Sognepræst Annette Berg kom i fedtefadet, da hun åbent indrømmede, at hun troede, at vores sjæle lever videre efter døden.
Men faktisk er der noget i reinkarnationstanken, der appellerer særligt til os i Vesten. Det fortæller Religionsrapport på P1.
En megafonmåling i 2009 viste, at 16 procent af danskerne troede på reinkarnation, mens det for medlemmer af folkekirken gjaldt hele 18 procent. I en lignende svensk undersøgelser var det en tredjedel.
Karma-tanken tiltaler os
En af grundene til, at reinkarnation tilsyneladende appellerer til mennesker i Vesten, skyldes tanken om, at der findes karma; altså troen på, at man selv i en eller anden grad har ansvar for sit eget liv og dermed også for kommende liv.
Det fortæller Jørn Borup, der er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og buddhisme-ekspert.
- Karma-tanken passer på mange måder godt med den individualistiske tankegang, vi har i Vesten – og måske i særlig grad i Skandinavien, siger han til Religionsrapport.
Han tror, at tanken om reinkarnation mere appellerer til mennesker, der i forvejen føler sig spirituelle eller religiøse, mens tanken om karma også tiltaler mange ateister og ikke-troende.
I Vesten er det positivt, i Østen negativt
Det er dog langt fra samme syn, man har på reinkarnation i Vesten og i Østen, hvor reinkarnation kommer fra og er et udbredt livssyn.
Hvor det i Østen handler om at blive udfriet fra en uendelig trædemølle af genfødsler, så ser man i Vesten på reinkarnation som noget positivt – som en form for udviklingsproces fra noget negativt til noget mere positivt, siger Jørn Borup.
- I Asien er det typisk at se på reinkarnation og karma som noget negativt, hvor det bliver opfattet positivt i Vesten. Altså ”hvis det ikke lykkes i dette liv, så har vi heldigvis en chance næste gang, og næste gang og næste gang”, forklarer han.