Politi: 10 var involveret i Bangkok-bombe

Ifølge Thailands politi tyder meget på, at bombeangrebet i Bangkok mandag var planlagt lang tid i forvejen.

Thailand er i alarmberedskab efter angrebet i hovedstaden Bangkok mandag. Her får en politbetjent beskyttelsesdragt på, da en mistænkelig pakke er set nær et hurtigtog. (Foto: © Barbara Walton, Scanpix)

Ifølge Thailands politi tyder meget på, at bombeangrebet i Bangkok mandag var planlagt lang tid i forvejen.Mandag eksploderede en bombe ved et tempel i et turistområde i Thailands hovedstat, Bangkok, og flere mennesker blev dræbt og såret.

Nu siger Thailands politichef til nyhedsbureauet Reuters, at mindst ti personer tog del i angrebet, og at det tog mindst en måned at planlægge.

- Det er et stort netværk. Der var forberedelser, som omfattede mange personer, sagde Bangkoks politichef torsdag.

Bombemanden er måske flygtet til udlandet

Videooptagelser fra området ved templet viser, at en mand i gul t-shirt stiller en rygsæk fra sig i templet.

Politiet har lavet et fantombillede af manden udfra video-billederne og øjenvidner.

Politiet mener, han måske er taget til udlandet, og politiet har derfor bedt Interpol om hjælp til at finde han.

Politiet siger, at manden havde hjælpere, som kendte stedet omkring templet i Bangkok. Han havde også hjælpere, der lavede bomben, holdt vagt på gaderne omkring templet og hjalp ham med at flygte.

Mange udlændinge blev dræbt

20 blev dræbt af bomben, mindst 13 af dem var udlændinge fra blandt andet Kina, Hongkong, Storbritannien, Indonesien, Singapore og Malaysia.

Næsten 70 mennesker er fortsat indlagt med kvæstelser, og 12 personer er i kritisk tilstand.

Ingen har taget skylden for bomben.

/ritzau/AFP