Regeringen vil sørge for fritidsjob til kriminalitetstruede teenagere

Ny ordning skal få unge ind på arbejdsmarkedet og væk fra et liv med risiko for at ende i en kriminel løbebane.

Kriminalitetstruede unge skal væk fra gaderne og i arbejde. Det er målet med en ny fritidsjobordning fra regeringen. (Foto: © Bjarne Lüthcke, Scanpix)

Med en ny 'fritidsjobordning' skal teenagere, der er under 18 og i risikozonen for at ende som kriminelle, samles op fra gadehjørner og i stedet sættes i arbejde.

Fritidsjobordningen er en del af regeringens samlede udspil om ungdomskriminalitet, der ventes præsenteret i sin helhed i løbet af nogle dage.

- Vi skal sætte meget tidligt og målrettet ind, så vi hindrer, at børn og unge kommer ud i kriminalitet, siger socialminister Manu Sareen (R) til DR Nyheder.

Regeringen vil afsætte to millioner kroner årligt til projektet i perioden 2016-2019 for at få 'kriminalitetstruede' unge i alderen 13-17 år ind på arbejdsmarkedet i form af et fritidsjob. Der bliver tale om et udviklingsprojekt i fire-seks kommuner.

Alternativ til kriminalitet

Projektet skal give de unge succesoplevelser, sociale kompetencer og et alternativ til et liv i en kriminel løbebane, lyder det fra socialministeren.

- Alternativet for denne målgruppe er desværre en kriminel løbebane for nogle af dem - i yderste konsekvens. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi sætter ind med et andet alternativ for de unge mennesker, siger Manu Sareen.

- Vi ved, at det har en positiv effekt for deres ageren. Både her og nu, men også senere hen i livet, siger han.

Manu Sareen henviser til en Rambøll-undersøgelse fra 2009, der viser, at unge med fritidsjob har større sandsynlighed for at komme i arbejde senere i livet, ligesom et fritidsjob som ung også øger sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Svært at måle

Hvilke konkrete resultater forventer du dig af ordningen?

- Jeg forventer, at vi får fat i rigtig mange unge mennesker, som forhåbentligt vil tage imod de her fritidsjob. Vi ved af erfaring fra andre lignende projekter, at det er muligt, siger Manu Sareen.

- De har rigtig svært ved at komme ind og få fodfæste i hele det spektrum, der hedder fritidsjob. De har svært ved at lave en ansøgning, og de ved ikke, hvor de skal gå hen. Alle de ting hjælper vi dem med.

Har du en succesrate for projektet?

- Det er svært at måle, for det vil ud fra en forskningsmæssig tilgang kræve, at man har en kontrolgruppe. Det er ikke det, der er lagt op til. Der er lagt op til at bruge den sunde fornuft, og vi ved via den sunde fornuft, at netop fritidsjob er med til at hjælpe de unge væk fra kriminaliteten.

- Jeg har rigtig svært ved at sætte et konkret tal på, men jeg regner selvfølgelig med, at det bliver en hel del, siger Manu Sareen.

Inspiration fra København

Regeringens forslag er inspireret af et lignende projekt med navnet 'Fritidsjob med mentor' i Københavns Kommune, hvor Dansk Supermarked og Zebra A/S - der ejer Tiger-butikkerne - har været blandt samarbejdspartnerne.

Ordningen består i, at en virksomhed tilbyder en af de unge i målgruppen et fritidsjob.

Efterfølgende frikøber kommunen så en medarbejder fra virksomheden, der skal fungere som mentor for den unge i opstartsfasen.

Projektet blev søsat i 2011, og siden har omkring 190 unge været en del af det. Det er lykkedes at skaffe samtlige unge i projektet et fritidsjob, og ifølge Socialministeriet har arbejdspladserne i projektet kun måttet fyre 'meget få' af de unge.