751 sæder skulle over de seneste fire dage finde deres ejermænd i Europa-Parlamentet. Her får du en oversigt over de vigtigste resultater i samtlige 28 EU-lande. Landene er listet efter antallet af mandater:
Tyskland - 96 mandater
Angela Merkels parti CDU fik sammen med sit søsterparti i Bayern CSU flest stemmer med 35,3 procent af stemmerne. Det var dog alligevel en lille tilbagegang for partiet.
Socialdemokraterne nød til gengæld stor fremgang, da de steg med 6,5 procentpoint til 27, procent af stemmerne.
I Tyskland, som mange andre steder, nød EU-skeptikerne stor succes, da det nye parti Alternativ for Tyskland fik syv sæder i parlamentet, mens det nynazistiske NPD fik en enkelt plads.
Frankrig - 74 mandater
Den franske afdeling af valget til Europaparlamentet blev en straffeaktion mod præsident Francois Hollande - og et triumftog for den højreradikale leder Marine Le Pen.
Le Pens Front Nationale blev det stærkeste parti med 25 procent af stemmerne, efterfulgt af de konservative med 20,7 procent.
Francois Hollandes socialistparti, som senest har gjort sig upopulær med en spareplan på 375 milliarder kroner, måtte nøjes med 14 procent af stemmerne.
Italien - 73 mandater
Italiens nykårede premierminister Matteo Renzis demokratiske parti vinder valget i Italien med hele 40,9 procent af stemmerne.
Som nr. 2 med 21,1 procent af stemmerne kommer Den 5-stjernede bevægelse, ledet af den tidligere komiker Beppe Grillo. Han har skabt en protestbevægelse, der ønsker en afstemning om euroen og finanspagten, og som nu altså har taget hver femte stemme.
Silvio Berlusconis konservative Forza Italia fik med 16,8 procent af stemmerne en tredjeplads.
Storbritannien - 73 mandater
Højrepopulisten Nigel Farage og hans Europaskeptiske parti Ukip er den store sejrherre i Storbritannien. 27 procent af stemmerne snuppede han - 2 procent foran det største oppositionsparti Labour.
Premierminister David Camerons konservative parti blev tredjestørst med 24 procent af stemmerne.
De EU-begejstrede liberaldemokrater, som sidder i regering med Cameron, må nøjes med et enkelt mandat.
Spanien - 54 mandater
Spaniens to største partier tabte markant til de mindre partier.
Ved valget i 2009 fik det socialistiske PSOE og det konservative Partido Popular tilsammen 80 procent af stemmerne. Denne gang måtte de nøjes med hh. 23 og 26 procent af stemmerne.
I stedet er stemmerne vandret til den venstreorienterede koalition La Izquierda Plural og centrumpartiet Union, Fremskridt og Demokrati (UPyD).
Polen - 51 mandater
Det stærkt konservative og katolske Lov og Retfærdighed kan notere solid fremgang ved EP-valget i Polen.
Lov og Retfærdighed overhaler lige netop regeringspartiet Borgerlig Platform i kampen om at blive største parti.
Den ultrakonservative ekstremist Janusz Korwin-Mikke fra partiet Nyt Højre, som blandt andet vil lave Europa-Parlamentet om til et bordel, fik hele fire mandater ved valget i Polen.
Rumænien - 32 mandater
EP-valget i Rumænien blev en sejr for landets socialdemokratiske regeringsleder Victor Ponta.
Hans koalition fik over 40 procent af stemmerne og kan sættes sig på halvdelen af landets 32 EP-pladser.
Holland - 26 mandater
Den kontroversielle Geert Wilders led et overraskende nederlag ved valget i Holland.
Wilders havde ellers sat sig tungt på den hollandske EU-debat med krav om, at landet skal forlade unionen, men hans Frihedsparti måtte nøjes med en tredjeplads med 13,4 procent af stemmerne.
Den store vinder blev det pro-europæiske venstreliberale parti Democraten 66 med 15,5 procent, efterfulgt af kristendemokraterne med 15,1 procent af stemmerne.
