Eleverne er ofte meget trætte, fordi de spiller computerspil om natten, siger lærer. Eleverne giver ham ret, men vil ikke sove mere.
Hver eneste dag møder mange unge i skole og er trætte allerede i første time. En af dem er Martin Kierkegaard fra 2G på Rybners Tekniske Gymnasium i Esbjerg:
- Jeg har sovet fire timer i nat. Jeg har spillet FIFA på min Playstation og set film det halve af natten.
Nogle elever kommer slet ikkeMartin stod alligevel op og mødte til første time på gymnasiet klokken 8, men lærer Michael Fallesen er træt af de trætte elever:
- Hvis der er kommet et nyt computerspil, er der nogen, der slet ikke kommer i skole, for så har de været oppe at spille hele natten, siger Michael Fallesen.
Jeg drikker energidrikThomas Hansen går også på Rybners Tekniske Gymnasium og han drikker kaffe og energidrik for at holde sig frisk i skolen:
- Man kan godt sige, jeg bruger kunstige virkemidler. Men hvis det virker, så er det vel fint nok at bruge det.
- Man kan jo bare tage en lur, når man kommer hjem, og så kan man jo sove, når man bliver gammel.
Vil være sammen om natten
Forskning viser, at unge i gennemsnit sover en time for lidt hver nat, og det kan gøre det svært for dem at lære nyt.
- Ret mange studier viser, at når børn sover for lidt, har de større problemer med at lære end andre børn, siger Allan Hvolby fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Esbjerg.
Thomas Hansen fra det tekniske gymnasium har hørt, at unge kan få svært ved at lære, når de er trætte. Men det tænker han ikke så meget over:
- Man vil jo gerne være sammen med sine kammerater om natten, siger Thomas Hansen.