DR's Detektor har kigget lidt nærmere på, hvad det egentlig er vi skal ja eller nej til den 3. december. For vi har hørt meget om de her 22 EU-love, som ja-partierne har lavet en politisk aftale om, men faktisk er der mere på vej. Udover de 22 EU-love som politikerne allerede taget stilling til, hvis det bliver et ja, så er der fire fremtidige love, som de også har taget stilling til. Det er Europol, som er et fælleseuropæiske politisamarbejde. Så er der Eurojust, som er et samarbejde mellem de europæiske anklagemyndigheder. Derudover er er PNR, som er et europæiske system for registrering af flypassagerer. Til gengæld vil politikerne fravælge den fællesanklagemyndig.
Men det er ikke de eneste love, der kan være på vej fra EU.
11 nye forslag på vej
I marts måned blev en analyserapport lavet af en række ministerier offentliggjort, hvori der er yderligere 11 forslag til nye EU-love udover de førnævnte fire love, som ja-partierne har taget stilling til.
Forslagene fordeler sig på fem områder: Politi, strafferet, civilret, familieret og asyl og indvandring.
Detektor har lavet en kort video, som forklarer hvad de 11 love egentlig går ud på:
Mere politisamarbejde end Europol
Ja-partierne vil jo som bekendt gerne have, at vi bliver en del af Europol. Altså det fælles politisamarbejde, hvor EU-landene kan dele informationer om forbrydere og forbrydelser i en fælles database.
I fremtiden skal politikerne dog også tage stilling til en anden slags politisamarbejde. En af de 11 fremtidige lovforslag går nemlig ud på at erstatte det nuværende Europæiske Politiakademi CEPOL. I stedet vil man lave et nyt EU-agentur, som blandt andet skal stille træning og uddannelse til rådighed for politiet i EU-landene.
Flere ulovlige stoffer
Hvis vi vender blikket mod det strafferetlige område, så der er fem forslag til nye EU-love i fremtiden. - Den første er en lov om ulovlig narkotikahandel, der skal gøre såkaldte psykoaktive stoffer ulovlige. Hvilke der konkret er tale om står der ikke noget om.
- Den anden lov handler om børns rettigheder. Børn skal nemlig være sikret minimumrettigheder, hvis et barn er mistænkt eller tiltalt i en straffesag. - Så er der ogå en EU-lov på vej om mistænktes adgang til penge fra staten til en advokat i straffe- og udleveringssager.
- Den fjerde lov går ud på, at sikre, at alle EU-lande overholder princippet om, at mistænkte og tiltalte er uskyldige, indtil det modsatte er bevist.
- Den sidste lov på det strafferetlige område er en lov, der skal sikre EU's finansielle interesser - fx imod hvidvask og bestikkelse.
To love om asyl- og indvandring
Der er også forslag om nye love på asyl- og indvandringsområdet. - Den første lov på det området, skal forenkle indrejse og ophold til studerende og forskere, der søger ophold i EU.
- Den anden lov går ud på, at fastsætte hvilke lande, der er ansvarlige for behandlingen af sager om ledsagede mindreårige.
Nemmere afgørelse af pengesager
På familieområdet er der også to nye forslag til EU-love. - Det handler om at indføre en klar retlig ramme for retsafgørelse, når det kommer til formueforhold mellem ægtefæller.
- I samme lov vil man indføre i forhold til registrerede partnerskabet.
I rapporten står der, at disse to love, som egentlig går ud på det samme, skal fremme udvekslingen af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne i EU.
Der er også et forslag til en EU-lov på det civilretlige område.
- Forslaget går ud på, at hæve beløbsgrænsen i sager om ubestridte pengekrav og småkravs tvister - som faktisk allerede er to af de EU-love. som vi ja-partierne vil tilvælge med et ja den 3. december.
Fremtiden er usikker
Hvis valgresultatet den 3. december bliver et nej, så er politikerne ikke tvunget til at tage stilling til det.
Hvis det derimod bliver et ja, så betyder det ikke at vi automatisk bliver en del af lovene. I så fald vil politikerne bare tage stilling til dem enkeltvis.
Og de retningslinjer man har brugt til at tage beslutninger om de 22 EU-love, vil højst sandsynligt også være udgangspunktet, hvis politikerne skal tage stilling til de 11 nye.
- Filosofien i ja-aftalen, at man tilvælger de ting, der er i dansk interesse. Den danske interesse trumfer altså den fælles europæiske interesse eller fællesskab, siger Rebecca Adler-Nissen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Hun vurderer, at et fremtidigt fælles politiakademi kunne være et af de lovforslag, som politikerne vil tilvælge.
Omvendt er der også grunde, der vil gøre at man fravælger fremtidige love, forklarer hun til Detektor.
- Hvis det er politisk følsomt eksempelvis på dele af familieretten. Eller hvis det koster penge og administrative ressourcer. Det vil være to grunde til at Folketinget vil fravælge det.
Umuligt at tage stilling til fremtiden nu
Politikerne har ikke gjort meget ud af at fremlægge de her 11 lovforslag, der fremgår af analyserapporten, som altså har været offentlig siden marts. Og spørgsmålet om, hvorvidt vi i Danmark bliver en del af disse love, kommer som førnævnt an på resultatet den 3. december. Hvis det bliver et ja, så tror Rebecca Adler Nissen dog ikke på, at det vil vælte ind på nye ukendte EU-love med det samme.
- Den nuværende Kommission fokuserer på at implementere love i stedet for at komme med nye, siger hun. Til gengæld skal vi nok forberede os på, at der i fremtiden kommer flere lovforslag fra EU.
- Der vil vi nok se mere lovgivning, fordi handel og den grove kriminalitet er stigende over grænser. Derudover er der jo også et eksternt pres i form af terrorisme og flygtninge.
Men uanset hvad - så kan politikerne ikke tage stilling til alt lige nu.
- Justits- og indenrigsministrene vedtager hele tiden fælles lovgivning i EU-regi. Og det vil man formentlig også gøre i fremtiden, og derfor vil der være EU-love som vi ikke kender i dag – simpelthen fordi de ikke er udtænkt endnu, siger Rebecca Adler Nissen.
Der er mere fakta om afstemningen om retsforbeholdet i aften på DR2 kl 23.