Landets hospitaler er under pres.
Udgifterne til sygehusmedicin vokser i hastigt tempo, og nu har det nået et niveau, der gør, at en meget stor del af hospitalernes budgetter er afsat alene til medicin.
Det er især nye biologiske lægemidler, der presser sygehusenes budgetter. Prognoser anslår, at udgifterne til sygehusmedicin vil stige fra omkring otte milliarder i år til godt 13 milliarder i 2020, og det kan ikke bare mærkes i pengekassen, det kan også mærkes på hospitalsgangene, lyder det.
Blandt andet på Aarhus Universitetshospital, hvor ledelsen i øjeblikket er ved at udarbejde et forslag til en spareplan.
- Som det ser ud nu, risikerer vi, at vi skal fyre cirka 200 plejepersonaler for at få råd til den nye medicin. Den dyre medicin er det største problem, der skal løses, siger Claus Thomsen, der er lægefaglig direktør på hospitalet, og fortsætter:
- Vi er pressede.
Patienter risikerer at blive udskrevet for tidligt
DR Nyheder har foretaget en rundspørge blandt 20 af landets hospitalsdirektører, og her svarer flere, at de frygter fyringer, nednormeringer og ansættelsesstop som konsekvens af de høje medicinudgifter.
Mange steder er dét fremtidsscenarie allerede virkelighed, og i Aarhus er det både personalet og patienterne, der betaler prisen, siger Claus Thomsen.
- Allerede nu er der mange afdelinger, der er under hårdt pres. Arbejdsmiljøet er presset, og der er rigtig travlt. Og det er klart, at når man begynder at fyre flere mennesker, så kommer der et yderligere pres, siger han.
Helt konkret kan det betyde, at der bliver mindre tid til at tale med den enkelte patient, og at nogle vil blive udskrevet tidligere, end de gør i dag.
- Det er jo slet ikke noget, nogen har lyst til at gøre - vi vil alle sammen gøre vores allerbedste for at hjælpe patienterne. Men man kan nok forvente, at nogle af dem, der bliver ramt, er de ældre patienter, siger Claus Thomsen.
Sundhedsøkonom er skuffet
Det er politikerne på Christiansborg, der sætter rammerne for det danske sundhedsvæsen, og hidtil har de sagt, at al medicin med dokumenteret effekt skal gives til patienterne.
18 ud af 20 af de adspurgte hospitalsdirektører mener dog, at politikerne er nødt til at prioritere, hvilken medicin de danske hospitaler har råd til. Ellers går det ud over kvaliteten på hospitalerne.
Det bakker professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg op om. Ligesom Claus Thomsen fra Aarhus Universitetshospital, savner han et klart svar på, om der er råd til den dyre medicin eller ej.
- Jeg er skuffet over, at man ikke tager et politisk ansvar på det her område. Man er nødt til at prioritere noget frem for andet. Man kan ikke kun prioritere til, siger han, og henviser til regeringens valgoplæg, som går på, at der skal tilføres 15 milliarder til sundhedsvæsenet frem mod 2020, siger Jakob Kjellberg.
Det beløb kan ifølge sundhedsøkonomen kun lige kan dække medicinudgifterne, og altså dermed ikke løfte noget i sundhedssektoren.
Hele dagen sætter DR og TV Avisen fokus på medicinudgifter, og vi vil gerne høre din mening. Lav en video med din kommentar til, hvorvidt du mener, at alle skal behandles for enhver pris, og læg den på DR Nyheders facebookside. Eller brug hashtagget #DRdinstemme. Se mere i videoen herunder.