Kalenderen fortæller, at det er onsdag den 18. marts 2014. Morgendisen står over Dublin. For irerne er det blevet hverdag efter den legendariske nationaldag Sankt Patricks dag.
I aftes var store dele af lufthavnen badet i grønt lys og pyntet med balloner for at markere årsdagen for Sankt Patricks kristning af ”Den Grønne Ø”. Dagen er helligdag og dermed også lukkedag.
Da jeg landede sent i aftes, spurgte jeg en ansat hos Ryanair, hvordan hun skulle fejre resten af Sankt Patricks Dag. Hun grinede bare og sagde: Hvilken festdag? Hvilken fridag?
En klokke ringede i baghovedet: Ryanair er kendt for ikke at rutte med fridage.
Jeg er kommet i god tid til at skulle ombord på det første Ryanairfly, der skal lande i København. Som i nogensinde. Som i at Ryanair har forsøgt i årevis at få landingsstellet foldet ud på Amager.
Foran indgangen til lufthavnen i Dublin, som er højborgen for Ryanair og deres 1600 daglige flyafgange, møder jeg et par stewardesser, der holder rygepause.
- Vi er stolte over og glade for at være tilknyttede Ryanair, og vi arbejder ikke for meget og har en normal arbejdsdag på omkring otte timer, siger de nærmest i kor.
I København åbner Ryanair snart en base (med faste medarbejdere og fly). Hvad betyder det for jer, der arbejder for Ryanair, at tilhøre en base?
- Fordelen er, at man kommer i et mere fast vagtskema. Ulempen er, at man kan havde mange flere flyvetimer i luften og alt i alt får færre pauser. Selve det at være på en base giver ingen sikkerhed, du kan blive rykket til en anden base uden videre. Det er lidt en skam, fortæller den ene med et smil.
Men så ødelægger jeg den gode stemning og spørger nærmere ind til arbejdsvilkår og lønninger. Stewardesserne vil ikke tale mere med mig – og kun den ene vil fotograferes. Bagfra. Og håret må ikke komme med.
Inde i lufthavnen er det tydeligt, at det er særligt én aktør, der dominerer...
Når man skal rejse med Ryanair, kan man kun tjekke ind online, og det skal ske senest fire timer før afgang. Sådan har det været siden år 2000. Jeg har husket at printe billetten, som der stod, man burde.
Nu følger en klassisk lufthavnstur med bagageaflevering, paskontrol og billettering.
I venteområdet behøver jeg ikke selv at opsøge nogen, der vil fortælle om Ryanair; snakken går livligt og udelukkende i negative termer om selskabet.
- Det er simpelthen så utrolig dårlig service, jeg fatter ingenting. Det er helt vildt! Jennifer Beitzel fra USA skælder og smælder.
Hun er sammen med sin mor og søster på vej til Edinburgh, men missede Ryanair-flyet.
- Vi kom 30 sekunder for sent, da flyet skulle bordes. 30 sekunder! Jeg var der og sagde, at min mor og søster var på vej. Men de sagde bare nej, og så kom vi ikke med, fortæller Jennifer Beitzel.
En anden kvinde kommer hen til os. Hun er mindst lige så frustreret.
- Jeg oplevede det samme. De var så pisseligeglade med mig! De kunne se mit ansigt, og alligevel fløj de uden mig, siger hun.
Jeg sniger et spørgsmål ind i den temmelig ubehagelige atmosfære:
Var det din egen skyld, at du kom for sent til gaten?
- Ja – altså nej. Jeg kom for sent, men det var fordi, mit tidligere fly var forsinket, vrisser hun.
Ryanair går jo op i, at de ifølge dem selv, er Europas mest præcise flyselskab, så de skal vel ikke blive forsinkede, fordi du kommer for sent?
- Men man sidder jo alligevel og venter og venter, før man letter. Hvad bruger de dog tiden på? Det er så latterligt dårligt, siger hun og vender rundt og giver mig ”talk-to-the-hand”-tegnet – og vil ikke fotograferes.
Jennifer Beitzel lægger hånden på sin søsters skulder og forsikrer, at de er enige i, at Ryanair-logikken ikke holder.
- Vi betalte 100 Euro for at få vores fire kufferter med flyet. Så nåede vi ikke flyet – men de nåede i mellemtiden at pille vores bagage ud af flyet, siger hun.
- Er det ikke en mærkelig service? At de godt kan nå at tage vores bagage ud, men ikke kan nå at tage os ombord? Amerikaneren ryster voldsom på hovedet – nu vil de koncentrere sig om at finde og købe nye flybilletter over computeren.
Mod nye sejre: Klar til at gå til gaten. Der er virkelig langt. Det føles som mange gange gåafstandene i Kastrup, hvor man trods alt heller ikke lige er fremme på et splitsekund.
Måske kan jeg godt forstå, at nogen ikke når deres fly her i Dublin. Flere løber forbi mig igennem de lange korridorer med lyden af deres små rullekufferter gjaldende efter dem.
