I kamp mod kommunen: Vrede boligejere forener sig

Københavnske boligejere danner forening og er klar til at gå rettens vej i en sag om hjemfaldspligt.

Ejerne af omkring 1.200 københavnske boliger er blevet ramt af den pludselige stigning i prisen for at blive købt fri af hjemfaldspligt. (Foto: © Ida Guldbæk Arentsen, Scanpix)

En potentiel millionregning fra Københavns Kommune får nu en række vrede boligejere til at forene sig.

Den nye boligejerforening mener, at kommunen har gældsat dem, da de 1. april i år hævede prisen markant for, hvor meget det vil koste at købe deres grund tilbage af kommunen.

- Vi vil have en varsling. Vi vil have en overgangsperiode. Vi vil have, at vi bliver behandlet som almindelige borgere, der indretter sig efter de regler og retningslinjer, som man ved, man kan indrette sit liv efter, siger Louise Kanstrup Petersen, der er en af de berørte boligejere og en af initiativtagerne til den nye forening, som mødes for første gang i morgen søndag.

- Kommunen skal få den rette pris

Det er en ændring i den såkaldte hjemfaldspligt, der har ramt Louise Kanstrup Petersen og ejerne af 1.200 andre københavnske boliger.

Hjemfaldspligten er en kontrakt mellem boligejerne og kommunen, hvor kommunen kan købe grunden tilbage under markedspris efter en årrække - medmindre borgerne køber sig ud af kontrakten. Det er prisen for at blive købt fri, som Københavns Kommune for nylig hævede markant.

Men det er kommunen i sin gode ret til, lyder det fra boligadvokat Henrik Høpner.

- Hvis kommunen har et aktiv, og det er et aktiv at have ret til at købe en grund til under markedsprisen, så skal man også sørge for at få den rette pris for det aktiv, forklarer han.

Klar til at gå rettens vej

Hvis det ikke lykkedes den nye forening at nå til enighed med Københavns Kommune via dialog, så har den tænkt sig at gå rettens vej.

Jakob Næsager, som sidder i Københavns borgerepræsentation for De Konservative, var med til at stemme prisstigningen igennem. Han håber, at man kan undgå en retssag.

- Jeg håber, at det kan lykkes at finde en løsning, som boligejerne er tilfredse med, siger Jakob Næsager.