Sundhedsstyrelsens fejl skal undersøges

Sundhedsministeren får nu en gruppe eksperter til at undersøge Sundhedsstyrelsen efter flere fejl i sager om patienter.

Sundhedsminister Nick Hækkerup får nu en gruppe eksperter til at undersøge, hvordan man kan undgå, at der sker flere fejl i Sundhedsstyrelsen. (Foto: © DR Nyheder, DR Nyheder)

Sundhedsministeren får nu en gruppe eksperter til at undersøge Sundhedsstyrelsen efter flere fejl i sager om patienter.Sundhedsstyrelsen skal gøre sikkerheden for patienter på sygehuse og hos lægen bedre. Styrelsen holder øje med behandling af patienter og sikrer, at behandlingen er god.

Men på grund af flere fejl skal styrelsen nu undersøges, siger sundhedsminister Nick Hækkerup (Socialdemokraterne) til DR Nyheder.

Han mener ikke, at de ansatte i styrelsen har været gode nok til at holde øje med med læger og sundshedspersonale.

Eksperter skal undersøge fejlene

Ministeren siger, at der er fundet 'et par tusinde' fejl, og at han vil samle en gruppe eksperter, der skal finde fejlene, så de ikke sker igen. 

Nick Hækkerup siger, at eksperterne skal have tid nok til at undersøge sagen ordentligt. Planen er, at undersøgelsen er færdig før sommerferien.

- Jeg kan ikke garantere, at der fortsat ikke vil være fejl, men vi kan gøre vores bedste for at sikre, at det ikke kommer til at ske, siger han.

Hjerneskadet læge gav patienter forkert medicin

Fejlene handler blandt andet om kræft-patienter, der har fået for meget medicin og en syg psykiater, der arbejdede videre og gav patienter forkert medicin.

- Styrelsens tilsyn med læger og sundhedspersonale har ikke været godt nok. Der er en lang række sager, hvor der har været fejl, siger Nick Hækkerup.

Ministeren skal tirsdag mødes med partierne i Folketinget og fortælle om planerne for undersøgelsen, der skal stoppe de mange fejl.