Fremme ved gaten. Flyet er klar. Men hvad er nu det?
Modtagelsen ved gaten er en hel historie for sig selv. En reklamehistorie – hvor der bliver poseret og stillet an og op.
Med fyldte maver, ingen kø, smil, smil og smil – går vi gennem ballon-æresporten ud til et af Ryanairs 303 Boeing 737-800-fly. De er ens. Det er en del af forretningsstrategien: Så alle piloter kan flyve alle maskiner.
Vi letter til tiden: 11:55 irsk tid (en time bagud i forhold til Danmark). Der er klassisk strygermusik i kabinen i flyet, der er godt halvt fyldt op.
I de danske aviser kan jeg forstå, at der er indrykket annoncer fra fagforeninger mod Ryanair. I Dublin blev den nye flyrute end ikke nævnt med et eneste ord i de aviser, jeg nåede at kigge i.
Her i flyet kan jeg umiddelbart kun få øje på én anden passager, der har et rødbedefarvet dansk pas. Han sidder koncentreret over sine papirer, der rummer æ, ø og å. Jeg vil ikke forstyrre ham.
Samtlige af de passagerer, som jeg talte med både før under og efter flyveturen, behersker forskellige variationer af engelsk.
Ingen mente at vide, at det kunne være problematisk at rejse med Ryanair: Slet ikke – de er billige og præcise, lyder det igen og igen. Hvis jeg nævner arbejdsvilkår, virker de andre passagerer forbløffede over, at det overhovedet er et tema.
Mine tanker flyver tilbage til Dublin. Hvis jeg bare hostede ordet Ryanair, havde irerne straks en mening om flygiganten.
En taxachauffør mente, at han talte på alles vegne, da han fortalte, at han som Dublinborger var stolt – meget stolt af Ryanair.
- Vi bor i den by, der har Europas største flyselskab. Der er ingen over, under eller ved siden af Ryanair. De er en del af os. Deres vilkår er ikke så gode, men de giver os alle arbejde. Og det er det, vi har brug for, fortalte han.
På den anden side, var han helt med på, at nogle job er bedre end andre.
- Jeg ville ikke arbejde der. Arbejdsvilkårene er en skamplet på Ryanair: De ansatte skal selv betale deres uniformer og adgangskort, og de ved ikke, hvornår de skal arbejde og tjener nærmest ikke noget, fnøs han.
En anden, ældre borger ville ikke høre tale om arbejdsforhold.
- Du får, hvad du betaler for. Ryanair kan du regne med. Du skal gøre, hvad de siger – men det er også fair nok. Og deres attitude er blevet bedre, lød hans faste holdning.
Klokken 15:05 – præcis til tiden: Hjulene rammer jorden. Det er lykkedes Ryanair at lande i Københavns Lufthavn, Kastrup.
Men ud af vinduet ser alt ikke ud, som det plejer:
Flyets næsespids og bagbord-side er næsten omringet af primært mænd i røde og gule veste. Mange har høreværn på. Flere har flag i hænderne. Der holder også en hel del lufthavnsbiler.
De altovervejende ikke-danske passagerer himler:
- Det er så fint – hvor er det sødt – I love Copenhagen!
At den flagende velkomstkomite i stedet kunne være demonstranter, der ikke mener, at flyselskabet med den keltiske harpe på haleroret er alle tiders, synes slet ikke at være en mulighed i de andre passagerers hoveder.
Vi venter ikke ret meget længere end normalt, så åbner de to døre, og vi kan gå ud i det fri ned ad de stejle metaltrapper.
På dansk grund er journalisterne klar til at dække Ryanair og demonstrationen. Men selve flyveturen er indtil nu gået fint.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:550c0b386187a40b4cf09ac4
Efter paskontrol går ruten via butiksområdet med det mørke trægulv videre til bagagebåndene.
Bagagen er forsinket. Stemningen daler lidt. Vi ved ikke, hvorfor kufferter og tasker ikke kommer. Via medierne får vi at vide, at bagagehåndteringen er foretaget af nogle i skjorter.
Måske en del af demonstrationen har bredt sig?
Ingen af mine medpassagerer interesserer sig synderligt for årsagen til ventetiden. Selv da bagagebåndet begynder at køre, er de ikke forhippede på at stå tættest på det sorte bånd, som man ellers kan opleve i ny og næ ved den slags udleveringssteder.
Der går ikke ret længe: Under en time efter at Ryanair for første gang ankom til København, har alle fået deres bagage.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:550bfa616187a40b4cf09a65
De Ryanair-passagerer, der skal med ”vores fly” tilbage til Dublin bliver dog tre timer forsinkede. Politiet møder på kaptajnens opfordring op. Men de rømmer ikke pladsen, så Ryanair-flyet kan lette.
Det kommer til at tælle ned i Ryanairs kvote for præcise flyvetider – hvor de ifølge dem selv ligger helt i top ved at kunne sige, at 99 procent af alle Ryanair-fly er "On time".