Det gik ikke ubemærket hen. Men næsten. Kritikken var i hvert fald til at overse, og daværende statsminister børstede mentalt støvet af reverset og gik ufortrødent videre.
Ja, han havde givet russerne lov at bygge en gasledning gennem dansk territorium. Og nej, det var ikke alle, der syntes, det var en god ide, men nu var tiden jo ligesom en anden med de russere, og der var masser af fordele at høste for Danmark ved at have et godt forhold til Rusland.
Dengang hed præsidenten Medvedev, men de fleste i vesten anså ham for at være Putins stråmand på præsidentposten - en midlertidig overgangsfigur som indtil Putin igen skiftede sin premierministertitel ud med præsidentposten påny i 2012.
Og den danske velvillighed betød da også, at Putin og Løkke mødtes flere gange derefter og udviklede et tilsyneladende fint forhold. Fint nok til at Løkke i 2011 tog Putin med i Tivoli, da han var på besøg.
Senere er der sat mere til på gyngerne, end der er tjent ind på karrusellerne i det dansk-russiske forhold. I dag er det mildt sagt køligt. Danmark og Vesten er blevet sat skakmat af Putin i flere omgange. Især situationen i Ukraine har gjort, at Putin i dag anses for en alvorlig sikkerhedsrisiko og en utilregnelig samarbejdspartner.
Løkke er mere bekymret end i 2009
Annekteringen af Krim halvøen og den russiske proxy krig i Dunbass i det østlige Ukraine er i strid med folkeretten og en uhørt måde at ekspandere på. Læg dertil, at det er lykkes for Putin at snøre vesten i spillet om Syrien. Med andre ord: Putin er set med de fleste vestlige briller snu, brutal og iskold.
Derfor er det også en noget mere bekymret Lars Løkke Rasmussen, der om få dage får en ansøgning ind på regeringens bord, end det var i 2009. Ansøgningen kommer fra et firma, der hedder North Stream 2, som ønsker at bygge en gaslinje mere, magen til den North Stream 1 fik lov til at bygge den gang.
Spørger man North Stream 2s internationale pressetalsmand, tyskeren Ulrich Lissek, er der tale om en europæisk virksomhed med base i Schweiz. Spørger man så, hvem der ejer selskabet, er svaret Gazprom - Ruslands største virksomhed, der sidder på gas- og olieproduktionen i landet. Og spørger man, hvem der kontrollerer Gazprom, er svaret, at han ikke er talsmand for Gazprom men for North Stream 2.
Alle andre svarer, at Gazprom er styret af den russiske regering. Eller rettere: Af præsident Vladimir Putin. Og han har tidligere vist, at han ikke er bleg for at bruge Ruslands position som storleverandør af energi til at presse kunderne til at makke ret.
Der er langt fra en tur i Tivoli og til slagmarken i Ukraine, og der er ikke stor lyst til at hjælpe Rusland til den ekstra milliardforretning på et tidspunkt, hvor man prøver at presse Putin til at opføre sig ordentligt med handelssanktioner. For hvad kan Putin egentlig bruge den gasledning til? Og endnu vigtigere: Hvad VIL han bruge den til?
Prøver Putin at splitte EU?
Ni østeuropæiske lande har bedt EU om at stoppe projektet. De frygter, at Putin prøver at splitte EU, hvad han uden tvivl ser en interesse i. Hvis han kan køre gassen udenom Østeuropa og direkte ind i hjertet af vesteuropa, samtidig med, at den vestlige afhængighed af billig russisk gas vokser, så er der mange muligheder for at sætte lus i den europæiske skinpels. Rusland tænker geopolitisk. I manges opfattelse findes der ikke den mulighed at splitte gasforretningen fra det politiske. Som for eksempel Dansk Folkeparti mener.
Den danske regering siger ikke meget om sagen offentligt. Men på flere EU-topmøder har statsminister Lars Løkke Rasmussen talt med store bogstaver for at få Europa til at stå sammen om at sige nej. Han har også forsøgt at få sin svenske kollega Stefan Löfven til at stemme i, så der kom et fælles pres fra Danmark og Sverige - det vil trods alt være et større stykke farvand, der bliver umuligt for russerne at bygge i, hvis begge lande sagde nej sammen, og man det er alt andet lige bedre at være to stater mod den store russiske bjørn end bare en enkelt.
Det skulle svenskerne ikke nyde noget af. Så det endte med et fælles et fælles brev på et noget lavere niveau fra energiminister Lars Christian Lilleholt og hans svenske kollega, hvor de mellem linjerne nærmest trygler EU-kommissionen om at sætte en stopper for projektet.
Problemet er, at EU-landene ikke er enige. Nogle lande er ligeglade. Andre vil gerne have fingrene i den billige gas. Tyskland ikke mindst. Og så er der som sagt de østeuropæiske lande, der er rystende nervøse for, hvad Putin er ude på. Alle venter på EU-kommissionen, der skal svare på det delikate spørgsmål inden længe. Noget tyder på, at det er svært at finde en juridisk grund til at sige nej til gasledningen.
Skal man tro kommissionens formand og energikommisær vil man gerne sige nej. De har klart sagt, at det ikke er i Europas interesse at få gaslinjen. Og spørger man Ukraine, som nærmest er blevet et symbolet, hvor grænsen skal trækkes overfor Rusland både fysisk og politisk, så trygler de nærmest om, at få stoppet gas-projektet. For bliver den en realitet, mister Ukraine - blandt andet - sin position som vigtigt transitland for russisk gas med milliardindtægter til følge.
Linjen kan sagtens føres udenom Danmark
Danmark kører en høj profil i forhold til Ukraines kamp mod Rusland. Men skulle Danmark ende med at sige nej til at lade gaslinjen gå gennem dansk farvand som det eneste land, vil det ikke betyde ret meget for Putin. Linjen kan sagtens føres udenom Danmark, selvom det givetvis vil forsinke projektet, der allerede er langt fremme i planlægningen.
Tidligere statsminister og tidligere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen får i dag smør på brødet fra blandt andet sit arbejde som rådgiver for den ukrainske præsident. Så han har personlige interesser i sagen, når han siger, at Danmark må sige nej, uanset om vi så er det eneste land, og uanset om det måske kommer til at koste os dyrt politisk og økonomisk at sætte os op mod Putin.
Men det er præcis den beslutning, Løkke skal tage: Er vi pragmatiske og lader de store spille det geopolitiske spil, mens vi putter os lidt og håber, det går? Eller er vi idealistiske og tager Davids kamp mod Goliat?
Lige nu ved ingen for alvor, hvad USA mener om sagen - Obama-administrationen ville angiveligt have Danmark til at stoppe projektet. Det kan Løkke jo passende spørge Trump om, når de mødes i Det Hvide Hus senere på ugen. Og så kan han jo spørge, om Trump vil med i Tivoli, hvis han skulle komme til København. Der er ikke så stor sandsynlighed for, at den tur nogensinde bliver gentaget med Putin.