Fra landets skoler og rådhuse bliver der i eftermiddag rettet opmærksomme blikke mod Gungehusskolen i københavnerforstaden Hvidovre.
Her fremlægger Lærerkommissionen nemlig sine anbefalinger til, hvordan lærerne og deres kommunale arbejdsgivere kan løse den strid om lærernes arbejdstid, der har været uløst siden den historiske lockout af lærerne i 2013.
- De har været meget, meget hemmelighedsfulde omkring, hvad der bliver meldt ud. Men vi ved så meget, at det formentlig er et kompromis efter det, vi kan kalde for parterapi mellem to meget svært forenelige parter, siger Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fulgsang.
Kommissionen, der har den tidligere forvaltningschef Per B. Christensen som formand, har været rundt i en lang række af landets kommuner for at samle inspiration til, hvordan parterne kan blive enige om en kollektiv arbejdstidsmodel.
En model, som der skal forhandles om til marts næste år som en del af OK18-aftalen. Og kan parterne ikke nå i mål dér, vil en arbejdstidsaftale komme på bordet igen ved overenskomstforhandlingerne i 2021.
- I mangel på en aftale, som gælder for hele landet, har man mange steder i landet lavet nogle lokalaftaler, og dér har kommissionen så rejst landet tyndt og for at se på, hvad der er lykkedes, for det er det mange steder i landet.
- Men der er også steder i landet, hvor økonomien er så hård, at der har været svært at finde en fornuftigt aftale mellem kommunen og lærere. Og de lærere har selvfølgelig været i en meget sårbar position. Det håber man at få løst nu, siger Jacob Fuglsang.
Lockout i 2013: 'En afsindig ballade'
I dag er lærernes arbejdstid reguleret ved den lov, L409, som Folketingets partier vedtog i 2013 for at afslutte den flere uger lange lockout af 67.000 lærere i forbindelse med de daværende overenskomstforhandlinger.
En såkaldt 'normalisering' af lærernes arbejdstid stod på den daværende SRSF-regerings ønskeseddel til den folkeskolereform, som skulle ende med længere skoledage og mere kvalificeret undervisning.
Og det var ifølge regeringen ikke foreneligt med lærernes hidtidige model, hvor de selv kunne tilrettelægge og forberede arbejdet uden for skolens område, sådan som det passede den enkelte.
Konflikten mellem parterne lagde landets skoler øde i 25 dage, efter at de to topforhandlere for henholdsvis kommunerne og lærerne, Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen, måtte kaste håndklædet i ringen i Forligsinstitutionen.
- Der var jo afsindig ballade, og det handlede om, at kommunerne og lærerne ikke kunne blive enige om arbejdstid, altså den måde, lærerne havde forberedelsestid på, og den måde de planlagde deres arbejde på, siger Jacob Fuglsang.
- Det har siden 2013 og frem til nu været reguleret af en lov i stedet for en overenskomst. Og det er ikke noget, vi er glade for i Danmark. Så nu prøver man så at sige, at nu skal vi normalisere forholdet og få en overenskomt igen, siger han.
Forventer god respons fra parter
Siden den historiske lockout er der gjort to forsøg, ved overenskomstforhandlingerne i 2015 og 2018, på at forhandle en aftale på plads.
Men senest endte det i stedet med, at parterne blev enige om at nedsætte Lærerkommissionen til at se nærmere på problematikken.
- Der er ingen tvivl om, at både kommunerne og lærerne er meget spændte på,hvad der kommer til at ske i de her anbefalinger. For alle kan se, at det her ikke kan løses af parterne selv. Og derfor får det her en vigtig rolle, siger Jacob Fuglsang.
Uddannelsesredaktøren fortæller, at han fra parterne hører, at der er stor vilje til at finde en løsning på området. Og derfor forventer han ikke, at nogen af dem lægger ud med at afvise kommissionens forslag.
- Jeg tror, vi vil se, at Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening vil være forsigtige. Der er næppe nogen af dem, der kommer til at råbe, at det er noget møg. Det er et nederlag for alle, hvis det her ikke lykkes. Og derfor er jeg sikker på at begge parter er indstillet på at skabe en eller anden form for harmoni, siger Jacob Fuglsang.