Portugal - 21 mandater
Tre år med massiv nedskæringspolitik udløser straf over regeringspartiet PSD/PPD i Portugal.
Partiet fik med med 27,7 procent af stemmerne vælgertæsk af Socialistpartiet, som blev valgets sejrherre med 31,5 procent af stemmerne.
Belgien - 21 mandater
Belgien blev den absolutte vinder på stemmeprocent, da over 90 procent af belgierne mødte op ved stemmeurnerne.
Det resultat skal dog tages med et gran salt, da der også var parlamentsvalg i Belgien, og så er det i øvrigt obligatorisk at stemme. Belgierne risikerer en bøde, hvis de lader være.
Til EP-valget blev det til en sejr for Nyflamsk Alliance, der satte sig på fire mandater. Det er et meget nationalistisk højrefløjsparti.
Tjekkiet - 21 mandater
Multimillionæren Andrej Babis' parti ANO er kun omkring tre år gammelt, men alligevel kan det nu betegne sig selv som landets største EU-parti.
Andrej Babis har slået sig op på at ville rense landet for korruption, og i EU-spørgsmål har han tidligere talt imod at indføre euroen som valuta i Tjekkiet.
Det konservatvie Borger-Demokratisk Parti (ODS), som har domineret tjekkisk politik siden Fløjlsrevolutioen i 1989, står til miste syv af partiets ni mandater i Europa-Parlamentet.
Grækenland - 21 mandater
Venstrefløjsbevægelsen SYRIZA strøg som ventet til tops ved valget til Europa-Parlamentet. Bevægelsen, der ønsker at rive Grækenlands låneaftaler i stykker, fik 26,6 procent af stemmerne.
Regeringschef Antoni Samaras konservative parti, Nea Dimokratia, måtte nøjes med 22,8 procent, mens regeringspartneren Socialdemokratiet nåede 8 procent.
Det nynazistiske parti Gyldent Daggry blev tredjestørst med 9,4 procent af stemmerne.
Ungarn - 21 mandater
Højrefløjen tromler videre i ungarsk politik efter valget til Europa-Parlamentet. Landets altdominerende parti Fidesz har fået lige over halvdelen af stemmerne.
Fidesz har hyppigt fået skideballe af EU for at have indført love, som stækker landets centralbank, domstole og medier.
På EP-valgets andenplads finder man det endnu mere højreorienterede Jobbik, som beskyldes for antisemitisme.
Sverige - 20 mandater
I Sverige blev det en stor sejr for Socialdemokraterne, der satte sig på seks mandater. Moderaterne gik tilbage, mens Miljøpartiet havde et godt valg med tre mandater.
Det ultra-nationalistiske Sverigedemokraterne kom ind med to mandater, mens også Feministisk Initiativ fik plads med et enket mandat.
Piratpartiet røg til gengæld helt ud efter at have haft to mandater.
Østrig - 18 mandater
De to partier OVP og FPO satte sig på over halvdelen af stemmerne. OVP er klassisk konservativt, mens FPO, også kendt som Frihedspartiet, er et højreorienteret nationalistisk parti.
Socialdemokraterne fik 24 procent af stemmerne, mens det grønne parti blev nummer fire i afstemningen.
Bulgarien - 17 mandater
EP-valget i Bulgarien var på forhånd udråbt som en styrkeprøve mellem det borgerlige GERB og det socialdemokratiske BSP, som leder regeringen.
Og GERB ligner en klar vinder med 30 procent af stemmerne mod BSP's 18,5 procent.
Valget kom efter en meget urolig periode i Bulgarien, hvor borgerne flere gange har været på gaden i tusindetal for at demonstrere mod politikerne.
Slovakiet - 13 mandater
Vælgerne i Slovakiet ser ud til at bekræfte deres status som EU's mest ligeglade med en valgdeltagelse på sølle 13 procent.
De få vælgere leverede en mindre overraskelse ved EP-valget ved at give det socialdemokratiske regeringsparti SMER et mandat mindre end i 2009: Fra fem til fire.
SMER har absolut flertal i slovakiets parlament.
Danmark - 13 mandater
Herhjemme blev Dansk Folkeparti den helt store vinder med fire mandater, mens Socialdemokraterne fik tre.
