Luxembourg-finten: Goldman Sachs kan skattefrit hive milliarder ud af Dong

Efter at have scoret en gevinst på 150 procent på tre år er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs nu på vej ud af danske Dong Energy.

I februar solgte det Goldman Sachs-ejede New Energy Investment 25 millioner Dong-aktier til en værdi af 6,4 milliarder kroner. I sidste uge blev endnu 10,5 millioner aktier solgt for 2,8 milliarder kroner.

Og nu har Goldman Sachs bragt ejerskabet af Dong Energy ned under fem procent.

Dermed skal kapitalfonden ikke længere offentliggøre salg af Dong-aktier og kan stille og roligt fortsætte udbuddet af sin tilbageværende aktiepost, der har en værdi på omkring 5,41 milliarder kroner.

'Luxembourg-finten'

Kort før investeringen i Dong stiftede Goldman Sachs en række selskaber i Luxembourg og i skattelyene Cayman Islands og Delaware.

Selskabskonstruktionen gør det muligt at føre overskud fra investeringen i Dong Energy ud af Danmark uden at betale selskabsskat af overskuddet på salget af Dong-aktier.

- Hvis pengene skulle direkte fra Danmark til et skattelyland, skulle der betales skat i Danmark. Men det undgår man ved at føre pengene gennem et selskab i Luxembourg, forklarer Thomas Rønfeldt, der er lektor i skatteret ved Aalborg Universitet.

Han påpeger, at han ikke i dybden kender til modellen bag Goldman Sachs' ejerskab af Dong, men kalder konstruktionen helt almindelig og 'med meget stor sandsynlighed' lovlig.

- EU's datterselskabsdirektiv gør, at man skattefrit kan flytte penge rundt internt i EU uden at blive beskattet, og så længe Luxembourg er inden for EU, er det her en mulighed, siger Thomas Rønfeldt.

Ibis: Kritisabelt

Da salget af Dong-aktier blev annonceret i sidste uge, oplyste Goldman Sachs, at Luxembourg-selskaberne, der ejer aktierne, kontrolleres af Danish Energy Investors B, L.P.

Selskabet har til huse på Cayman-øerne, der af myndighederne betragtes som et skattely.

At ejerskabet er placeret på Cayman-øerne skyldes alene, at Goldman Sachs vil undgå at betale skat, mener Lars Koch, der er international chef i udviklingsorganisationen Oxfam Ibis.

- Goldman Sachs har fra starten etableret en selskabsstruktur, så de kan trække pengene skattefrit ud af Danmark gennem Luxembourg og til Cayman Islands, siger Lars Koch.

- En stor del af de her midler vil der aldrig blive betalt skat af. Hverken i Danmark eller nogen andre steder, fortsætter han.

Goldman Sachs: Vi overholder reglerne

I et svar til DR Nyheder slår Goldman Sachs fast, at kapitalfonden overholder alle regler:

- Goldman Sachs overholder naturligvis og vil fortsætte med at overholde alle gældende skatteregler i Danmark, Luxembourg, USA og andre relevante jurisdiktioner, skriver kapitalfonden i et skriftligt svar.

Investeringsbanken understreger i sit svar, at selskabskonstruktionen i forbindelse med købet af Dong gør det muligt for investorer i USA at betale skat i USA, mens en dansk investor betaler skat i Danmark.

Der betales altså ikke skat i Danmark ved salget af aktierne, men når investorerne trækker pengene hjem fra investeringen.

Den forklaring giver Lars Koch ikke meget for:

- Rigtigt mange af investorerne vil holde pengene i skattely på Cayman Island eller andre steder. Og aldrig nogensinde trække penge tilbage, hvor der skal betales skat. Så vil de finansiere deres forbrug og lejligheder i New York eller London. Eller de vil geninvestere pengene andre steder. De vil sørge for ikke at komme til at betale skat, og det er det, der er problemet, siger han.

