i det virkelige liv, og sådan håber hun, det forbliver.
- I yderste tilfælde, hvis politiet ikke dukkede op, kan jeg da ikke afvise, at jeg ville bruge pistolen, men jeg ville nok foretrække at bruge min peberspray. Den ville være langt mere sikker, tror jeg, fordi en indbrudstyv jo kunne tage pistolen fra mig, siger Catrine Kyster Giery.
Jacob Larsens holdning til våben har ikke ændret sig, siden han kom til USA, men han har før oplevet de danske fordomme i forhold til våben, som da en gammel ven kontaktede ham på Facebook, efter han havde fået pistol.
- ”Jeg hører, du er gået hen og blevet farlig," skrev han. Det var selvfølgelig ment i sjov, men den der idé, om at man er farlig, så snart man har et våben, er noget sludder, griner Jacob Larsen.
Ser gerne stramning
Både han og Catrine Kyster Giery betragter sig selv som demokrater i amerikansk kontekst, og de ser gerne, at våbenloven bliver skærpet.
- Jeg kan sagtens forstå, hvis man vil have et enkelt, to eller tre våben at forsvare sig med, men den dér idé, om at man skal kunne opbygge en kæmpe våbensamling, har ikke noget at gøre med at forsvare sig, siger Jacob Larsen.
Hvis der var afstemning i South Carolina om en stramning af våbenloven, ville Catrine Kyster Giery uden tvivl stemme for.
- Et våben kan gøre stor skade, og derfor synes jeg, det er fint, at der er regler omkring, hvordan det må bruges og opbevares og så videre, siger hun.
NRA’s overraskende udmelding
En af de mest markante stemmer i den amerikanske våbendebat er National Rifle Association (NRA), der ofte er blevet beskyldt for at være i lommen på de republikanske politikere, der helst ser så få ændringer af våbenloven som muligt.
Torsdag kom NRA dog med en noget overraskende udmelding, da de foreslog ekstra reguleringer på våbenudstyr til semiautomatiske våben.
- Det kan godt være, det ikke er nok, men det lyder som et skridt i den rigtige retning, konstaterer Catrine Kyster Giery.
Da politiet i Las Vegas søndag fandt Stephen Paddock død på sit hotelværelse, var han omgivet af 23 skydevåben og 12 såkaldte 'bump fire stocks', der kan påmonteres en semiautomatisk riffel.
Dermed kommer den til at fungere som et fuldautomatisk våben, der kan affyre flere kugler på kortere tid.
Jacob Larsen hilser NRA’s forslag velkomment og håber, det vil gøre en forskel.
- Det er noget sludder, hvis man mener, at man har brug for fuldautomatiske våben til selvforsvar, for et almindeligt semiautomatisk våben er mere end rigeligt til det formål. Vi snakker jo ikke sådan noget ’Walking Dead’, hvor man skal forsvare sig mod 50 zombier ad gangen.