Venstre blev den store taber, da de gik tilbage til to mandater, mens SF gik tilbage til et enkelt.
Finland - 13 mandater
I Finland, som i mange andre EU-lande, er et højrepopulistisk parti gået stærkt frem. Her har partiet 'De sande finner' opnået 12,9 procent af stemmerne og bliver dermed det tredjestørste parti med to mandater.
Største parti er fortsat det konservative EPP med 22,6 procent af stemmerne.
Kroatien - 11 mandater
Højreorienterede HDZ blev det største parti ved valget i Kroatien og satte sig på fem af landets 11 mandater. På andenpladsen med fire mandater er det socialdemokratiske SDP, der har regeringsmagten.
Det grønne parti og højreorienterede Kroatien-alliancen fik hver et mandat.
Litauen - 11 mandater
Vælgerne i Litauen uddelte forventede klø til det konservative regeringsparti Fædrelandsunion, som ellers har fået ros i EU for at afværge en truende økonomisk krise i landet.
Fædrelandsunion får halveret sit mandattal fra fire til to, men kan dog stadig kalde sig Litauens største EU-parti målt på stemmetal.
Valget blev nemlig en meget jævnbyrdig affære, hvor syv partier deler Litauens elleve mandater.
Irland - 11 mandater
Irlands regering fik en lussing af vælgerne ved weekendens valg.
Koalitionen mellem det kristendemokratiske Fine Gael og arbejderpartiet Labour er presset af en skandale i det irske politi, som har udført tilsyneladende ulovlig aflytning og fjernet klip i kriminelles kørekort. Og de måtte nøjes med henholdsvis 22 og 6 procent af stemmerne.
Til gengæld gør Fianna Faíl comeback efter et katastrofevalg i 2011 og endte også med 22 procent af stemmerne.
Letland - 8 mandater
Afstemningen i Letland blev en triumf for den kristendemokratiske koalition Enhed, som fik næsten halvdelen af stemmerne og fire af landets mandater i Europa-Parlamentet.
Koalitionen blev dannet i 2010 mod det venstreorienterede og Rusland-venlige Harmoni Centrum. Og det går tilsyneladende meget godt. Harmoni Centrum står nemlig kun til at opnå et enkelt mandat.
Slovenien - 8 mandater
Som så mange andre østeuropæiske lande, kan Slovenien ikke fremvise en imponerende valgdeltagelse. Kun 21 procent mødte op, og de gav Sloveniens Demokratiske Parti tre mandater.
Det kristne folkeparti får to, mens det lidt opsigtsvækkende blev til et enkelt mandat til det nystartede parti Verjamin - der betyder We Believe - som end ikke har en hjemmeside.
Malta - 6 mandater
Det socialdemokratiske arbejderparti Partit Laburista satte sig på over halvdelen af stemmerne og tre af Maltas mandater.
Nationalistpartiet fik 40 procent af stemmerne.
Cypern - 6 mandater
Regeringspartiet, som er midt-højre, og det kommunistiske oppositionsparti, får hver to af Cyperns seks mandater, mens landets EU-skepsis er tydelig på valgdeltagelsen, der faldt fra knap 60 procent til 44 procent.
Estland - 6 mandater
Valget i Estland blev en tillidserklæring til landets nyvalgte regeringsleder Taavi Rõivas.
Rõivas' liberale Reform Parti fordoblede sit mandattal i Europa-Parlamentet til to, og et andet liberalt parti, Center Parti, blev næststørst.
Sikkerhed har spillet en stor rolle i valgkampen - ansporet af Ruslands fremfærd overfor Ukraine.
Luxembourg - 6 mandater
I Lilliputlandet får tidligere premierminister Jean-Claude Juncker og hans Kristeligt Social Folkeparti en markant fremgang til 37,7 procent af stemmerne.
Dermed sikrer Juncker, der er favorit til posten som formand for Det Europæiske Råd, sig tre ud af landets seks pladser i Europaparlamentet.
De liberale, socialdemokraterne og de grønne, som sammen regerer Luxembourg, får ét mandat hver.