500 kinesiske Hjem-Is-caféer er kommet forsinket fra start

Det har taget længere tid end forventet at sikre sig rettighederne til Hjem-Is' varemærker på det kinesiske marked.

De kendte isbiler med de bimlende klokker skal ikke med til Kina. Her skal issalget ske gennem iscaféer. (Foto: © Brian Bergmann, Scanpix)

Det tager tid at krydse den kinesiske mur. Det har Aabenraa-virksomheden Hjem-Is måttet erkende.

Hjem-Is' planer om at åbne op mod 500 iscaféer i Kina er nemlig kommet forsinket fra start. Indtil videre er åbningen af den første isbutik forsinket med et år.

Det skyldes, at det har taget længere tid end forventet at få sikret sig rettighederne til Hjem-Is' varemærker i Kina.

- Det nytter ikke noget, at vi går ud og åbner en café i dag, hvis myndighederne i overmorgen påpeger manglende registreringer, siger Tom Roth, der er driftsdirektør i Hjem-Is.

Det er da også helt rigtigt at vente, mener Ulrik Dahl, der er direktør i Eksportforeningen.

Reglerne for at sikre sig rettighederne til et varemærke er nemlig anderledes i Kina end herhjemme.

I Kina er det altafgørende at være den første til at ansøge om rettighederne til et varemærke. Herhjemme er det afgørende, hvem der først har brugt det, fortæller Ulrik Dahl.

- Hvis Hjem-Is ikke får registreret sit navn og logo, så risikerer virksomheden, at der er en kinesisk aktør, der registrerer det og bruger det til at sælge produkter - måske endda nogle, der ligner, Hjem-Is' produkter, forklarer han.

Hjem-Is' vej ind på det kinesiske marked skal ske gennem et partnerskab med en kinesisk milliardær. Planen er, at Hjem-Is skal stå for produktinnovationen og designoplægget til iscaféerne.

Den kinesiske partner skal så til gengæld finde de rette lokationer til caféerne.

Registreringer af varemærker i Kina

  • I Kina har man et såkaldt ”First-to-file”-system. Det betyder groft sagt, at den, der først ansøger om en varemærkeregistrering, får eneretten og kan forbyde andre at bruge varemærket.

  • I de fleste andre lande - herunder Danmark - er det den reelle brug og ikke ansøgningstidspunktet, der er afgørende. I de fleste lande skal man altså bare kunne bevise, man var den første, der brugte et navn eller logo.

  • Den forskel har store internationale virksomheder såsom Apple og Tesla brændt fingrene på. I Kina dækker navnet Iphone for eksempel over lædervarer.

  • Der er varemærkepirater i Kina, der spekulerer i, hvornår et udenlandsk varemærke er relevant at registrere i Kina.

Kilde: Eksportforeningen.