Lars Løkke Rasmussen er den vigtigste. Kristian Thulesen Dahl er en absolut hovedperson. Anders Samuelsen har vælgere i ryggen. Søren Pape Poulsen skal også høres.
Og om en uge eller to ender det med en borgerlig regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Resten svæver i luften i Den Kongelige Undersøgers lokale, skjult inde bag Landstingssalen på Christiansborg.
Men nogle modeller er mere sandsynlige end andre. Her kommer et bud på fire.
Men først en enkelt forklaring:
De konservative er ikke medregnet i nogle af modellerne.
Da Søren Pape Poulsen blev leder af partiet, sagde han, at det krævede fremgang ved valget, hvis de Konservative skal i regering igen. Siden har han været mindre klar - men jeg har her valgt at tro på Papes oprindelige melding. Den giver også mest mening. Ministerkontorer ér simpelthen ikke det bedste udgangspunkt, når partier skal bygges op efter kriser.
Så de konservative er pillet ud af ligningen. Herefter tegner fire mulige regeringskonstellationer sig - i prioriteret rækkefølge efter sandsynlighed og med alle de forbehold, der må høre med:
50 procent sandsylighed: En ren Venstre-regering
Må vurderes som det mest sandsynlige, når man tænker på de signaler, Kristian Thulesen Dahl har sendt med stor konsekvens fra partiets sommergruppemøde i august og frem til valget. Nemlig at DF formentlig kan få mest af sin politik igennem uden for regering.
At Thulesen efter valget har været lidt mere uklar, kan skyldes forhandlingstaktik - for han går efter indflydelse, uanset hvordan regeringskabalen lægges.
Samtidig er der en række afgørende, politiske uenigheder mellem Venstre og DF. Det gælder offentlig vækst, grænsekontrol - og synet på det europæiske samarbejde.
I den sammenhæng udgør folkeafstemningen om en tilvalgsordning i stedet for det danske EU-retsforbehold et særligt problem. Det er uhørt i Danmarkshistorien (og de fleste andre landes historie vistnok), hvis en regering går splittet til vælgerne ved en vigtig folkeafstemning.
Endelig tvivler nogle i Venstre på at Dansk Folkeparti overhovedet er klar til hele regeringspakken - altså ansvar for det hele, i rå mængder.
I forbindelse med ideen om en ren Venstre-regering skal en særlig variant nævnes. Nemlig den rene Venstre-regering, der udvides på et senere tidspunkt. Med DF.
Det er en tanke Thulesen Dahl selv har plantet i debatten, og modellen vil løse problemet med EU-afstemningen. Eventuelt kunne Løkke og Thulesen Dahl allerede nu lade forstå, at en sådan udvidelse er tænkelig.
40 procent sandsynlighed: En V-DF-regering
Dette er Lars Løkke Rasmussens ambition med den igangværende dronningerunde. Hans mål hvis det overhovedet er muligt. Forklaringen ligger lige for: en sådan regering vil kunne stå på et solidt mandatgrundlag, når det nu som sædvanligt i Danmark ikke bliver en flertalsregering.
Lars Løkke Rasmussen taler i disse dage meget om at respektere "valgets tale". Heri ligger både, at den kommene statsminister er parat til at lytte intenst til vinderen Thulesen i regeringsforhandlingerne. Ikke mindst når DF-formanden kræver mere luft i de offentlige budgetter.
Men det er også et signal om at Lars Løkke Rasmussen vil søge aftaler hen over midten med Mette Frederiksens socialdemokrater og Morten Østergaards radikale. Alt dette er nemmere at styre for en Venstre-statsminister, hvis hans udgangspunkt er en regering med DF inden for dørene.
En V-DF-regering er simpelthen mere robust og sikker at styre gennem et svært folketing end en smal regering. Det ved Løkke - men det ved Kristian Thulesen Dahl også, og han bærer sin viden med til forhandlingsbordet.
7,5 procent sandsynlighed: En V-LA-regering
Modellen kræver om ikke Kristian Thulesen Dahls velsignelse, så at han nikker et ja i Løkkes retning, når V-LA-ægteskabet skal indgås.
V-LA-regeringen kommer kun på tale, hvis Liberal Alliance og Anders Samuelsen udviser en blanding af ydmyghed og fleksibilitet i forhandlingerne med Løkke - og i kontakterne med Kristian Thulesen Dahl.
Dét prøvede Anders Samuelsen på i forbindelse med dronningerunden mandag. I betændte spørgsmål om nulvækst, sagde Samuelsen af tallene ikke var afgørende i sig selv - det var lige så vigtigt, hvad man får for pengene i det offentlige. Udtalelsen kunne kun læses som et forsøg på at afdramatisere debatten om den offentlige vækst - måske som endnu en konsekvens af valgets tale.
2,5 procent sandsynlighed: V-LA-DF
Lander Lars Løkke Rasmussen denne model, kræver det mere end blot hans veludviklede og veltrænede forhandlingstalent. Det kræver også at Kristian Thulesen Dahl og Anders Samuelsen begge i uhørt grad bøjer sig mod hinanden, mest Samuelsen, der trods alt er mindst.
I den forbindelse kan man notere sig LA's krav i fredags om at Løkke skulle afsøge mulighederne for en blå flertalsregering. Det kunne også ses som en budskab om at LA søger kompromis og samarbejde.
V-LA-DF-modellen har én strategisk fordel, hvis den skal drible sig gennem Folketinget i 3-4 år. Den kan til enhver tid erstatte de konservative med andre partier, også de radikale, hvis der skal skaffes 90 mandater i en given sag.