Efter magtskiftet i Grækenland vil EU hurtigst muligt have klarhed over situationen efter søndagens parlamentsvalg, hvor de græske vælgere stemte nej til eurolandenes og de øvrige internationale långiveres skrappe sparekrav.
Derfor rejser eurogruppens chef, Jeroen Dijsselbloem, og EU-Parlamentets formand, Martin Schulz, nu til Athen for at have en kammeratlig samtale med den nye græske regering, som det venstreorienterede parti Syriza står i spidsen for.
Torsdag ankommer tyske Schulz, og fredag skal Dijsselbloem mødes med Grækenlands nye premierminister, Alexis Tsipras.
Afventer grækerne
Dijsselbloem, der også er Hollands finansminister, forsøgte sig mandag efter et møde i eurogruppen i Bruxelles med en udstrakt hånd, men manede samtidig til tålmodighed og ville afvente, hvad den nye græske regering spiller ud med.
Tirsdag blev den venstreorienterede økonomiprofessor Yanis Varoufakis udnævnt som Grækenlands nye finansminister. Han får til opgave at lede forhandlingerne med de internationale kreditorer om landets lånepakker på i alt 240 milliarder euro.
Den nuværende lånepakke udløber med udgangen af februar efter at være blevet forlænget med to måneder.
Vil genforhandle
Udnævnelsen af Varoufakis, der ikke er tilknyttet noget parti, ses som et signal om, at den Syriza-ledede regering agter at gøre alvor af den kurs, som partiet slog på tromme for i valgkampen.
Partiet vil genforhandle sparekravene og landets massive lån, og det fik vælgerne til at kvittere med næsten 40 procent af stemmerne.
Den nye finansminister har tidligere kaldt lånepakkerne for finanspolitisk waterboarding efter en torturmetode, hvor man tvinger vand ned i lungerne på en fastbundet person.
Aktierne dykkede
Over for irsk radio sagde han tirsdag, at han planlægger at genforhandle en løsning med kreditorerne, og at han allerede har haft en opmuntrende og inspirerende samtale med formanden for eurogruppens 19 lande, Dijsselbloem.
- Tag ikke fejl. Det, der begynder i dag, er en proces med drøftelser med vores europæiske partnere, sagde Varoufakis.
Aktiemarkedet reagerede ved at dykke mere end seks procent tirsdag, før det igen steg omkring tre procent, kort før markedet lukkede. Det sker, fordi investorerne frygter, at den nye regering vil løbe fra aftalerne med kreditorerne.
/ritzau/AFP