Slagsmål om arveafgift: Ny lov hjælper færre virksomheder end oplyst

Heftig kritik af ny lov om lavere arveafgift. Skatteministeriet kritiseres for at bruge forkerte tal. Også central ekspert undsiger ministeriet. Det er flueknepperi, lyder der fra skatteministeren.

Skatteminister Karsten Lauritzens lovforslag om lavere arveafgift bygger på forkerte tal, lyder kritikken. Han skal i dag i samråd og forklare sig i sagen. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, JENS NOERGAARD LARSEN)

Behandlingen af en ny lov, der skal sænke arveafgiften for familieejede virksomheder, er blevet forsinket af et slagsmål om selve grundlaget for loven.

Skatteministeriet har nemlig oplyst, at loven hjælper fire gange så mange virksomheder, som reelt vil få gavn af lovændringen.

For det er ikke 23.000 familieejede virksomheder, der de næste ti år skal give virksomheden videre til næste generation. Som skatteministeriet ellers skrevet i lovforslaget.

Derimod er det kun en fjerdedel - 6-8.000 virksomheder – der vil give virksomheden videre til næste generation. Og som altså står til at få gavn af forslaget. Det dokumenterer en omfattende undersøgelse fra Copenhagen Business School, som blev fremlagt på et lukket møde i skatteudvalget i sidste uge.

- Når vi spørger alle ejerledere om, hvad de forventer, der skal ske med deres virksomheder efter deres tid, så er det godt en fjerdedel, der regner med et generationsskifte indenfor familien. Og det er jo primært dem loven vil påvirke, forklarer professor ved Copenhagen Business School Morten Bennedsen, som står bag rapporten og har fremlagt undersøgelsen for udvalget.

Politisk kamp

I dag skal skatteminister Karsten Lauritzen i samråd for at forklare grundlaget for lovforslaget. Konkret vil forslaget sænke arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til fem procent. Prisen er en milliard kroner om året.

Lovforslaget kom i fokus i sidste måned, da DR 21Søndag satte fokus på adelige godsejere, som er blandt dem, som får gavn af lempelsen. Her udtalte Socialdemokratiets ordfører på sagen Lea Wermelin, at partiet vil rulle forslaget tilbage, hvis Socialdemokratiet får flertal efter næste valg.

Hun kritiserer nu skatteministeriet for at bruge forkerte tal, som pynter på betydningen af forslaget.

- Det er bekymrende, at der bliver brugt oppustede tal. Og det viser, at der er tale om en ideologisk skatterabat til landets virksomhedsarvinger, fremfor at skabe vækst og arbejdspladser, ved at skubbe de her tal frem for sig, som ikke har hold i billetterne, mener Lea Wermelin (S).

Skatteminister afviser: flueknepperi

Skatteminister Karsten Lauritzen afviser, at lovforslaget bruger et oppustet tal. Men han anerkender, at mange af de 23.000 familieejede virksomheder vil blive solgt ud af familien eller lukket ned. Og ikke alle 23.000 virksomheder bliver overdraget til næste generation af familien.

- Det er ikke det samme som, at det vil ske i alle 23.000 tilfælde, og det erkender jeg åbent og ærligt, siger Karsten Lauritzen (V).

Han mener dog ikke, det gør nogen forskel.

- For at være helt ærlig, så synes jeg, det er noget flueknepperi. Og det tager fokus væk fra det det handler om, siger han.

Men er det ikke relevant, om det er 23.000 virksomheder eller 6-8.000 virksomheder, som det her kommer til gavn? - Det er ikke relevant for regeringen. Vi gør ikke det her fordi der er 5.000, 10.000 eller 23.000 virksomheder der står overfor et generationsskifte. Vi gør det, fordi vi synes, det er ret og rimeligt, at en familie der har bygget en virksomhed op fra bunden, får gode muligheder for at give den videre til næste generation, siger skatteministeren.

Dansk Folkeparti støtter

Lovforslaget ser ud til at blive vedtaget, da det har støtte fra Dansk Folkeparti.

Partiet indgik aftalen som en del af finanslovsaftalen i efteråret. Og faktisk indgik regeringspartierne og Dansk Folkeparti også forrige år samme aftale. Men da blev loven udskudt på grund af den ny regeringsdannelse.

Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær brugte i 21Søndag netop tallet, da han skulle begrunde partiets opbakning.

- Fordi vi godt kan identificere os med de problemer, som ligger for de familieejede virksomheder hvor 23000 virksomheder står overfor et generationsskifte, som potentielt kan dræne dem for kapital, forklarede han.

Det har ikke været muligt onsdag at lave interview med Dennis Flydtkjær om grundlaget for loven.

S: Hvad vidste ministeriet?

Rapporten fra CBS er et år gammel, så det er ikke ny viden, professor Morten Bennedsen har fremlagt for skatteudvalget.

Spørgsmålet er derfor, om Skatteministeriet har kendt til rapporten, der dokumenterer, at kun en fjerdedel af de 23.000 virksomheder står til at få gavn af lovforslaget.

- Man kan håbe, det er fordi, ministeriet bare har sovet i timen, og det ikke var fordi det var politisk opportunt at bruge et højt tal fremfor et lavere tal, siger Lea Wermelin fra Socialdemokratiet, der også er formand for skatteudvalget.

- Det er noget af det, jeg har spurgt skatteministeren om. Var man bevidst om de her tal, da man skrev lovforslaget, for det er vi nødt til at få på bordet, siger hun.

Men Karsten Lauritzen afviser, at hans ministerium har talt mod bedre vidende.

- Hvor mange der ender med at gøre det (generationsskifte, red.) er jo en vurderingssag. Og der kan en forsker jo spå om fremtiden, og jeg som skatteminister spå om fremtiden. Men alt snak om, at nogen har misledt folketinget, og der står noget forkert i lovforslaget, det må jeg sige, det er ikke rigtig, siger Karsten Lauritzen.