Du er ikke parat til at tage en ungdomsuddannelse.
Den besked får 8. klasseselever over hele landet i disse dage og senest den 15. januar. Sidste år blev 32 procent af eleverne i ottende klasse erklæret ikke-uddannelsesparate.
Formålet med vurderingen af uddannelsesparathed er at støtte de ikke-parate elever til at blive klar til en ungdomsuddannelse senere i folkeskolen.
Men en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der udkom i sommer, viser, at fire ud af ti ikke-parate elever oplever, at der ikke bliver fulgt op på uddannelsesparathedsvurderingen.
Rasmus blev erklæret ikke-uddannelsesparat
Sådan var det også for nu 18-årige Rasmus Beyer fra Svendborg. Han blev erklæret ikke-uddannelsesparat i 8. klasse.
- Det er ikke nogen rar besked at få, at man ikke er parat til at komme videre i livet. Det følte jeg heller ikke, at jeg var, så det var mere en bekræftelse af, at jeg ikke var klar. Jeg vidste heller ikke, hvad det indebar, og det var heller ikke i mine tanker, siger Rasmus Beyer.
Men han oplevede ikke, at der skete noget efterfølgende.
- Det går bare sådan lidt hen. Der var ikke rigtig noget støtte på den måde, fortæller han.
Og hvis der ikke sker nogen opfølgning, kan det virke demotiverende, stressende og som et stempel for det unge.
Det forklarer chefkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, Anne Sophie Madsen, som står bag spørgeskemaundersøgelsen, og som også har lavet kvalitative interviews med de unge.
- Man efterlader nogle unge meget alene med den her vurdering. De oplever ikke nogen opfølgning, og så er det formålsløst og ubrugeligt set fra den unges perspektiv. Det kan godt være, at der sker noget, men den unge kobler det ikke til den her uddannelsesparathedsvurdering, siger hun.
Et stigende fravær
For Rasmus Beyer var beskeden om, at han ikke var uddannelsesparat, med til at få hans fravær til at eskalere.
- Fra midt i ottende klasse blev det kun værre. Det er ikke helt slemt på det tidspunkt endnu, men det bliver det, siger han.
Rasmus Beyer endte med ikke at være i skole i over et år. Men i 10. klasse gik han et år på Sydfyns Fri Fagskole, hvor han kom tilbage på sporet.
I dag går han i 2.g på EUX Business på Svendborg Erhvervsskole og er færdig som student til sommer.
Sydfyns Fri Fagskole samler mange af de elever op, som bliver erklæret ikke-uddannelsesparate. Blandt andet ved at præsentere dem for forskellige praktiske fag.
Forstander Henrik Karup oplever, at eleverne er usikre på deres eget værd og ikke ved, hvad de kan blive til.
- Det svarer til, at man ryger over bord på en båd. Så bliver det konstateret, at der er en, der er røget over bord, men man kaster ikke redningsbæltet ud, siger han.
Rapporten sætter gang i initiativer
Rapporten fra EVA udkom i sommer. Leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense, Gitte Lillemose, ærgrer sig over, at så mange elever ikke oplever, at der sker en opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingerne.
Hun siger, at rapporten fra UPV har givet anledning til at kigge procedurerne igennem.
- I vores område vil vi sætte stort fokus på, at eleverne for det første ved, om de er parate eller ikke er parate og for det andet sørger for, at dem, der ikke er parate, får en plan, så de sammen med deres forældre, lærere og vejledere kan se, hvordan de kan blive parate, siger hun.
På Christiansborg er rapporten også blevet bemærket af undervisningsminister Merete Riisager (LA), som efterfølgende har taget flere initiativer.
- Jeg tænkte, det er ikke godt nok. For det er afsindigt vigtigt, at børn og unge, som er ved at være færdig med grundskolen, oplever at få noget ordentlig vejledning i - hvad nu? Hvad er der at vælge imellem, og hvad er jeg god til, og hvor kunne det eventuelt passe hen? Så det er simpelthen ikke godt nok, siger Merete Riisager.
Som en del af Erhvervsuddannelsesaftale 2018, som et bredt flertal i Folketinget netop har vedtaget, er det blandt andet besluttet at nedsætte et ekspertudvalg, som skal komme med vurderinger og anbefalinger til en ny model for uddannelsesparathedsvurderingen.