Med en opsigtsvækkende melding fra De Radikale slår Sofie Carsten Nielsen fra partiets ledelse fast, at Venstre-kronprins og finansminister Kristian Jensens politik er bedre end Mette Frederiksens ditto.
Sådan lyder det i et interview med radioprogrammet Slotsholmen på P1.
- Jeg foretrækker Kristian Jensens politiske projekt frem for Socialdemokratiets politiske projekt, siger Sofie Carsten Nielsen:
De nye radikale toner skal ses som et første lille skridt på vejen mod en mulig løsrivelse fra 25 års fast forhold med Socialdemokratiet, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen.
- Vi føler os ikke bundet af noget parti. Det handler om, hvilken politik vi kan få gennemført, siger hun.
Hun understreger dog, at De Radikale fortsat peger på Mette Frederiksen som statsminister, da det trods alt er med en mulig socialdemokratisk ledet regering, at De Radikale forventer at kunne få mest mulig indflydelse.
De Radikale er altså ikke på vej til at skifte politisk blok og pege på Venstres nuværende formand og statsminister, Lars Løkke Rasmussen.
- Jeg tror stadig, at vi kan få mest radikal indflydelse hos Mette Frederiksen, men det er klart, at hvis Kristian Jensen en dag bliver formand i Venstre, så har vi en ny situation, siger Sofie Carsten Nielsen.
- Der er intet nyt i, at for Det Radikale Venstre handler om det om politisk indflydelse. Det har det gjort i 112 år, siger hun.
- Det nye er, at Kristian Jensen skitserer et andet politisk projekt end det, som Venstre lige nu står på. Det synes jeg er rigtig spændende, og det vil jeg gerne omfavne. For det har perspektiver for Danmark og også for os i Radikale Venstre. Men hvad fremtiden bringer kan man ikke vide. Det skal jo bringes til virkelighed.
Bedre på en række områder
De Radikale ser helt konkret en bedre politik hos Kristian Jensen end hos Mette Frederiksen på fire vigtige områder:
Det drejer sig om at arbejde for fælles europæiske løsninger, økonomiske reformer, udviklingspolitik og ikke mindst integrationsområdet.
Netop på integrationsområdet kalder Sofie Carsten Nielsen det ”befriende”, at Kristian Jensen ifølge den radikale toppolitiker har nogle gode liberale værdier.
- Kristian lægger i de udmeldinger, han har haft, nogle klare værdipolitiske skel om, hvor meget vi skal blande os i. Skal vi beslutte hvilket tøj, mennesker må gå i, eller hvor og hvornår de må bede, siger Sofie Carsten Nielsen.
- Kristian siger meget tydeligt, at det ikke er politikerne, der skal beslutte det. Vi laver nogle love, men man må klæde sig som man vil, og tro på hvad man vil.
- Det er enormt befriende, for det er blevet en mindre og mindre kasse, vi kan bevæge os i. Hele udlændingedebatten handler om, hvad man ikke må, og hvem der er dansk, siger hun.
Hun henviser blandt andet til et interview, Kristian Jensen gav til Berlingske tidligere i år, hvor han sagde ”hurra for globaliseringen”. Det fik Sofie Carsten Nielsen til at kvittere for den melding og udbryde et ”hurra for Kristian Jensen”.
- Han har bragt tiltrængt ilt ind i dansk politik med det projekt, som han skitserer lige nu. Det er svært at vide om det også bliver denne regerings politik, men den politik, han har skitseret, kan jeg godt lide, siger Sofie Carsten Nielsen.
På to andre – og også vigtige – områder foretrækker De Radikale dog fortsat Mette Frederiksen og Socialdemokratiets politik.
Det gør de i forhold til velfærdspolitikken og den grønne omstilling, men konklusionen i den radikale top er altså, at Kristian Jensens politik lige nu samlet set er bedre end Mette Frederiksens.
- Det er helt åbenlyst, at Socialdemokratiet selv har valgt at definere et nyt og andet politisk projekt end det, vi var sammen om, da vi var i regering. Det er et, der fra mit perspektiv lukker mere og er mindre optaget af det europæiske samarbejde og de løsninger, vi kan finde der, siger Sofie Carsten Nielsen.
Kongemagertraditionen
Den radikale udmelding vækker mindelser om tiden, der ledte op til det socialdemokratiske formandsopgør i 1992 mellem daværende formand Svend Auken og udfordreren Poul Nyrup Rasmussen.
Det Radikale Venstre, som i over 10 år havde støttet den konservative Poul Schlüter som statsminister, lod forstå, at partiet kun ville være i stand til at skifte side og pege på en socialdemokratisk statsministerkandidat, hvis denne ikke var Svend Auken.
En række andre faktorer end den radikale Auken-skepsis spillede ind, men De Radikales modvilje mod Svend Auken anses for at være stærkt medvirkende til, at det interne socialdemokratiske drama endte med, at partiets delegerede på en ekstraordinær kongres for præcis 25 år siden – jubilæet er i næste uge – valgte Poul Nyrup Rasmussen som ny formand.
Da Schlüter-regeringen i januar 1993 gik af som følge af Tamil-sagen skiftede Radikale så endegyldigt hest og pegede på Poul Nyrup Rasmussen, som derefter kunne danne regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.
De seneste 25 år har De Radikale ved samtlige folketingsvalg peget på den til enhver tid siddende S-formand som partiets statsministerkandidat, men historisk set har De Radikale flere gange kigget til både højre og venstre.
Traditionelt har partiet ofte været tungen på vægtskålen i dansk politik og dermed ageret kongemager ved at udpege statsministre fra begge sider af den politiske midte.
De Radikale har siden Anden Verdenskrig desuden været del af flere skiftende regeringer med henholdsvis borgerlige og socialdemokratiske statsministre.