Drømmelodtrækning til FC Midtjylland

Håndboldkvinderne fra FCM får det rimelig let. Værre for Viborg og Tvis Holstebro

Susan Thorsgaard og medspillerne i FC Midtjylland får det ret let i Champions League (© FC Midtjylland)

FC Midtjyllands håndboldkvinder fik noget, der minder om en sportslig drømmelodtrækning, da der i dag blev sat navne på modstanderne i hovedrunden i Champions League

Vardar fra Makedonien bliver den sværeste modstander i puljen, mens de to andre hold: svenske Sävehof og Thüringer fra Tyskland,  er de  svageste hold, der er tilbage i turneringen.

Viborg møder Tvis Holstebro

I pokalvindernes Europa Cup skete det, der bare ikke måtte ske.

Håndboldkvinderne fra Viborg og Tvis Holstebro løber nemlig ind i hinanden allerede i 1/8 finalen.

Nu skal de to lokalrivaler over to kampe afgøre, hvem der skal videre til kvartfinalen, og hvem der ikke længere skal spille internationale kampe i denne sæson.

Alle kampe spilles først på den anden side af jul.