- Det er trist.
Der lyder et kort og kontant svar fra Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, efter at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har skærpet kravene for at opnå familiesammenføring.
Blandt andet betyder den nye aftale, at man ikke kan søge om familiesammenføring, hvis man bor i et udsat boligområde.
- Jeg synes, det er principielt urimeligt. Men også ret skørt, for der er i forvejen ret skrappe krav til familiesammenføring, siger Johanne Schmidt-Nielsen og stiller uforstående spørgsmålet:
- Hvorfor søren skal de mennesker hindres i at få deres udenlandske mand eller kone til Danmark?
For at søge om familiesammenføring i Danmark skal man være selvforsørgende med et fuldtidsjob, man skal have en bolig, også skal man kunne stille en økonomisk garanti på 50.000 kroner. Og med den nye aftale bliver kravene strammet op. Blandt andet bliver det økonomiske garantibeløb hævet til 100.000 kroner.
- For dem der bor i et socialt udsat boligområde, der bliver det umuligt at få sin mand eller kone til Danmark. Og det synes jeg ikke er fair. Det er jo mennesker, der faktisk har et arbejde og har en bolig og faktisk kan stille det garantibeløb, som det kræves. Men tilfældigvis har de naboer, der er syge og arbejdsløse, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Frygter de flytter
Indtil nu har et dansk-udenlandsk par, der gjorde sig håb om en fælles fremtid i Danmark, skullet leve op til det såkaldte tilknytningskrav. Det betyder, at parret samlet set skal have en større tilknytning til Danmark end til et andet land.
Dét krav bliver nu skrottet. Og det er positivt, mener Johanne Schmidt-Nielsen.
- Det er selvfølgelig godt, hvis der er danskere, der nu får lettere ved at blive familiesammenført.
Til gengæld indfører man et integrationskrav, hvor både herboende og ansøger skal leve op til en række skærpede og specifikke krav om sprogkundskaber, bolig, uddannelse og job. Og med de krav frygter Johanne Schmidt-Nielsen, at de ressourcestærke beboere vil flytte fra de udsatte boligområder for netop at få lov til at søge om familiesammenføring.
- Jeg tror faktisk, at nogle af dem flytter. For hvis man slet ikke kan blive familiesammenført, og man bor i et udsat boligområde, så skal de jo flytte til et andet sted i Danmark for at blive forenet med deres kone eller mand. Og vi har jo ikke brug for, at dem, der har arbejde og kan forsørge os selv, flytter til et andet sted end Danmark, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Ikke ramme de stærke
Det argument køber udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) dog ikke. For hun mener, at der skal være et opgør med de udsatte boligområder.
- Vi ønsker at bryde ghettoerne ned. Og vi ønsker, at man netop skal flytte hertil og bidrage, og så nytter det altså ikke noget, hvis man kommer hertil både med dårlige forudsætninger både sprogligt og arbejdsmæssigt også flytter ind i et ghettoområde, hvor man ikke kommer til at læse dansk kultur og sprog, siger Inger Støjberg.
Desuden skal aftalen ikke ramme dem, der ifølge ministeren bidrager til samfundet - den skal ramme dem, der ikke gør.
- Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige det. Vi vil ikke have en somalisk kone herop, som aldrig kommer til at bidrage i det danske samfund. Så der skal stilles krav, siger Inger Støjberg.
Og heller ikke De Konservatives Rasmus Jarlov lægger skjul på hensigten bag aftalen.
Dansk Folkeparti har ikke lagt skjul på, at partiet finder det nødvendigt at diskriminere for at opnå færre indvandringer fra ikke-vestlige lande til Danmark. Og det er også målet med denne aftale, lyder det fra partiet.
- Det her vil jo gøre, at der kommer færre hertil fra ikke-vestlige lande og muslimske lande. Det er Dansk Folkepartis ambition at reducere den muslimske indvandring til Danmark. Det skal der ikke være nogen som helst tvivl om, siger DF's udlændingeordfører Martin Henriksen.
Flere krav for familiesammenføring
Udover at man ikke må bo i et udsat boligområde, så skal man eksempelvis også bestå en danskprøve på højt niveau for at få familiesammenføring.
Og så skal et par, der søger om familiesammenføring, have et job i forvejen eller have drevet privat virksomhed som selvstændig i seks år i Danmark. Her stilles der specifikke krav til, hvilken type af uddannelse, man skal have. Ægtefællen skal ligeså kunne tale engelsk på højt niveau og dokumentere niveauet fra en anerkendt sprogudbyder. Og så er det et krav, at ægtefællen har haft fuldtidsjob eller selvstændig virksomhed i mindst tre ud af de seneste fem år.