Notat afslører: Skattevæsnet har i mindst 10 måneder vidst, at hundredtusindvis af boligejere risikerer skattesmæk

Opdateret klokken 14.25 med en kommentar fra skatteminister Rasmus Stoklund (S).

Præcisering 4. december klokken 15.25: Det er tidligere fremgået af artiklen, at alle berørte boligejere har fået besked. Det oplyste Vurderingsstyrelsen til DR i fredags. Det var dog ikke korrekt, skriver styrelsen nu. Her fem dage senere mangler 15.000 boligejere stadig at få besked.

I tæt på et år har skattevæsnet kendt til, at hundredtusindvis af danske boligejere får en forkert skatterabat, så de lige nu betaler for lidt i boligskat og dermed risikerer et skattesmæk.

Det viser et notat, der er dateret 16. januar i år, og som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

- Det medfører, at ca. 900.000 boligejere med modsatrettede bevægelser i ejendomsværdiskat og grundskyld ved overgangen til de nye boligskatteregler i 2024 vil få en restskat på årsopgørelsen for 2024 og 2025, skriver ministeriet i notatet med overskriften "Kommunikationsindsats og handlemuligheder vedr. manglende tværgående skatterabat".

I et skriftligt svar oplyser Vurderingsstyrelsen i dag, at der ikke er tale om 900.000 boligejere, som styrelsen selv estimerede tidligere i november i et interview med DR Nyheder. Der er i stedet tale om cirka 720.000 boligejere.

DR Nyheder afslørede allerede tilbage i november sidste år, at skatterabatten ikke kunne regnes korrekt ud for titusindvis af boligejere i år og til næste år.

Samtidigt kunne vi fortælle, at skattevæsnet med åbne øjne har sat den forkerte rabat i drift, der betyder, at boligejere risikerer at få en for stor rabat, som de senere skal betale tilbage som restskat eller betale renter af som et lån.

Altså den rabat, som er en del af kerneforsvaret for det nye boligskattesystem, og som betyder, at boligejere ikke kunne stige mere i skat fra 2023 til 2024, end de ville have gjort med de gamle regler.

Mikkel Rump fra Gentofte er én af cirka 720.000 danskere, der får en for stor rabat. Se hans reaktion i indslaget fra 11. november her:

I november sidste år kunne skattevæsnet ikke sætte tal på, hvor mange der risikerede et skattesmæk og vendte aldrig tilbage med et konkret tal på DR's spørgsmål om sagen.

Først et år senere - i november i år - fik DR Nyheder indsigt i omfanget, da vi igen rettede henvendelse til skattevæsnet og bad dem om oplysningerne.

Men Skatteministeriet kendte altså til omfanget allerede i januar og dermed har skattevæsnet altså siddet på oplysningen i mindst 10 måneder, inden offentligheden fik viden om det.

Herunder kan du se, hvorfor boligejere risikerer at få et skattesmæk. Explaineren blev lavet sidste år, da DR Nyheder første gang afdækkede it-problemerne.

'Stærkt bekymrende'

Det vækker kritik hos skatteadvokat og partner i Horten Advokatpartnerselskab Thomas Booker.

Særligt fordi der er en skarp bagkant, hvis man som boligejer vil forsøge at gøre noget ved problemet, som man skal nå inden nytår.

For når 2025 begynder, skal de ramte boligejere enten betale lånerenter eller renter af restskat, hvis ikke man senest 31. december selv frivilligt indbetaler et beløb, der svarer til den forkerte rabat.

- Det er jo indiskutabelt svært at skulle ud med, at så mange mennesker har fået en forkert skatterabat på grund af en systemfejl.

- Jeg kunne ønske mig, at man havde tonet rent flag for starten og sagt det til folk, så der havde været en langt bedre mulighed for at agere på det, siger Thomas Booker.

Thomas Booker er generelt kritisk overfor, at skattemyndighederne har valgt at sætte systemet i drift, selvom man på forhånd vidste, at rabatten ikke kan regnes rigtigt ud på forskudsopgørelserne for 2024 og 2025.

- Det er stærkt bekymrende, at man har sat det system i gang, inden den kunne regne rigtigt. Stærkt bekymrende. Altså det burde man selvfølgelig ikke have gjort, siger Thomas Booker.

