Det røde ’ø’ for økologi, et mærke for fuldkorn og Svanemærket.
Der er mange mærker at forholde sig til, når man som forbruger bevæger sig ind i supermarkedet for at gøre sine indkøb.
Alene på mælken bliver kunderne mødt af en stribe mærker. Økologimærket, mærkerne 'Ejet af landmænd', 'Dansk Mælk' og senest har Arla introduceret 'Uden GMO-foder'.
Forbrugerrådet Tænk mener, at de mange mærker udgør et problem for den enkelte forbruger.
- Helt grundlæggende er det noget rod, når de enkelte producenter og firmaer laver deres egne mærker. Det gør det langt sværere for forbrugerne at gennemskue, hvad der er rigtigt, mener Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk.
Hun forklarer, at den generelle regel er, at mærker ikke må vildlede. Hvis producenterne endelig skal mærke, så ser Forbrugerrådet Tænk helst, at producenterne mærker varerne med det, der er i produktet, og ikke det, der ikke er.
Den fynske landmand Arne Jørgensen, der har økologiske malkekøer, mener også, at det har taget overhånd med antallet af mærker.
- Jeg synes, at et mærke må være rigeligt. Vi forvirrer forbrugerne, hvis der er alt for mange mærker på mælkekartonen, siger mælkebonden fra Verninge.
Hos mejerigiganten Arla mener landedirektør Jakob Bernhard Knudsen dog, at det nye mærke 'Uden GMO-foder' er i forbrugernes interesse.
- Vi ser, at forbrugerne gerne vil vide, hvor tingene kommer fra. Derfor kommer vi med mærkerne forbrugernes ønske i møde, og så giver vi mælken noget merværdi, mener han.
I 2013 lavede Informationscenter for Miljø og Sundhed en opgørelse, som viste, at der dengang eksisterede mere end 60 fødevaremærker.
En rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet viste i 2012, at der var en meget begrænset andel af forbrugerne, som kender den fulde betydning af de enkelte mærker på fødevarer.