EU-exit gør fremtiden usikker for danskere i Storbritannien

Hvad sker der for de mange briter, der bor i et andet EU-land, hvis et flertal stemmer "forlad EU" torsdag den 23. juni?

Det spørgsmål er svært at svare på, lyder det fra Tænketanken Europa, der er en uafhængig tænketank, som "vil Europa".

Men i de første to år efter et eventuelt britisk "forlad EU" vil der formentlig ikke ske det store.

- Hvis briterne stemmer for at forlade EU den 23. juni, så sker der ikke noget de første to år som minimum, siger senioranalytiker Maja Kluger Rasmussen fra Tænketanken Europa.

Den formelle udmeldelse skal nemlig ske efter Lissabon-traktatens artikel 50, som fastsætter, hvordan en EU-medlemsstat kan træde ud af det europæiske samarbejde.

Hvis briterne bestemmer sig for at forlade EU, skal de først meddele det til EU. Herefter begynder forhandlingerne om en aftale, der fastsætter rammerne for det britiske exit og slår fast, hvornår Storbritannien officielt kan træde ud af EU.

Det kan gå hurtigt, hvis medlemslandene alle er enige om, at Storbritannien trækker sig inden for de første to år. Men det er ifølge Maja Kluger Rasmussen meget usandsynligt.

Hvis der efter to års forhandlinger stadig ikke ligger en aftale, vil Storbritannien kunne trække sig fra EU, selvom der ikke ligger en aftale.

Landene kan også blive enige om at fortsætte forhandlingerne om en udtrædelsesaftale, og så kan datoen for den officielle udtræden ligge flere år ud i fremtiden.

Tre udfald for briter i EU

Ifølge Maja Kluger Rasmussen er der lige nu tre scenarier for, hvordan et eventuelt britisk exit af EU kan ske.

Første scenarie er, at Storbritannien får en model som Norge, der er en del af det europæiske og økonomiske samarbejdsområde. Hvis landet får sådan en model, opretholdes status quo.

- Så vil britiske EU-borgere, der bor i et andet land og omvendt, kunne blive boende og arbejde og studere, som de gør nu, siger Maja Kluger Rasmussen.

- Men den model er ret usandsynlig, for det ønsker de kritiske EU-skeptikere i Storbritannien ikke, så den kommer nok ikke til at ske.

Andet scenarie er, at Storbritannien og EU forhandler en udtrædelsesaftale på plads, der både fastlægger rammerne for, hvilken tilknytning Storbritannien skal have til EU, men samtidig slår fast, hvad man gør med alle de briter, der på nuværende tidspunkt bor i et andet EU-land samt de briter, der ønsker at komme til et andet EU-land for at arbejde eller studere.

- Vi ved ikke, hvordan sådan en aftale vil se ud, siger Maja Kluger Rasmussen.

Hun peger også på et tredje scenarie.

- Hvis man ikke kan blive enige om, hvad der skal ske med de britiske EU-borgere, der bor i et andet EU-land, så vil det på den ene side være britiske regler, der gælder for EU-borgere, der bor i Storbritannien, og på den anden side vil det være EU og medlemslandenes regler, der gælder for briter, der bor i et EU-medlemsland.

- Og her er EU’s regler faktisk meget klare. Hvis man har boet i et andet EU-land i mere end fem år, så kan man ansøge om opholdsstatus og dermed blive i landet, siger Maja Kluger Rasmussen.

Da Danmark har et retsforbehold betyder det dog, at det er danske regler og ikke EU-regler, som vil gælde for briter i Danmark - for eksempel skal briter i Danmark leve op til danske integrationsregler om, at man skal kunne tale dansk.

- Der er også noget omkring familiesammenføringsregler, som bliver yderligere besværliggjort, siger senioranalytikeren.

- Så for briter, der bor i Danmark, vil det være danske regler, der kommer til at gælde, hvis EU og Storbritannien ikke har lavet en særlig ordning om, hvad der sker med de her briter, der bor i andre lande, siger hun.

Se her, hvad afstemningen handler om:

Danskere i Storbritannien

Når det handler om EU-borgere og hermed også danskere, som bor i Storbritannien, lyder meldingen:

- Der vil først ske ændringer, når Storbritannien egentlig forlader EU, så der vil ikke ske ændringer med det samme, siger Maja Kluger Rasmussen.

"Forlad EU"-kampagnen har givet udtryk for, at dem, der allerede nu bor i Storbritannien, formentlig vil kunne blive boende, men ifølge senioranalytikeren er det ikke sikkert, at de vil få adgang til samme velfærdsydelser, for eksempel gratis sundhedsvæsen, som de har i dag.

Men det er sådan noget, EU og Storbritannien ifølge Maja Kluger Rasmussen skal forhandle sig frem til i en udtrædelsesaftale.

Og det kan tage op til mellem seks og ni år, før Storbritannien og EU får forhandlet en aftale på plads.

- Det er ikke i EU’s interesse at få det til at se for nemt ud, fordi det kunne jo være, at der var andre lande, der fik gode ideer, siger hun.

Fakta