'Alle skal behandles ens'

I notatet fra januar skriver Skatteministeriet, at man planlagde at sende breve til cirka 75.000 af de ramte ejere.

Det var boligejere, som ifølge notatet ville få mindst 5.000 kroner for meget i skatterabat og dermed risikerer et skattesmæk, når årsopgørelsen for 2024 ligger klar til foråret.

Det brev endte med at blive sendt ud i april. Vurderingsstyrelsen oplyste fredag, at de resterende ramte boligejere nu fået besked i et brev sendt via digital post om, at de har betalt for lidt i boligskat i år.

Oplysningen i fredags var dog ikke korrekt, erkender styrelsen i et skriftligt svar. Fem dage senere udestår der stadig at sende 15.000 breve af sted til berørte boligejere.

I brevet står der dog ikke ét ord om, at den for lidt betalte boligskat skyldes, at skattevæsnet ikke kan regne skatterabatten korrekt ud.

Her kan du se forskellen på brevet fra april og det nye brev fra denne uge:

Ifølge skatteadvokat Thomas Booker er det bekymrende, at man i april ikke også gav de resterende cirka 645.000 boligejere besked.

- Her er det jo et generelt problem, og det burde jo stå højst på skattemyndighedernes to-do-liste i forhold til at kunne håndtere det. Netop fordi der kommer så mange i klemme.

- Alle skal behandles ens, uanset om det er få penge, eller det er mange penge. Og derfor burde man, når noget er galt, orientere alle dem, der er berørt omkring det, siger han.

Styrelsen nedjusterer antallet af ramte boligejere

DR Nyheder har i forbindelse med denne historie sendt en række spørgsmål til både Vurderingsstyrelsen og Skatteministeriet og bedt dem om at svare på kritikken fra skatteadvokaten.

I et skriftligt svar siger direktør i Vurderingsstyrelsen Anne-Sofie Jensen, at i alt 720.000 boligejere er berørt af problematikken. Tidligere på måneden lød estimatet, at der var tale om 900.000.

- Heraf forventes omkring 660.000 boligejere at blive berørt med under 5.000 kroner, siger direktøren.

Hun forklarer, at der var en grund til, at man ikke gav alle berørte boligejere besked allerede i april.

- I foråret valgte vi at skrive til de boligejere, som forventes at blive berørt med over 5.000 kroner. Det gjorde vi, fordi det er den normale beløbsgrænse for, hvornår årsopgørelsen genberegnes, siger Anne-Sofie Jensen, der opfordrer til, at man kontakter styrelsen, hvis man har spørgsmål til brevet.

DR Nyheder har også spurgt Vurderingsstyrelsen, hvor længe de har kendt til estimatet om 900.000 berørte boligejere, som Skatteministeriet lavede et notat om i januar.

Endelig har vi spurgt, hvorfor Vurderingsstyrelsen i de nyudsendte breve ikke fortæller boligejerne, at den for lidt betalte skat skyldes problemer med skatterabatten. Disse to spørgsmål har styrelsen dog ikke besvaret.

DR Nyheder har også spurgt Skatteministeriet, hvor længe ministeriet har haft kendskab til omfanget af problematikken, og hvor længe aftalepartierne bag de nye boligskatter har kendt til tallet.

I et skriftligt svar kalder skatteminister Rasmus Stoklund (S) det for en "træls situation"

- Det er en kendt problemstilling, som har været vendt i forligskredsen ad flere omgange og fremgik af lovforslaget, der udmønter boligskatteforliget. Vurderingsstyrelsen sendte i foråret brev til de 75.000 boligejere, som forventes at få en sådan restskat på mere end 5.000 kroner.

- Derudover er jeg blevet oplyst om, at der for langt de fleste er risiko for en restskat på under 2.000 kroner, og at Vurderingsstyrelsen tager direkte fat i de berørte boligejere for at vejlede om bl.a. muligheden for at indefryse restskatten, siger Rasmus Stoklund.

Ministeren siger videre, at han "er blevet oplyst om, at skatterabatten bliver beregnet korrekt på årsopgørelsen".