Midt i en ophedet politisk diskussion om en ophævelse af den omstridte blasfemiparagraf kommer Politiets Efterretningstjeneste på banen med en opsigtsvækkende melding om, at hvis et politisk flertal beslutter at afskaffe paragraffen, så kan det risikere at føre til flere terrorhandlinger på dansk grund.
- PET’s Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi vil kunne have sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark, herunder bidrage til at skærpe trusselsbilledet i forhold til Danmark og danske interesser i udlandet, lyder det i et svar til Folketinget fra Justitsministeriet, der har indhentet udtalelsen fra PET.
Af blasfemiparagraffen fremgår det, at "den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder".
Det såkaldte Straffelovråd konkluderede med sin betænkning i 2015 blandt andet, at et blasfemiforbud ikke hindrer skarp kritik af religioner og religiøse dogmer, men at det beskytter mod afbrændinger af eksempelvis Koranen og Bibelen.
De argumenter brugte den daværende SR-regering til at beholde blasfemiparagraffen.
Regeringen vil indhente erfaringer
Den nuværende regering er for tiden under nyt pres for at ophæve paragraffen, og tidligere i dag fremsatte Enhedslisten - med opbakning fra Dansk Folkeparti - et lovforslag i folketingssalen i et forsøg på at få den slettet fra straffeloven.
Tidligere på året erklærede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sig parat til at se nærmere på paragraffen.
Det skete i anledning af, at en 42-årig mand blev tiltalt for overtrædelse af blasfemiparagraffen, fordi han i december 2015 slog en video op på Facebook, hvor han brænder Koranen af.
Det var den første tiltale siden 1971. Sidst en person blev dømt under paragraffen var i 1946.
Under dagens lovbehandling i folketingssalen lød det fra justitsministeren, at "hvis vi i dag ikke havde en blasfemiparagraf, så skulle vi heller ikke lave en sådan".
- Når det er sagt, så er det vigtigt at holde fast i, at spørgsmålet om en ophævelse af blasfemiparagraffen ikke er enkel. Det rummer mange principielle og komplicerede elementer, som man med god mening kan have forskellige nuancerede syn på, sagde Pape Poulsen.
Han fremhævede i sin tale, at Straffelovrådet konkluderede, at en ophævelse vil kunne få sikkerhedsmæssige og udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark.
Regeringen vil i den kommende tid indhente erfaringer fra lande som Holland og Norge, som for nylig har ophævet blasfemiparagraffen i deres nationale lovgivning.
- Det handler om at kunne stå på det stærkest mulige fundament, når beslutningen skal træffes, sagde justitsministeren.
DF til Pape: Det er skuffende
Dansk Folkeparti er kraftigt imod blasfemiparagraffen, og retsordfører Peter Kofod Poulsen gik hårdt til justitsministeren under debatten.
- Jeg er rigtigt skuffet over ministerens tale her. Man trækker på et sikkerhedsargument. Det er slapt. Hver gang der sker noget ude i verden, så står vores ledere og er enige med hinanden om, det her aldrig må knække os og vores værdier og vores ytringsfrihed.
- Nu står landets justitsminister så på Folketingets talerstol og siger, at de følelser og reaktioner må vi tage hensyn til, når vi laver lovgivningsarbejdet her på Christiansborg. Det er for slapt af regeringen, lød det fra Peter Kofod Poulsen.
I Socialdemokratiet er der ikke sket nogen ændringer, siden partiet sad med regeringsmagten og holdt hånden under blasfemiparagraffen:
- Vi mener, at der bør være en nedre bundprop for, hvor meget man kan krænke andre mennesker. Det er derfor, vi har racismeparagraffen og blasfemiparagraffen, sagde retsordfører Trine Bramsen (S) fra Folketingets talerstol:
- Man skal kigge meget lidt på debatten i Danmark for at få øje på, at der er endda vid religionskritik og debat her i landet, fortsatte hun.
Blasfemiparagraffen har ført til domme to gange: I 1938 dømmes en gruppe nazister for at have omdelt løbesedler, der beskylder jøder for overgreb på ikke-jødiske piger.
I 1946 bliver et dansk par idømt en bøde, efter de har døbt en dukke til et karneval, mens de var iført præstekjoler.