Debatten om EU-afstemningen den 3. december er allerede i fuld gang blandt danske politikere. Særligt omdiskuteret er spørgsmålet om, hvorvidt Danmark i tilfælde af et "nej" forbliver i EU's politi-samarbejde, Europol.
- Der er faktisk ikke nogen tvivl, forsikrede EU-ordfører for Dansk Folkeparti, Kenneth Kristensen Berth, til P1 Morgen den 8. oktober, da han blev interviewet om partiets anbefaling om at stemme "nej", på trods af, at partiet gerne vil have, at Danmark forbliver i Europol.
Samme dag blev det udsagn kaldt ”overraskende forkert” af justitsminister Søren Pind (V) i et opslag på Facebook, hvor han samtidig bad DR’s Detektor om at tjekke fakta i påstanden.
https://www.facebook.com/vsorenpind/photos/a.638460626283590.1073741830.627013744094945/756477774481874/?type=3
Detektor har fulgt opfordringen fra Søren Pind og når frem til, at Danmark strengt taget ikke kan være sikker på at forblive i Europol i tilfælde af et "nej". Men siger vi "nej", findes der dog to muligheder, der kan betyde, at vi fortsat kan deltage i samarbejdet.
Mulighed 1: Parallelaftale
Den ene mulighed er en ordning, hvor Danmark kan spørge EU om lov til at blive en del af Europol ved hjælp af en såkaldt parallelaftale.
Det er en indviklet procedure, som kræver mange ressourcer for embedsmænd - både i Danmark og i Europa-Kommissionen. Det fortæller lektor ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen.
- Det er lidt af en juridisk hovedpine at forhandle sådan en aftale, for aftalen er en undtagelse, som skal gå ned i alle detaljer af samarbejdet mellem Danmark og EU. De parallelaftaler, vi har fået, har taget fire til fem år at forhandle færdig, siger hun.
- Der er tvivl om, hvorvidt vi kan få sådan en aftale. Det kommer an på den politiske velvilje fra Europa-Kommissionen og de 27 andre medlemsstater og Europa-Parlamentet, siger Rebecca Adler-Nissen. Hun tilføjer dog, at det er sandsynligt, at vi får en parallelaftale, fordi både Europa-Kommissionen og de andre EU-medlemslande har en interesse i at have Danmark med i Europol-samarbejdet.
Mulighed 2: Ny tilvalgsordning
Hvis Danmark ikke får en parallelaftale, er der en anden mulighed, for at Danmark kan blive i samarbejdet - nemlig ved at afholde endnu en folkeafstemning, hvor danskerne skal stemme om en såkaldt tilvalgsordning, hvor vælgerne kun giver politikerne lov til at melde Danmark ind i Europol.
Det er en anden brug af tilvalgsordningen, fordi vælgerne ikke giver et flertal i Folketinget lov til at vælge den EU-lovgivning til, som de vil, men kun den lovgivning, der handler om Europol.
Men heller ikke her kan man sige, at Danmark på den baggrund uden tvivl vil forblive i Europol.
- Det vil jo i sidste ende komme an på, hvordan vælgerne stemmer, for vi lever jo i et demokrati, siger Rebecca Adler-Nissen.
Der er altså muligheder for at blive tilknyttet Europol, selv hvis det bliver et "nej" ved den kommende folkeafstemning, og det kan sandsynligvis lade sig gøre. Men da det er op til politiske forhandlinger og en folkeafstemning, så kan man ifølge Rebecca Adler-Nissen ikke sige, at der ikke er tvivl om, at det faktisk sker.
- Der vil altid være en vis usikkerhed, fordi det er jo et demokrati, og man ved jo ikke i sidste ende vide, hvad folk går ind og stemmer. Men det er klart, at det er sandsynligt, at et flertal af danskerne ville sige ja til en sådan ordning, siger hun.
Berth: Der er ingen tvivl
Direkte adspurgt om usikkerheden ved at forudsige en folkeafstemning, anerkender Kenneth Kristensen Berth, at det er en mulighed, at folket stemmer "nej". Men det får ham ikke til at ville ændre sit udsagn om, at der ingen tvivl er om, at Danmark bliver i Europol, selv hvis det bliver et "nej".
- Jeg tror stadigvæk, hvis det er sådan, at alle folketingets partier på nær ét, anbefaler et "ja" i en afstemning. Så jeg tror, at sandsynligheden for, at det bliver et "nej" vil være meget beskeden.
Så nu er der bare tale om en lille beskedenhed, nu er det ikke længere hævet over enhver tvivl?
- Ja, altså om det er en lille beskedenhed, eller det er hævet over enhver tvivl. Jeg er ret sikker på, at det vil blive et ja ved sådan en afstemning, men jeg vil så også lige huske at sige, at vi arbejder jo faktisk primært hen imod en parallelaftale, som ikke skal til folkeafstemning.
Men hvis det kun er noget, du er ret sikker på, kan du så sige, at det uden tvivl vil blive sådan?
- Ja.
Se mere om faktatjekket i Detektor kl. 21 på DR2.