Listen med telefonnumre på journalister, som udlændinge-og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal nå at ringe til er lang i dag. Alskens danske medier står i kø for at tale med ministeren, efter en imam i en moské på Nørrebro angiveligt har opfordret til drab på jøder.
Kommentarerne er ifølge Kristeligt Dagblad faldet under en fredagsbøn tilbage i slutningen af marts i Masjid Al-Faruq moskéen, og det har betydet, at Inger Støjberg mellem hver af de obligatoriske møder i ministeriet har telefonen til øret.
For ministeren har et budskab til historien, som hun igen og igen forsøger at trænge igennem med: Hun vil have muslimer i Danmark til at lægge afstand til udtalelsen.
- Var det her sket i den danske folkekirke, hvor en dansk folkekirkepræst havde opfordret til drab jøder eller homoseksuelle eller opildnet til terror, så kan jeg love, at han var blevet afskediget med det samme. Man ville også uden tvivl have set en meget stor afstandstagen til det, et væld af læserbreve og en stor debat. Det mener jeg ganske enkelt også, man bør gøre i den her situation, siger Inger Støjberg.
Hvem er det, der bør gøre det?
- Det mener jeg da helt bestemt, muslimer i Danmark bør gøre. Det her hører ikke til i Danmark. Man skal ikke komme her med sine koranvers og opildne til drab på jøder, ligesom man ikke skal komme her og føre sin krig mod jøder videre.
Naturligt at blande sig i debatten
Hvis man som muslim læser din opfordring, hvad mener du så, man bør gøre?
- Jeg mener bestemt, vi bør høre fra en lang række muslimer i Danmark, der tager afstand fra det her. Jeg mener, det er helt naturligt, at man blander sig i den debat, når man nu bor og lever i Danmark. Det hører ingen steder hjemme, at der bliver opfordret til drab på jøder, uden at man fra det muslimske samfund i Danmark tager afstand til det.
Men det er der jo nogen muslimer, der gør. Handler det her om, at der ikke er nok, der tager afstand?
- Ja, jeg mener, der burde være en storm af muslimer, der nu står op og siger, det her hører ingen steder hjemme. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er massere af moderate stemmer derude, men der er bare desværre også for mange, der bliver siddende og putter sig i den her debat. Sådan er det ikke i Danmark. I Danmark tager man aktiv del i debatten.
Men er problemet i virkeligheden så ikke, at muslimer slet ikke deltager i samfundsdebatten?
- Jo, det synes jeg i øvrigt også, er et problem.
Ikke nok at tage afstand ved middagsbordet
Men kan man ikke forestille sig, at selvom de fleste muslimer ikke ryger direkte til tastaturet og skriver på Facebook, at de så i private venners lag tager afstand?
- Jeg synes faktisk, det er helt afgørende, man også gør det offentligt.
Hvorfor?
- Fordi det er helt ekstremt vigtigt, at vi står sammen og siger, at i Danmark har man ligeså meget ret til at være jøde, som man har til at være muslim, som man har til at tilhøre den danske folkekirke. Vi har religionsfrihed i Danmark, og man skal ikke komme her med sine koranvers og opfordre til drab på jøder.
Nogen vil måske hævde, at vi oftest beder muslimer om at tage afstand. Hvad vil du sige til det?
- At hvis det her var foregået i den danske folkekirke, så havde det slet ikke været nødvendigt at komme med en opfordring til at tage afstand. Så var det kommet helt af sig selv.
Men hvis vi har en forventning til muslimerne i vores samfund om, at de skal tage afstand, hver eneste gang, der kommer en rabiat udtalelse, risikerer vi så ikke at pålægge muslimer et ansvar for konstant at skulle tage afstand?
- Jeg mener også, man har et moralsk ansvar for at tage afstand til drab på jøder.