Hvad der skulle have været en festlig nytårsaften for 17-årige Hans Michael Graham Petersen fra Farum blev på under et døgn en tragedie.
17-årige Hans Michael Graham Petersen, der gik på gymnasiet i Birkerød, blev 31. december alvorligt syg, men på trods af symptomer som blålige pletter på huden og stærke smerter i kroppen, sendte personalet på Region Hovedstadens akuttelefon 1813 ikke en ambulance, da den 17-årige ringede.
Og det var en klar fejl, vurderer to medicinske eksperter, efter de har læst den 17-åriges journal, båndudskrifter fra telefonopkaldene til Akuttelefonen 1813 samt en intern redegørelse fra Region Hovedstaden, der driver akuttelefonen.
- Jeg synes, der skal være nogle alarmklokker, der ringer, hvis man har en ung mand, der ringer ind og siger, at han har så ondt, at han ikke kan stå på benene, og at han samtidig har fået sorte pletter på kroppen, siger Carsten Schade Larsen, der er speciallæge i infektionssygdomme og til dagligt er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Et rødt flag
De sorte pletter, som Hans Petersen fortæller 1813, at han har på kroppen, bør ifølge Carsten Schade Larsen vække mistanke, da de er tegn på hudblødninger, og at der dermed muligvis kan være tale om meningokokker i blodet.
- Det er en rødt flag, hvis man får blødningstendens og høj feber. Det er et alvorligt symptom, der kræver akut indlæggelse, siger Carsten Schade Larsen.
Den vurdering bliver bakket op af Lars Bjerrum, professor ved Københavns Universitet og speciallæge i almen medicin, der også siger, at "alarmklokkerne" skal ringe, hvis en patient med influenza ringer ind og siger, at han har fået store sorte pletter på huden.
Tid er afgørende
Fra den sidste samtale, Hans Graham Petersen har med 1813 om morgenen klokken 05:40, går der næsten halvanden time, inden han befinder sig på hospitalet. Og det er hans egne forældre, der kører ham til akutmodtagelsen.
Ingen af de to eksperter vil sætte procenter på den 17-åriges overlevelseschancer, hvis akuttelefonen 1813 havde sendt en ambulance. De er dog begge enige om, at tid er en helt afgørende faktor, når det gælder meningitis.
- Tiden er fuldstændig afgørende for prognosen. Jo tidligere man starter behandlingen med antibiotika, jo bedre er prognosen. Vi er nede i minutter, siger Lars Bjerrum.
- Det anbefales ved mistanke om meningokok-sygdom, at patienten indlægges med lægeledsagelse, og at der gives antibiotika så hurtigt som muligt, siger Carsten Schade Larsen.
Region erkender fejl
Region Hovedstaden har ikke ønsket at stille op til interview, men erkender i et skriftligt svar til DR, at det var en fejl ikke at sende en ambulance.
- De sundhedsfaglige vurderinger, der er foretaget hos Akuttelefonen 1813, følger vores retningslinjer, men vi burde have sendt en ambulance, i stedet for lade forældrene køre til hospitalet med deres søn, lyder det fra Region Hovedstaden.
Hvad er Region Hovedstadens vurdering af forløbet?
- Patienten bliver ved første opkald med influenzalignende symptomer vurderet grundigt, og der er intet, der tyder på livstruende sygdom. Der gøres opmærksom på, at der skal ringes igen ved forværring i symptomer. Ved andet opkald er tilstanden blevet værre med smerter og udslæt. Patienten bliver bedt om at sende billeder af udslættet, og det besluttes i samråd med en læge, at patienten skal indlægges akut. Modtagende hospital orienteres om akut indlæggelse. Ved begge opkald er patienten vågen, klar og uden bevidsthedspåvirkning eller nakkestivhed. Derfor beder vi forældrene om at køre deres søn til akutmodtagelsen med det samme. Her burde vi have sendt en ambulance i stedet, lyder det fra Region Hovedstaden.