Atomaftale med Iran er udskudt

Iran og Vesten skulle have indgået en aftale om Irans atom-program mandag. Men de kunne ikke blive enige og har nu udskudt aftalen.

Demonstranter i Irans hovedstad, Tehran, protesterer over Vestens sanktioner mod Iran. (Foto: © ATTA KENARE, Scanpix)

Iran og Vesten skulle have indgået en aftale om Irans atom-program mandag. Men de kunne ikke blive enige og har nu udskudt aftalen.

I 12 år har Iran og Vesten diskuteret Irans atom-program.

Iran siger, at programmet er fredeligt og skal bruges til at udvikle atom-energi. Men flere lande er bange for, at Iran vil udvikle atom-våben.

De seneste forhandlinger har varet over et år, og mandag skulle Iran have lavet en atom-aftale med USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

Men de kunne ikke blive enige og derfor er aftalen nu blevet udskudt indtil næste sommer.

Iran skal gøre atom-program mindre

Aftalen, som Vesten forhandler med Iran om, går ud på, at Iran skal skrue ned for sit atom-program. Iran skal også lade Vesten kontrollere, at de ikke arbejder på at lave atomvåben.

Til gengæld skal Vesten med tiden stoppe de mange sanktioner, de har lavet over for Iran. Sanktionerne er en slags straf, som Vesten har indført for at få Iran til at stoppe eller mindske sit atom-program.

En af sanktionerne er blandt andet et forbud mod at købe olie af Iran, og det mister landet mange penge på.

/ritzau/