Hvert 8. minut eller 200 gange om dagen.
Så ofte søger dansk politi i Europols database over kriminelle.
Det gør Danmark til det land i EU, der benytter Europol mest, viser udregninger, som DR Nyheder har foretaget.
Sidste år søgte Danmark over 71.000 gange i det såkaldte Europol Information System - eller EIS-databasen, som den kaldes i daglig tale.
I databasen kan politiet lede i flere tusinde beviser, personbeskrivelser og forbrydelser efter kriminelle, der arbejder på tværs af landegrænser.
Til sammenligning brugte Tyskland databasen over kriminelle 63.000 gange på et år, Sverige søgte 1.200 gange efter beviser, mens Holland, som beskrives som et knudepunkt for kriminalitet i Europa, brugte forbryder-databasen 1.500 gange i 2014.
Det gør dansk politi til storforbruger af søgninger i EIS-databasen i så massivt omfang, at Danmark søger 10 gange så meget som andre EU-lande, hvis man måler på antallet af indbyggere.
Faktisk står det danske politi for næsten hver femte søgning i EIS-databasen om året.
Rigspolitiet: Europol-database hjælper os
Det er Rigspolitiets internationale afdeling, der styrer de danske søgninger i EIS-databasen.
Her har Rigspolitiet automatiseret søgningerne. Det betyder, at de danske betjente hver dag søger på alle sager, der kan have spor til udlandet.
- Det kan være narkoforbrydelser, omrejsende kriminelle grupperinger, våben eller kriminelle bagmænd, vi søger efter, siger vicepolitiinspektør Henrik Emil Hörup, der er leder af Rigspolitiets internationale afdeling.
Han anerkender, at dansk politi bruger Europol særligt meget i forhold til andre EU-lande.
- Jeg ved ikke, hvorfor andre lande søger mindre i databasen. Men vi ville ikke foretage søgningerne, hvis vi ikke mente, at det kunne bidrage til sagerne, siger Henrik Emil Hörup.
Flere kriminelle grænsegængere
Han argumenterer for, at Danmark er et lille land med meget kort vej til grænsen. Det betyder, at kriminelle hurtigt kan komme ud og ind af landet.
- De andre lande i Europa er større end os, og vil procentvis have flere forbrydere end os. Derfor er det også interessant for os at vide, om de der begår forbrydelser i Danmark, er kendt for tilsvarende forbrydelser i udlandet - særligt når det handler om at fange bagmændene i de her sager.
Politiet kan ikke oplyse, hvor mange gange, de finder en forbindelse mellem en forbrydelse i Danmark og et andet EU-land - såkaldte “hits” - når de søger i databasen.
Justitsministeriet skriver dog i sin egen analyse af retsforbeholdene, at det danske politi fik 181 "hits" på samtlige søgninger på området omrejsende kriminelle i 2014. Men det fremgår ikke, hvor mange søgninger der blev lavet på omrejsende kriminelle i EIS-databasen fra dansk politis side i alt.
Det er også usikkert, om Danmarks mange søgninger betyder en større opklaring af sager end andre EU-lande kan fremvise.
Men Henrik Emil Hörup er ikke i tvivl om, at Europol og EIS-databasen er brugbar i det daglige arbejde.
- De 71.000 søgninger viser, at vi ser Europol som et vigtigt værktøj, siger han.
Netop Europol og det internationale politisamarbejde er blandt de emner, som danskerne skal stemme om ved EU-afstemningen den 3. december i år.