Norges største bank, DNB, har aftalt med skattemyndighederne i Luxembourg og Norge, at navne og kontooplysninger, som optræder i de såkaldte panamapapirer, bliver udleveret og gået efter for 'glemt' skattebetaling.
Det sker efter et stort pres fra de norske skattemyndigheder, som siden lækagen for tre uger siden har afkrævet DNB oplysninger om norske kunder, som via bankens Luxembourg-filial har oprettet selskaber i skattely-lande.
Aftalen mellem DNB og myndighederne kunne passende tjene som inspiration for Nordens største bank, Nordea, der er nævnt omkring 10.000 gange i den omfattende lækage fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca.
Det mener Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen:
- Jeg synes, det er et rigtigt positivt skridt for nordmændene, og Nordea i Danmark burde gøre det samme, hvis de for alvor mener, at de gerne vil gøre rent bord og vise, at de er anderledes nu, end de var i de år, hvor de også selv siger, at der givetvis er foregået skatteunddragelse, siger han.
Ifølge det norske medie E24 viser panamapapirerne, at DNB har medvirket til at oprette 40 skattelyselskaber for nordmænd. Hvorvidt disse nordmænd har betalt skat, undersøger skatteetaten i Norge nu.
Det er en model, som Louise Schack Elholm, skatteordfører hos Venstre, anser som fornuftig:
- Det er jeg glad for at høre. Vi er meget åbne over for, hvordan vi kan sikre, at folk betaler den skat, de skal, siger Louise Schack Elholm.
Hvis en lignende aftale kan etableres i Danmark med henblik på, at Nordea deler oplysninger med Skat, vil hun gøre en indsats for det, siger hun:
- Nordea har hovedsæde i Sverige, så vi skal sætte gang i et samarbejde. Men jeg vil tage op med ministeren, om det er muligt at lægge et ekstra pres på, siger Louise Schack Elholm.
At det netop er i Norge, at en bank først deler oplysninger med myndighederne, mener Jesper Petersen, der kan være en god forklaring på.
- Reaktionen fra den danske regering har været noget mere mild end hos flere af vores nabolande, så man kan ikke udelukke, at fordi der har været et større politisk pres i for eksempel i Norge, så vælger de en anden reaktion der. Men Nordea kan jo vælge at gøre det samme i Danmark, siger Jesper Petersen.
I et skriftligt svar til DR Nyheder skriver Nordeas pressechef, Martin K. Nielsen:
- Som finansiel virksomhed har Nordea et tæt samarbejde med de myndigheder, der fører tilsyn med os, og vi vil naturligvis medvirke fuldt ud inden for de juridiske rammer – også over for skattemyndighederne, når vi modtager en formel anmodning herom.