Men forklaringen fra Goldman Sachs er helt valid, mener Thomas Rønfeldt:

- Det er sådan, at hvis du trækker penge ud af et selskab i Danmark, så er du skattepligtig af et udbytte. Sådan er det i de fleste lande. Problemstilling opstår, når afkastet ender med at blive udbetalt til den endelige fysiske ejer i USA. Så sidder man i Danmark og synes, det er helt forfærdeligt for os, at beskatningen sker i USA i stedet for her.

Hvornår er et selskab et selskab?

I øjeblikket fører Skat og skattemyndigheder i flere europæiske lande en række sager ved EU-domstolen, fordi de ikke mener, luxembourgske selskaber, der bruges til at føre penge skattefrit ud af EU, kan betragtes som egentlige juridiske selskaber.

De er snarere klistermærker på postkasser i Luxembourg, som bruges til at undgå skat, lyder kritikken.

- Vi mangler EU-Domstolens mere præcise stillingtagen til, hvornår noget er en tom skal. Og den afgørelse vil altså ikke have tilbagevirkende kraft, så Goldman Sachs kan i ro og mag fortsætte med at sælge aktierne, siger Thomas Rønfeldt.

Dårlige nyheder

Sagen hos EU-Domstolen forventes færdigbehandlet i 2018, men ifølge Rønfeldt skal skattemyndigheder og -betalere passe på med at glæde sig for tidligt:

- Man ønsker en meget snæver fortolkning af, hvad der er et tomt eller et kunstigt selskab, så man har hjemmel til at rejse de her sager. Men jeg tror, de bliver skuffet. For EU-Domstolen har den holdning, at der på det Indre Marked skal være frihed til at bevæge sig. Det er et princip, som gælder mennesker, virksomheder og penge, siger Thomas Rønfeldt.

Selv om Goldman Sachs kan være presset til at få pengene ud af Danmark, inden der falder dom ved EU-domstolen, tvivler Rønfeldt på, at det har været motivet i forbindelse med de seneste måneders massive salg af kapitalfondens aktiepost i Dong:

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg mere, det er politikerne, som snakker om skattely. Jeg tror langt hen ad vejen, at Goldman Sachs ønsker, at de her penge skal ud at arbejde et andet sted, nu hvor gevinsten er hentet hjem, siger han.

Rønfeldt kalder det en del af betalingen for at være med i det gode selskab, at der opstår huller som den såkaldte Luxembourg-finte:

- Så længe at EU-Domstolen ikke har sagt, at de her konstruktioner er kunstige, så er de her investeringsselskaber en del af det regelsæt, der er ved at være en del af EU, siger Thomas Rønfeldt.

- Så er det en del af betalingen for at være med i det gode selskab, at der er et kompliceret og fintmasket netværk af nationale og internationale regler, hvorefter penge kan bevæge sig rundt mellem selskaber uden skattetræk, både inden for og uden for EU.

Blev Dong solgt for billigt?

Siden Dong i forbindelse med salget til Goldman Sachs blev vurderet til at være 31,5 milliarder kroner værd, er virksomhedens værdi vokset med knap fire gange. I dag har Dong en markedsværdi på næsten 120 milliarder kroner.

Men blev Dong så solgt for billigt?

- Det tror jeg aldrig, vi får et svar på. Hvis man skal dykke ned i den problematik, så handler det meget om, hvad vidste parterne på det tidspunkt, de købte, hvor meget indsigt havde de nye investorer i den potentielle pipeline af projekter, siger Morten Imsgard, der er aktieanalytiker ved Sydbank.

Det er klart, at hvis de investorer, der gik ind i Dong har haft viden om, hvor tæt Dong var på at vinde de tre store engelske projekter i 2014, så kan man måske godt rejse et spørgsmålstegn ved, om de er blevet solgt for billigt. Men det svar får man nok aldrig 100 procent afklaret.