Datatilsynet skal have flere penge til at kontrollere, om virksomhederne har sikkerheden i orden, når de har med danskernes persondata at gøre.
Det mener Enhedslisten og SF, efter at flere it-eksperter i dagens Politiken advarer om, at risikoen for at blive opdaget og straffen for at lække personfølsomme oplysninger er så lille, at virksomheder og myndigheder i dag ser stort på it-sikkerheden.
- Der skal gives flere penge til datatilsynet. Og der skal også flere beføjelser til Datatilsynet. Det må stå klart for enhver, siger retsordfører Pernille Skipper (E).
SF bekymret over omfanget af fusk
Og SF's retsordfører, Karina Lorentzen, bakker hende op.
For trods en eksplosion i omfanget af data og it-sikkerhedstrusler har regeringen lagt op til at beskære Datatilsynets bevillinger de kommende tre år.
- Og det bekymrer mig, når it-eksperter siger, at der bliver fusket med det her i høj grad, siger Karina Lorentzen.
Datatilsynet skal føre kontrol med persondatabeskyttelsen i offentlige og private institutioner samt forskningssektoren og kommer ud på cirka 50 inspektioner om året.
Den største straf er 25.000 kroner
Men hun stemmer samtidig i med justitsminister Karen Hækkerup (S), der er parat til at stramme reglerne for datasikkerhed og efterlyser skrappere straffe.
- Den største bøde, der er givet, er på 25.000 kroner. Det tror jeg, de fleste store virksomheder bare vil tage til efterretning, mener Karina Lorentzen.
Bøden, som er den største sanktion, der endnu er givet for at overtræde persondataloven, blev givet tilbage i 2001.
De borgerlige efterlyser strengere lovgivning
Fra den modsatte fløj i Folketinget efterlyser partierne, at der uddeles strengere straffe.
- Straffen skal være markant, hvis man gør det, vi har set her, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).
Det samme mener Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Men Enhedslisten mener, at de borgerlige skal tøjle deres krav om strengere straffe.
- Strafferammen er jo langt højere end de 25.000, men vi har ikke set de helt store straffe endnu, for der har ikke været de helt store skandalesager endnu, hvor man kunne pege på en enkelt person, siger Pernille Skipper (E).
En overtrædelse af persondataloven kan give op til seks års fængsel.