Kinesere piratkopierer prestige-byggeri

En prestigfyldt of arkitekttegnet byggeri i Beijing er tilsyneladende blevet kopieret og er i gang med at blive opført i det sydlige Kina.

Her ses en model af Zara Hadids Wangjing Soho-byggeri, der tilsyneladende er blevet kopieret. (Foto: © WANG ZHAO, Scanpix)

De er berygtet for at kopiere møbler, tasker og andre mærkevarer. Nu har kinesiske kopi-pirater så gået et skridt videre og har skabt en næsten identisk kopi af et prestigefyldt, arkitekttegnet byggeri.

Det skriver The Verge.

Den originale bygning har navnet Wangjing Soho og er tegnet af den anerkendte arkitekt Zaha Hadid.

Bygningen er planlagt til at være færdig i 2014 og er altså endnu under konstruktion i den kinesiske hovedstad Beijing, men risikerer at blive overhalet af kopien. (Se mere om det originale byggeri her)

- Ingen kopi

Kopien hedder "Meiquan 22nd Century" er i gang med at blive opført i i det sydlige Kina. Du kan se en model af bygningen her:

This picture shows a man looking at a model of the Meiquan 22nd Century building in China's southwest Chongqing on January 3, 2012. Already famed for fake designer bags and pirated DVDs, imitation in China may have reached new heights with a set of towers that strongly resemble ones designed by renowned architect Zaha Hadid. It could rank among the more flagrant ripoffs in a country already notorious for imitating foreign products without permission - - but the developer of the Chongqing project, Meiquan 22nd Century, has denied any copying. CHINA OUT AFP PHOTO (Foto: © AFP Photo, Scanpix)

Folkene bag "Meiquan 22nd Century" nægter dog, at der er tale om en kopi. Uanset om der er tale om en kopi eller ej, lader det til, at Zaha Hadid og hendes folk får svært ved at gøre noget for at hindre byggeprojektet i det sydlige Kina i at blive opført

China Intellectual Property skriver, at der indtil videre ikke er nogen særlig lov i Kina, der har specifikke bestemmelser om rettigheder i forbindelse med arkitektur.

Sidste år kom det frem, at en næsten tro kopi af den østrigske bjerglandsby Haalstatt var blevet bygget i Kina. Læs mere her.