Den 3. december skal danskerne endnu engang til stemmerurnerne. Det fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tidligere i dag.
Men denne gang gælder det ikke, hvem der får nøglerne til Statsministeriet. Derimod skal vi stemme ja eller nej til at omdanne det danske retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning.
Men hvad er det egentlig, vi skal stemme om? Få overblikket i denne artikel og videoen herunder, hvor retsforbeholdet forklares på to minutter:
Gælder politiet og domstolenes arbejde
Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke er med i dele af EU-landenes retspolitik.
Specifikt gælder det EU-samarbejdet om ”retlige og indre anliggender”. Det vil sige opgaver, der som oftest varetages af EU-landenes politi og de retlige myndigheder.
Forbeholdet gælder alle regler på såkaldt overstatsligt niveau. De overstatslige regler bliver lavet i EU og har direkte virkning i medlemslandene. Reglerne er vedtaget i samarbejde med medlemsstaterne og påvirker borgerne i medlemslandene umiddelbart.
Retsforbeholdet omfatter alt fra terrorbekæmpelse til konkurssager, men også regler om asylregler, arveret og skilsmissesager.
Samarbejdet med Europol
På grund af de ændringer, der er sket i EU-lovgivningen, siden forbeholdet trådte i kraft i 1993, glider Danmark langsomt ud af EU-landenes retspolitik.
Reelt betyder det, at Danmark i dag har forbehold over stort set hele det retlige samarbejde.
Snart vil det også betyde, at Danmark ikke længere vil være en del af det europæiske politisamarbejde, Europol. Inden længe vil EU nemlig flytte politisamarbejdet op på overstatsligt niveau i stedet for mellemstatsligt, hvor det befinder sig i dag.
Danmarks fortsatte samarbejde med Europol er et af de bærende argumenter for at ændre det danske forbehold fra ja-partiernes side.
Fem partier med i aftalen
Derfor vil en række EU-positive partier nu have, at vi skal stemme om hvilke dele af EU-lovgivningen, vi gerne vil være en del af.
De partier, der arbejder for en ændring af retsforbeholdet, er Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF og Konservative.
Vi skal altså ikke stemme om, hvorvidt vi ønsker at droppe retsforbeholdet fuldstændig, men derimod, om danskerne vil omdanne det til en såkaldt tilvalgsordning.
Ja til 22, nej til 10
Vi skal altså sige ja eller nej til at tilslutte os 22 specifikke EU-retsakter plus fire såkaldte parallelaftaler.
Samtidig ønsker de fem partier fortsat at takke nej til ti af de retsakter, som vi i dag har et forbehold overfor, plus 18 retsakter, som omhandler en fælles asyl- og indvandringspolitik.
De 22 regelsæt tæller blandt andet samarbejde om cyberkriminalitet, falskmøntneri, menneskehandel og civilret.
Tilvalg bliver taget af udvalg i Folketinget
Aftalen indebærer også, at Danmark fremover kan tilslutte sig nye retsakter - uden at det sker gennem en folkeafstemning.
I sådanne tilfælde vil man følge den samme procedure, som man normalt gør, når Danmark tager beslutninger i EU-sager. Det vil sige, at regeringen fremlægger sagen i Folketingets Europaudvalg, hvor Folketingets partier skal tage stilling til, om de vil tilvælge nye retsakter eller ej.
I Folketingets Europaudvalg bliver der taget beslutninger baseret på flertal - eller mangel på samme.
Du kan blive meget klogere på det danske retsforbehold hos Folketingets EU-oplysning og 3december.dk, som er udarbejdet af Justits- og Udenrigsministeriet.
Artiklen er redigeret den 19. november 2015 kl. 11:53. Der er blevet rettet en fejl i sidste afsnit om beslutningsprocessen i forbindelse med tilvalg af nye retsakter.