Udenlandske læger øver sig i at tale med patienter: 'Det sværeste er at forstå, hvad folk siger'

I mangel på nationale sprogkrav har sygehus taget sagen i egen hånd.

- Det kan være farligt.

Spanske Miriam Liz lægger ikke fingrene imellem. Sproget er det allervigtigste, for at hun kan arbejde som læge:

Miriam Liz er uddannet røngtenlæge i Spanien.

- Ellers forstår jeg ikke vigtige symptomer, vigtige historier fra patienten.

- Og man skal forstå godt, hvad de siger, for at kunne spørge ind. Det er ikke matematik - det handler om detaljerne, siger hun.

Samme opfattelse har Christina Coczma fra Rumænien.

Christina Coczma er uddannet som øjenlæge i Rumænien.

- Du kan ikke arbejde som læge i Danmark, hvis ikke du kan tale perfekt dansk, synes jeg. Det er meget vigtigt, siger hun.

Ingen af de to talte dansk for ni uger siden, da de kom til Sygehus Lillebælt. Og på landsplan er der faktisk heller ikke noget krav om, at de skal kunne tale sproget.

I videoen her kan du komme med til danskundervisning på Sygehus Lillebælt. De træner én af de sværeste ting ved det danske sprog - forholdsord. I morgen eller i lørdags er vigtigt at kende forskel på, når man arbejder som læge eller sygeplejerske.

'Det burde man gøre alle steder'

Læger og sygeplejersker, der kommer fra lande udenfor EU, skal bestå en test, men der er ingen regler for EU-borgere.

Det burde ellers være indlysende, at sproget er en kernekompetence for sundhedspersonalet, mener lægelig direktør på Sygehus Lillebælt, Mads Koch Hansen.

Kontakten til patienter og pårørende er så vigtig en del af arbejdet, at sygehuset har indført sprogundervisning og deres egen test af alle de udenlandske medarbejderes danskevner, før de får lov at arbejde med patienter.

Den test, der gælder for personale med rødder udenfor EU, er endda blevet valgt fra, fordi den ikke var god nok.

- De skal selvfølgelig testes i, om de kan tale, og om de kan skrive et forståeligt dansk, men også i at de kan forstå alle de der finurligheder og nuancer, der er i sproget. Det er vi nødt til at træne dem i, siger Mads Koch Hansen.

Det sidste, fortæller han, er en indlysende mangel i den eksisterende test. For det, at lægerne og sygeplejerskerne kan føre en samtale på let forståeligt dansk, er helt afgørende at stille krav om.

- Selvfølgelig bør man gøre det alle steder, og jeg ved, at der også er andre, der gør det. Men så er der nogle steder, hvor man kommer i problemer, fordi man simpelthen ikke har flere læger, der taler et let forståeligt dansk. Der er man nok nogle steder gået lidt på kompromis – fordi man kan, siger Mads Koch Hansen.

Det er vigtigt at skabe tillid mellem patienten og sig selv som læge eller sygeplejerske ved at præsentere sig ordentligt og gøre det klart, at man har forstået det, der bliver sagt. Det er en del af sprogtræningen, kan du se i videoen her.

Samtalen er vigtigst

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har sat sig for at lave om på dét. Han vil lave et nationalt sprogkrav og åbner op for at teste det udenlandske sundhedspersonales dansk på en ny måde.

- Jeg vil indkalde Danske Regioner til et møde for at drøfte, hvordan vi kan lave et nationalt sprogkrav, der giver mening for vores patienter og giver mening på vores sygehuse, siger Magnus Heunicke.

Sprogkravet har længe været et ønske fra både patient- og lægeorganisationer, og lægelig direktør Mads Koch Hansen tolker ministerens udmelding som et vigtigt skridt i den rigtige retning.

- Det er vigtigt, at vi er tydelige omkring, at der er nogle skrappe sprogkrav, men også at vi tester det, der er relevant i forhold til det daglige arbejde – ikke om man er dygtig til at skrive en eller anden teoretisk stil. Det er faktisk vigtigere at kunne tale med patienter, forstå hvad de siger, og at patienterne også kan forstå én.

Sådan som folk snakker i virkeligheden

Efter ni ugers danskundervisning, hvor træning af patientsamtaler er en tilbagevendende øvelse, er det da også netop den mundtlige kommunikation, der volder flest problemer, fortæller spanske Miriam Liz.

- Det sværeste er at forstå, hvad folk siger.

- Jeg kan godt læse, og jeg kan snakke. Men der er ting, der forsvinder i talesproget, og derfor skal man lære at forstå det, og det træner vi her på kurset – hvordan folk snakker i virkeligheden, siger Miriam Liz.

Hun og hendes forhåbentlig fremtidige kolleger skiftes til at agere patient og læge eller sygeplejerske. De øver sig helt basalt i at præsentere sig selv og få patienten til at føle sig tryg.

- Patienterne skal føle, at jeg forstår dem, og de skal også kunne forstå mig.

Se, hvordan de udenlandske læger øver sig i at tale dansk i videoen herunder.