Det er ikke tilstrækkeligt, at 1.600 naboer til Flyvestation Skrydstrup får penge til at dæmpe støjen i deres boliger.
Alle naboer bør samtidig få en økonomisk erstatning, fordi deres huse bliver mindre værd, når støjen fra flyvestationen stiger med de nye F35-kampfly, mener Agnes Rosenlund fra Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer.
- Vi har en miljøkonsekvensvurdering liggende, der klart belyser, at når støjniveauerne stiger, så falder ejendomspriserne. Det er man tydeligt kommet frem til, så vi kan ikke forstå, at man ikke politisk tager den konklusion med og siger, at alle får en gradueret erstatning efter den tabte ejendomsværdi, siger hun.
Er ikke praksis
I regeringens udkast til en kompensationsordning får 117 naboer i det mest støjplagede område nær flyvestationen tilbudt, at staten køber deres huse.
Yderligere 1.500 naboer får tilbud om kompensation, hvis de for eksempel får installeret støjreducerende vinduer. Men Agnes Rosenlund mener, at husene alligevel vil tabe i værdi, og det bør ikke gå ud over boligejerne, siger hun.
- Vi synes ikke det er rimeligt, at området her skal betale for hele landets luftforsvar. Det er et lille område og forholdsvis få boligejere, der kommer til at betale en meget høj pris. Man burde være solidarisk og tilbyde en erstatning.
I udkastet til kompensationsordningen fremgår regeringens overvejelser i forhold til at undlade at give erstatning.
Blandt argumenterne peger Forsvarsministeriet på, at der ikke er praksis for at give erstatning til naboer, der udsættes for permanent støj, og at man risikerer, at et kontant beløb bruges på forbrugsgoder i stedet for støjisolering.
Venstre åben for erstatning
Ønsket om erstatning møder opbakning hos Venstre. I regeringens udkast er der lagt op til, at kompensationen til den enkelte nabo fastsættes ud fra en individuel vurdering af støjgenerne og udgifterne til støjreducerende tiltag.
Men det er utilstrækkeligt, mener forsvarsordfører Karsten Lauritzen.
- Vi har haft et klart ønske om, at folk ikke bare skal have besøg af en statslig støjkonsulent, der bestemmer, hvad der skal ske, men at der gives nogle friere rammer.
Karsten Lauritzen foreslår, at man gør ligesom ved metrobyggeriet i København, hvor støjplagede naboer fik kontante beløb.
- Jeg har svært ved at forsvare, at folk, der blev generet af metrobyggeriet, fik kontant kompensation, som de kunne bruge på det, de havde lyst til, mens resten af landet får statsbestemt kompensation uden fleksibilitet i, hvordan man vil bruge pengene. Vi vil gerne give dem valgfrihed.
I udkastet forklares det, at støjgenerne fra metrobyggeriet til forskel fra flystøjen i Skrydstrup var midlertidige, og at det derfor ikke gav mening at give naboerne permanent kompensation.
Tanken var, at erstatningen skulle dække udgifterne til tag over hovedet, mens der blev bygget.
Skal ikke høre om det i pressen
Heller ikke i dag ønsker forsvarsminister Trine Bramsen (S) at stille op til interview om kompensationen.
I en skriftlig kommentar, som hun sendte til DR Nyheder i går, ærgrede hun sig over, at naboerne til Flyvestation Skrydstrup skal høre brudstykker via medierne.
- Det er virkelig ærgerligt. Vi er i fuld gang med arbejdet med at aftale en støjkompensationsmodel til gavn for naboerne. Men vi er ikke færdige endnu. I regeringen har vi gjort os meget umage for at finde en fair model. Jeg synes ikke, at det er ordentligt, at borgerne skal læse om brudstykker lækket i pressen, skrev hun.